Regeringen og dens eksperter skal have en overordnet masterplan på plads, før den går i gang med klimaforhandlingerne for de enkelte sektorer. Det mener professor i energiplanlægning Henrik Lund, ifølge GRIDtech, skriver danskfjernvarme.dk.
For eksempel kan varmesektoren ikke blive 100 pct. CO2-neutral uden elsektoren, der samtidig kan bruge varmesektoren som energilager for overskudsstrøm, pointerer han.
Men det er lige præcis det modsatte af regeringens strategi. Klimaforhandlingerne bliver nemlig grebet an sektor for sektor.
Først vil den forhandle sektorhandleplanen for affald og genanvendelse, dernæst for energi og industri, og herefter kommer handleplanerne for de øvrige sektorer. Senere skal forhandlingerne i de enkelte sektorer samles i én rammeaftale for hele klimaområdet, skriver Politiken.
– Fordi opgaven er så stor, er det nødvendigt at have en fælles forståelsesramme af, hvilke værktøjer der kan komme i spil for at kunne forhandle i de enkelte sektorer. Ellers er der fare for, at man må tilbage og genåbne aftaler, der ellers er på plads, siger Hans Henrik Lindboe, energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse til GRIDtech.
Det handler om at gå fra sektor- til systemtænkning, mener professor ved Købehavns Universitet, Katherine Richardson, som desuden er medlem af Klimarådet, i et interview med Sustain Report, hvor hun ikke kommenterer på pointen om klimaforhandlingerne.
Ikke desto mindre kan man dårligt læse hendes udtalelser anderledes end, at hun mener er fortaler for en mere holistisk tilgang til at nå klimamålene.
– I Danmark og i andre lande siger f.eks. Landbrugsministeriet og Kulturministeriet, at klima hører til i Klimaministeriet. Men i virkeligheden skulle det være en del af alle ministerier, siger Katherine Richardson.
Også Dansk Industri ser sektorkobling, hvor løsninger på tværs af brancher og sektorer kommer i spil, som afgørende for fremtidens bæredygtige energisystemer.
Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt
Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri
CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
