Plast, plastik eller plastic. Det har aldrig været så omdiskuteret et emne som nu, og flere forbrugere sidestiller ligefrem materialet med tobak.
Så hvordan navigerer man i det, når man producerer den emballage, der pakker fødevarerne ind i plast til forbrugerne?
Hvis man er Plus Pack, dedikerer man sig til Verdensmålene og laver sin forretningsplan om. Det betyder, at virksomheden er gået fra at være rene producenter til nu også at oplyse og dele deres viden.
Men for at skabe forretning ud af bæredygtighed skal ledelsen – og alle andre – tro på agendaen. Og så har man brug for en ildsjæl.
I Plus Pack er det udviklingsdirektør og medejer Camilla Haustrup Hermansen, som i maj vandt årets Plastpris 2019.
– Vi har en kæmpe rejse foran os i hele plastindustrien, og vi skal anerkende, at vi står på en brændende platform. Men det kan være en fantastisk mulighed for at omstille vores forretninger og tappe 100 % ind i bæredygtighedsagendaen, siger Camilla Haustrup Hermansen.
Men det har også sine omkostninger at være ildsjæl.
– Jeg bliver nogle gange grinet af i nogle sammenhænge, men det har jeg det helt cool med. Jeg er ikke naiv. Jeg ved, at det handler om forretning, siger hun.
Og det er, hvad Plus Pack har gjort bæredygtighed til.
Læs også: Vinderen af Plastprisen 2019 fremmer bæredygtig plastemballage
Man skal gøre noget
Det var Camilla Haustrup Hermansens oldefar, der stiftede Plus Pack i sin tid, og hans mantra var:
”Man skal gøre noget”.
Og det har den over 100 år gamle virksomhed altid søgt at gøre, men det var først, da de fik øje for Verdensmålene, at de for alvor fik en ramme.
–Rigtig mange virksomheder har i en årrække arbejdet med CSR og ansvarlighedspolitikker, men Verdensmålene er et nyt sprog, som binder os alle sammen, og som alle bør tappe ind i for at være relevante, siger Camilla Haustrup Hermansen.
Men som emballagevirksomhed måtte Plus Pack først og fremmest finde ud af, hvad det ville betyde for deres eksistensgrundlag.
– Det startede som en produktservice-innovation for os, som var bundet op på materialer. Her brugte vi fremtidslinealen, hvor vi sagde: ”Hvordan tror vi, at verden ser ud i 2030?” og så regnede vi baglæns på, hvad det ville kræve af os at nå dertil, siger hun.
Transformationen startede derfor primært med produkterne, men på et tidspunkt stopper virksomheden op for at træffe et afgørende valg, der skal danne rammen for det Plus Pack, som de er i dag.
– I 2017 tænker vi, at vi er nødt til at træffe en beslutning om, hvorvidt vi vil være med til at drive den her agenda og gå foran, eller vi blot vil følge med og afvente lovgivning.
– Vi vælger at definere os ud fra den første rolle, da vi mener, at vi kan bidrage med vigtig faktabaseret viden, siger Camilla Haustrup Hermansen.
Tilbagebetalingstiden er slet ikke så lang.
Plus Pack har sat nogle ambitiøse klimamål. De vil have 100 % genanvendelige løsninger uden CO2-udslip i 2030.
For udover at det kan fremtidssikre virksomheden, er det også en god forretning, mener Camilla Haustrup Hermansen.
– Når vi designer mere effektive løsninger og bidrager til ændret adfærd hos vores kunder, der minimerer det miljømæssige aftryk, er det ofte lig med omkostningsbesparelser, siger hun.
Men det kræver også nye mere miljøvenlige investeringer, og i branchen hører hun ofte, at det er de lange tilbagebetalingstider, der vækker bekymring.
– Langt de fleste af investeringerne er hurtigere og kortere, end mange tror. Men det kræver jo, at man sætter sig ned og laver en businesscase og får tænkt det miljømæssige aftryk ind, siger hun og uddyber:
– Om det så handler om holdbarhed af fødevaren for vores kunders produkter eller CO2, så få omregnet faktorerne til kroner og ører. For der ér rigtig god økonomi i det. Men jeg tror, at mange bliver forskrækket på forhånd, siger Camilla Haustrup Hermansen.
