Planen for klimaforhandlinger er stik imod eksperters anbefalinger

Regeringen og dens eksperter skal have en overordnet masterplan på plads, før den går i gang med klimaforhandlingerne for de enkelte sektorer. Det mener professor i energiplanlægning Henrik Lund, ifølge GRIDtech, skriver danskfjernvarme.dk.

For eksempel kan varmesektoren ikke blive 100 pct. CO2-neutral uden elsektoren, der samtidig kan bruge varmesektoren som energilager for overskudsstrøm, pointerer han.

Men det er lige præcis det modsatte af regeringens strategi. Klimaforhandlingerne bliver nemlig grebet an sektor for sektor.

Først vil den forhandle sektorhandleplanen for affald og genanvendelse, dernæst for energi og industri, og herefter kommer handleplanerne for de øvrige sektorer. Senere skal forhandlingerne i de enkelte sektorer samles i én rammeaftale for hele klimaområdet, skriver Politiken.

– Fordi opgaven er så stor, er det nødvendigt at have en fælles forståelsesramme af, hvilke værktøjer der kan komme i spil for at kunne forhandle i de enkelte sektorer. Ellers er der fare for, at man må tilbage og genåbne aftaler, der ellers er på plads, siger Hans Henrik Lindboe, energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse til GRIDtech.

Det handler om at gå fra sektor- til systemtænkning, mener professor ved Købehavns Universitet, Katherine Richardson, som desuden er medlem af Klimarådet, i et interview med Sustain Report, hvor hun ikke kommenterer på pointen om klimaforhandlingerne.

Ikke desto mindre kan man dårligt læse hendes udtalelser anderledes end, at hun mener er fortaler for en mere holistisk tilgang til at nå klimamålene.

– I Danmark og i andre lande siger f.eks. Landbrugsministeriet og Kulturministeriet, at klima hører til i Klimaministeriet. Men i virkeligheden skulle det være en del af alle ministerier, siger Katherine Richardson.

Også Dansk Industri ser sektorkobling, hvor løsninger på tværs af brancher og sektorer kommer i spil, som afgørende for fremtidens bæredygtige energisystemer.