Regeringen og dens eksperter skal have en overordnet masterplan på plads, før den går i gang med klimaforhandlingerne for de enkelte sektorer. Det mener professor i energiplanlægning Henrik Lund, ifølge GRIDtech, skriver danskfjernvarme.dk.
For eksempel kan varmesektoren ikke blive 100 pct. CO2-neutral uden elsektoren, der samtidig kan bruge varmesektoren som energilager for overskudsstrøm, pointerer han.
Men det er lige præcis det modsatte af regeringens strategi. Klimaforhandlingerne bliver nemlig grebet an sektor for sektor.
Først vil den forhandle sektorhandleplanen for affald og genanvendelse, dernæst for energi og industri, og herefter kommer handleplanerne for de øvrige sektorer. Senere skal forhandlingerne i de enkelte sektorer samles i én rammeaftale for hele klimaområdet, skriver Politiken.
– Fordi opgaven er så stor, er det nødvendigt at have en fælles forståelsesramme af, hvilke værktøjer der kan komme i spil for at kunne forhandle i de enkelte sektorer. Ellers er der fare for, at man må tilbage og genåbne aftaler, der ellers er på plads, siger Hans Henrik Lindboe, energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse til GRIDtech.
Det handler om at gå fra sektor- til systemtænkning, mener professor ved Købehavns Universitet, Katherine Richardson, som desuden er medlem af Klimarådet, i et interview med Sustain Report, hvor hun ikke kommenterer på pointen om klimaforhandlingerne.
Ikke desto mindre kan man dårligt læse hendes udtalelser anderledes end, at hun mener er fortaler for en mere holistisk tilgang til at nå klimamålene.
– I Danmark og i andre lande siger f.eks. Landbrugsministeriet og Kulturministeriet, at klima hører til i Klimaministeriet. Men i virkeligheden skulle det være en del af alle ministerier, siger Katherine Richardson.
Også Dansk Industri ser sektorkobling, hvor løsninger på tværs af brancher og sektorer kommer i spil, som afgørende for fremtidens bæredygtige energisystemer.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