For Plus Pack er der også en god forretning i at dele deres viden, for jo flere der er med på løsningen, desto større efterspørgsel bliver der.
Og det går allerede i den rigtige retning. Faktisk er de længere, end de havde turde håbe på.
– Alle vores produkter kan i dag genanvendes, så her er vi på plads. Men flere steder i verden har man ikke indsamling og sortering af materialer. Så vores ambition er også at påvirke de systemer og sikre, at vi designer løsninger, som kan genanvendes i de systemer, der bliver brugt, siger Camilla Haustrup Hermansen.
Vi har et kommunikationsansvar som plastproducenter
De seneste års øgede fokus på plast har medvirket til, at mange forbrugere helt tager afstand fra plastprodukter og ytrer skarp kritik af producenterne.
Det er derfor en debat, som man bliver nødt til at deltage i som plastproducent og være med til at nuancere, mener Camilla Haustrup Hermansen.
– Den (debatten, red.) gør os skarpere, og det skærper vores fokus på, hvor vigtigt det er at være faktuelle i den her agenda. Vi skal sikre, at der bliver truffet beslutninger om valg af materialer til emballering af fødevarer, som er baseret på fakta og ikke på følelser, siger hun.
Derfor bliver mange også overraskede, når Plus Pack forklarer, hvorfor emballering i plast er at foretrække, fortæller hun.
– Kigger du på et fødevareprodukt, er den samlede CO2-belastning fra emballagen kun 1-5 %. Fødevareproduktionen udgør 70 %, og det resterende er transport og køling. Så man har behov for emballage til effekt at beskytte de 95 %, som allerede er udvundet og har belastet vores miljø, siger hun og uddyber:
– Hvis ikke emballagen gør sin rolle godt, går det hele tabt. Og der viser alle undersøgelser, at plast ofte er det mest bæredygtige valg målt på CO2-belastning. Så tilbage til, hvad der er den største udfordring i verden – er det vores klima, eller er det, at du og jeg skal have en god følelse ved at få vores salat i karton?
Og det er viden, som plastproducenter skal hjælpe med at udbrede til sine forbrugere, mener Camilla Haustrup Hermansen.
– Mange forbrugere forstår ikke, at emballage ér nødvendigt i nogle sammenhænge. Det forpligter man sig til at kommunikere, siger hun.
Man må ikke gøre ingenting
Det kræver benhårdt arbejde at rykke bæredygtighed ind i sin bestyrelses dagsorden. Og det kræver ofte en ildsjæl, mener Camilla Haustrup Hermansen.
Hos Plus Pack er det blevet hende, og hun ser på bæredygtighed som en innovationsmulighed og en essentiel del af at forblive relevante i fremtiden.
Helt personligt føles det også som det rigtige at gøre.
– Jeg er meget drevet af, at vi skal gøre det rigtige. Som medejer er jeg nødt til at tage det ansvar på mig at sikre, at de beslutninger, vi træffer i dag, også er hensigtsmæssige for den verden, som vi har i morgen og om ti år, siger hun og fortsætter:
– Det er rigtigt, at jeg er meget passioneret omkring den her agenda. Men helt ærligt, ikke? Så ville jeg have enormt svært ved sidde i en virksomhed, der ikke tog det her seriøst, siger Camilla Haustrup Hermansen.
Hun kan dog godt forstå, at flere virksomheder kan være mere tilbageholdne.
For det er stadig ukendt territorie for mange, hvordan den grønne forretning bliver bæredygtighed. Men det betyder ikke, at man intet skal gøre.
– Der er så meget usikkerhed forbundet med, hvad der er det rigtige at gøre. Men vi må ikke blive handlingslammede. Vi skal forholde os til, hvad vi ved i dag og træffe de bedste beslutninger ud fra det. Så må vi justere undervejs, hvis det ændrer sig. Men vi kan ikke gøre ingenting. Man skal gøre noget.
