Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

PensionDanmark og AP Pension investerer i grøn megafond

Verdens største grønne investeringsfond får medvind fra pensionsselskaber.

Torben Möger Pedersen er bestyrelsesformand på CBS og direktør i PensionDanmark. Foto: PensionDanmark

Nu tager investeringsfonden CIP (Copenhagen Infrastructure Partners), som investerer i grøn energi, et nyt stort skridt med sin fjerde fond, Copenhagen Infrastructure IV på op mod 100 mia. kr.

De 45 og 50 mia. kroner af skulle være på plads med et samlet investeringstilsagn fra investorerne. Fonden forventes derfor at blive en af verdens største fonde for investering i vedvarende energi-infrastruktur.

CIP er et dansk investeringsselskab, grundlagt af tidligere top-chefer i Ørsted, som med en pengekasse på cirka 50 mia. kr. er blandt verdens største fonde, der investerer i grøn energi som havvind, landvind, sol og biomasse.

Blandt de danske investorer er AP Pension og PensionDanmark. Sidstnævnte har som en af de første investorer givet tilsagn om at investere 500 mio. euro – knap 4 mia. kroner, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

– Copenhagen Infrastructure Partners har dokumenteret helt særlige kompetencer i investering i vedvarende energi-infrastruktur inden for offshore- og onshore-vind, solenergi og transmissionsanlæg i Europa, Nordamerika og dele af Asien. Vores samarbejde har været meget tilfredsstillende. Det har givet vores medlemmer meget attraktive afkast på omkring 10 procent årligt, og samtidig har vi givet et mærkbart bidrag til den grønne omstilling,  siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen i en meddelelsen.

PensionDanmark var i 2012 med til at etablere den første CIP-fond (Copenhagen Infrastructure I) som dengang eneste investor i fonden. Siden er kommet yderligere et antal fonde til med flere investorer.

Det der gør løsningen i CIP så effektiv er ifølge Torben Möger Pedersens, at den er en turn key-løsning, som står for opførelsen, driften og den langsigtede kapital, som kommer fra pensionskasserne, når en regering ønsker at få mere grøn energi via etableringen af havvindmølleparker, har han forklaret i et interview med Sustain Report.

CIP forventer med oprettelsen af CI IV at stå med en samlet portefølje af grønne investeringer, der vil reducere den globale CO2-udledning med estimeret 10-11 mio. ton per år og levere bæredygtig energi til fem millioner husholdninger.

En tredjedel af milliardbeløbet i CIP IV skal investeres i havvindprojekter, mens en tredjedel fokuserer på landvind og solenergi og den sidste tredjedel skal gå til projekter inden for eksempelvis biomasse, transmission, lagring og “waste to energy”, skriver Ritzau Finans, ifølge EnergiWatch.

Fra et dansk udgangspunkt og en fond på omkring 8 mia. kr. med PensionDanmark som hovedinvestor, er CIP (Copenhagen Infrastructure Partners) vokset til fire fonde, hvoraf den sidste henvender sig til globale investorer. CIP råder nu over 50 mia. kr. i investeringsmidler og er vokset fra 4 til 80 medarbejdere siden 2012.

Nye markeder gælder Latinamerika, Afrika og Asien. Her er modellen den samme som i de øvrige markeder, hvor CIP byder ind på vedvarende energi-projekter, som de efterfølgende driver alene eller med partnere med årlige afkast på mellem 8-10 procent til investorerne.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply