Danske virksomheder med fokus på bæredygtige løsninger i form af vindenergi og effektiviseringer af vand- og energiforbrug som Vestas, Grundfos og Velux glæder sig ifølge Børsen over investeringsplanen for EU Kommissionens klimaplan, Green Deal.
Denne uge blev det nemlig meldt ud, hvor pengene til den enorme grønne omstilling skal komme fra, og hvor mange det drejer sig om.
Over de næste ti år skal EU-systemet rejse svimlende 7.500 mia. kr. til “bæredygtige investeringer”, og det lover godt for danske virksomheder.
Men glæder virksomhederne sig for tidligt? Spørgsmålet er nemlig, om EU får held til at mobilisere de mange nødvendige midler. 40 procent af dem skal nemlig komme fra private aktører.
7.500 mia. kr. er kun en begyndelse
Derudover dækker investeringsplanen kun en tredjedel af de investeringer, der reelt er nødvendige for at komme i mål med den enorme grønne omstilling, der er nødvendig, hvis EU skal være CO2-neutral i 2050.
Grøn omstilling i den skala vil kræve betydelige investeringer i hele energi-infrastrukturen
Men så snart den grønne omstilling involverer andre områder end vindenergi, såsom energieffektiviseringer af boligmassen, bæredygtigt byggeri, affald og vand, er finansieringsmodellerne for investorerne ikke lige så fasttømrede og forholdsvist enkle som for vind. Det problem satte Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, fingeren på i et interview med Sustain Report fra sidste år.
Udfordringen er, at med havvindmølleparker er staten ofte den største interessent, og det er store projekter til mange milliarder.
“Når vi taler energieffektiviseringer i for eksempel de små husholdninger, er det utrolig komplekst”, lyder forklaringen fra direktør i Synergi (interesseorganisationen for bl.a. Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool, red.), Katrine Bjerre M. Eriksen i et tidligere interview med Sustain Report.
Forretningsmodellerne for bred grøn omstilling er ikke på plads
De forbehold for mobiliseringen af de mange EU-milliarder til grøn omstilling, genfinder man hos Anders Schelde, investeringsdirektør i MP Pension.
– Både vind og sol er meget modne teknologier, og forretningsmodellerne omkring dem er også meget modne. Derfor er det relativt let at investere i. Men grøn omstilling i den skala, som EU og den danske regering lægger op, til vil kræve betydelige investeringer i hele energiinfrastrukturen, og der har vi ikke forretningsmodellerne på plads endnu, lyder det fra Anders Schelde.
Der er ganske enkelt for meget risiko i mange af projekterne i forhold til afkastet
Han er, ligesom andre i pensionsbranchen, lovmæssigt forpligtet til at skabe det bedst mulige afkast til sine pensionskunder. Men hvordan hænger det sammen med investeringer i nye grønne teknologier, der måske ikke alle bliver en succes? Ikke nødvendigvis så godt, mener Anders Schelde.
– Der er ganske enkelt for meget risiko i mange af projekterne i forhold til det afkast, som man kan regne med at få. Her kan offentlige penge spille en rolle i fælles strukturering, hvor de måske går ind og agerer “risikostødpude”, eller finansierer udvalgte dele af et projektet. På den måde kan vi skære en del ud, hvor vi kan regne afkast og risiko hjem.
Øgede grønne investeringer kræver politisk handling
Og EU Kommissionen lægger da også op til at løbe den største risiko via blandt andet den Europæiske Investeringsbank. Men det er ikke den eneste hurdle i planen set fra Anders Scheldes stol.
– En anden vigtig faktor er regulering. Det offentlige bestemmer jo spillereglerne for den grønne omstilling. Ændrer man dem, så kan man også ændre gevaldigt på risikoen i projekterne.
Et eksempel som Anders Schelde fremhæver er ideen om at etablere en gigantisk vind-ø i Nordsøen.
– Den vil blandt andet kunne producere syntetiske og grønne fossile brændstoffer. Et vidundermiddel til at omstille transportsektoren. Men det kan ikke gøres til en pris, der kan matche de sorte fossile brændstoffer. Det kan jo løses ved subsidier eller skatter på henholdsvis den grønne og sorte brændsel, men det kan også løses ved regulering. Helt firkantet kunne politikerne jo kræve, at der skal være en vis andel af grønt brændsel i den sorte brændsel. Det ville være en tryllestav til at sikre efterspørgsel efter et produkt, som er dyrere end alternativet.
Anders Schelde er åben for, at der kan tænkes mange andre løsninger på at gøre risikoen for investeringerne i den grønne omstilling mindre. Han fremhæver regeringens Klimapartnerskaber som “et virkelig godt initiativ”.
Finanssektorens klimapartnerskab vil udpege nye finansieringsmuligheder
Det samme gør Torben Möger Pedersen, adm. direktør for PensionDanmark, i en aktuel kommentar til EU Kommissionens investeringsplan.
– I Danmark er der fuld gang i arbejdet i de Klimapartnerskaber, som regeringen nedsatte i oktober. De første forslag fra de 13 partnerskaber vil ligge klar i midten af marts. Klimapartnerskabet for Finanssektoren vil præsentere en bred vifte af finansieringsmuligheder, som vil være tilpasset de forskellige behov i de enkelte brancher.
1000 mia. euro er en god begyndelse
Han tager desuden positivt imod intentionerne i EU Kommissionens plan.
– Kommissionens ambitiøse grønne investeringsplan er et meget opløftende initiativ, som viser, at den nye EU Kommission har et stærkt engagement i den grønne omstilling, lyder vurderingen fra Torben Möger Pedersen.
Han er dog helt enig med Kommissionen i, at de mange milliarder investeringsplanen lægger op til at mobilisere langt fra er nok.
– 1000 mia. euro er en god begyndelse og vil helt sikkert blive suppleret med private investeringer i forskellige former for ”blended finance” (blandingen af offentlige og private midler med bæredygtige investeringer for øje, red.).
Som en del af planen vil EU Kommissionen tage forskellige incitamenter i brug for at “frigøre og omdirigere offentlige og private og offentlige investeringer”. “EU vil desuden stille værktøjer til rådighed for investorer ved at gøre bæredygtig finansiering til en central del af det finansielle system”, ifølge investeringsplanen. Det skal blandt andet ske via låne- og investeringsgarantier fra Den Europæiske Investeringsbank.
Se Kommissionens grafik over, hvor pengene til investeringsplanen skal komme fra her.
Og læs mere om den samlede plan her.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
