Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Professorer om DGNB’s sociale kriterier: En hjemmestrikket karklud og en øm tå 

To professorer, en ESG-veteran og Institut for Menneskerettigheder peger alle på, at DGNB-certificeringen rammer skævt, når man skal måle social bæredygtighed.

DGNB adresserer et sundt og sikkert arbejdsmiljø for dem, som skal benytte den færdige bygning, men kun i meget ringe omfang for bygningsarbejderne og arbejdstagere i produktionen af udstyr og materialer. Sådan lyder kritikken fra flere sider. Modelfoto: iStock/Nes

Man kan forestille sig et større kontor eller boligbyggeri, som står klar til indvielse. Entreprenøren og håndværkerfirmaerne bag opførelsen, har ikke overenskomst, og de er kendt for at have underbetalt arbejdskraft og endda mange arbejdsulykker.

Virksomhederne uddanner ikke lærlinge. Kulturen er hård, og en sexistisk tone på byggepladsen spejles i en massiv mandsdominans på alle ledende poster.

På taget af det nye byggeri er der sat solceller op. Leverandøren af solcellepanelerne er en virksomhed, hvor det er veldokumenteret, at råstofferne kommer fra den kinesiske Xinjiangprovins, der er kendt for arbejdslejre med slavelignende forhold.

En række andre materialer kommer fra fabrikker, hvor flere internationale rapporter peger på udbredt børnearbejde.

Da byggeriet skal indvies, kan man sætte skiltet op fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som fortæller, at det nye byggeri får den fornemste bæredygtighedscertificering, DGNB Platin. Blandt andet fordi byggeriet scorer højt på de sociale kriterier i certificeringsordningen.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.

Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.

Gratis prøveadgang »

Har du allerede abonnement? Log ind her: