Regeringen og dens eksperter skal have en overordnet masterplan på plads, før den går i gang med klimaforhandlingerne for de enkelte sektorer. Det mener professor i energiplanlægning Henrik Lund, ifølge GRIDtech, skriver danskfjernvarme.dk.
For eksempel kan varmesektoren ikke blive 100 pct. CO2-neutral uden elsektoren, der samtidig kan bruge varmesektoren som energilager for overskudsstrøm, pointerer han.
Men det er lige præcis det modsatte af regeringens strategi. Klimaforhandlingerne bliver nemlig grebet an sektor for sektor.
Først vil den forhandle sektorhandleplanen for affald og genanvendelse, dernæst for energi og industri, og herefter kommer handleplanerne for de øvrige sektorer. Senere skal forhandlingerne i de enkelte sektorer samles i én rammeaftale for hele klimaområdet, skriver Politiken.
– Fordi opgaven er så stor, er det nødvendigt at have en fælles forståelsesramme af, hvilke værktøjer der kan komme i spil for at kunne forhandle i de enkelte sektorer. Ellers er der fare for, at man må tilbage og genåbne aftaler, der ellers er på plads, siger Hans Henrik Lindboe, energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse til GRIDtech.
Det handler om at gå fra sektor- til systemtænkning, mener professor ved Købehavns Universitet, Katherine Richardson, som desuden er medlem af Klimarådet, i et interview med Sustain Report, hvor hun ikke kommenterer på pointen om klimaforhandlingerne.
Ikke desto mindre kan man dårligt læse hendes udtalelser anderledes end, at hun mener er fortaler for en mere holistisk tilgang til at nå klimamålene.
– I Danmark og i andre lande siger f.eks. Landbrugsministeriet og Kulturministeriet, at klima hører til i Klimaministeriet. Men i virkeligheden skulle det være en del af alle ministerier, siger Katherine Richardson.
Også Dansk Industri ser sektorkobling, hvor løsninger på tværs af brancher og sektorer kommer i spil, som afgørende for fremtidens bæredygtige energisystemer.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
