Arbejder virksomhederne på at skabe reelle løsninger, der bidrager til Verdensmålene? Eller bruger virksomhederne dem snarere til et gigantisk pr-stunt?
Svaret på det første spørgsmål er nej, og svaret på det sidste spørgsmål er ja, hvis man skal tro en ny undersøgelse blandt 100 af de største globale virksomheder, som blev offentliggjort i sommer.
Den viser, at virksomhedernes forpligtelser i forhold til verdensmålene ser ud til at være af “kosmetisk” karakter og dermed ikke har haft reel betydning for, hvordan virksomhederne bliver drevet. Eksisterende CSR-initiativer har nemlig bare fået en ny betegnelse, som passer til verdensmålene.
Så hård en konklusion drager Harvard-professor Mark Kramer i en artikel i Harvard Business Review. Han er mest kendt for at stå bag den skelsættende artikel om, hvordan virksomheder skaber ‘shared value’ med Michael Porter.
Både virksomheder og FN-systemet skal stramme op
Ud over at være Harvard-professor, er Mark Kramer også medstifter og adm. direktør for FSG, der er et globalt konsulentfirma med fokus på rådgivning om social impact. I samarbejde med to kollegaer, har han derfor også fem konkrete råd til, hvordan virksomheder kan bruge verdensmålene til at opnå en reel effekt for verden såvel som for deres forretning.
Men også FN-systemet skal stramme op, hvis virksomhederne skal anspores til at tage verdensmålene alvorligt, lyder det fra forfatterne. Vi vender kritikken med Joachim Marc Christensen, Network Manager fra FN’s virksomhedsnetværk Global Compact senere i artiklen.
Virksomheder bør kun arbejde med 1 til 3 verdensmål
Rådene til virksomheder, der rapporterer om verdensmålene, kan læses i deres fulde længde her og er i det følgende redigeret og omformuleret.
1. Vælg færre og mere specifikke verdensmål. Virksomheder bør kun arbejde med de 1 til 3 verdensmål, som er mest centrale for deres forretning, lyder opfordringen fra Mark Kramer og hans kollegaer. Ikke desto mindre arbejder de store amerikanske virksomheder, som indgår i undersøgelsen i gennemsnit med 9 verdensmål. I en dansk undersøgelse af C25 virksomhederne, arbejder de i gennemsnittet med 6 verdensmål. Derudover er det vigtigt, at virksomhederne dykker ned i de 169 mere specifikke under-mål, der i alt hører til de 17 verdensmål.
2. Fokuser på de mest lovende forretningsmuligheder. Jo større en forretningsmulighed et verdensmål rummer, jo hurtigere kan nye produkter og services skaleres op til at bidrage til løsningerne. Rådet inkluderer også den gamle kending om, at verdensmålene skal rykke ud af CSR-afdelingen og helt op på toplederniveau, så den adm. direktør kan sikre, at målene er på agendaen hos alle relevante afdelinger.
Virksomhederne skal erkende negative indvirkninger på verdensmålene
3. Sæt delmål på 3-5 år. Verdensmålene skal indfries om cirka 11 år, men det er en alt for lang tidshorisont. Derfor skal virksomhederne lave delmål på tre til fem år og årligt rapportere offentligt om, hvordan det går med at nå deres bidrag til verdensmålene, samt hvilken værdi det har for aktionærerne.
4. Lav substantielle investeringer. Virksomheder skal lave “substantielle investeringer” for at øge effektiviteten og bredden af deres produkter og services, som kan fremme deres udvalgte verdensmål.
5. Vær ærlig og erkend konflikterne. De fleste virksomheder vil have produkter eller aktiviteter, for eksempel i leverandørkæden, som arbejder imod verdensmålene. De negative indvirkninger, skal virksomhederne erkende og lave en plan og tidslinje for, hvordan de vil imødegå.
Så langt så godt. Men selvom tillid er godt, er kontrol bedre, kan man udlede af undersøgelsens konklusioner.
Verdensmålene skal ikke være et tag-selv-bord for virksomhederne
Opfordringen lyder nemlig, at FN skal iværksætte en officiel godkendelsesproces af virksomheder, som ønsker at smykke sig med verdensmålene. FN bør desuden afvise virksomheder, som har “falske, modsigende eller overdrevne” påstande om målene.
Endnu mere ambitiøst bør det være FN’s rolle at tælle de verdensmål sammen, som forskellige industrier arbejder med. Det skal vise, om den samlede indsats for en given branche reelt rykker noget.
Endelig skal FN og dets agenturer styrke indsatsen for at skabe partnerskaber på tværs af sektorer.
Vi mener ikke, at det er FN’s opgave at lave en godkendelsesproces for virksomhederne
Et af de agenturer er FN’s Global Compact. Det er et virksomhedsnetværk med i alt 13.500 virksomheder fra 161 lande. Joachim Marc Christensen er Network Manager i det danske Global Compact netværk. Han vedgår, at SDG eller rainbow washing, hvor virksomhederne gør sig grønnere end de er via verdensmålene, er en reel fare ved det nuværende system.
Men omkostningerne ved at FN-systemet skal være overdommer, og godkende virksomhedernes arbejde med verdensmålene, vil være alt for store.
– Vi mener ikke, at det er vores eller FN’s opgave at lave en godkendelsesproces for virksomhederne. Det har vi ikke ressourcerne til at sætte i system. Vores initiativ (i Global Compact, red.) er frivilligt for virksomhederne at deltage i, og vores opgave er så at klæde dem på til at tage arbejdet med verdensmålene seriøst, siger Joachim Marc Christensen.
Nationalstaterne – ikke FN – skal på banen over for virksomhederne
Global Compact har for eksempel lavet et værktøj, som gør det muligt for virksomhederne at lave en indvirkningsanalyse.
– Den viser, hvordan de reducerer deres negative impact, og hvordan de bidrager positivt til at løse problemerne og samtidig skaber en god forretning.
Det må være op til nationalstaterne at sørge for, at der er indikatorer (målepunkter, red.), virksomhederne kan bruge
Frem for at drage FN-systemet endnu mere ind i den private sektors arbejde med verdensmålene, mener han, at nationalstaterne skal mere på banen.
– Det må være op til nationalstaterne at sørge for, at der er indikatorer (målepunkter, red.), virksomhederne kan bruge, som har bedre forbindelse til, hvor landene skal hen. I Danmark kunne det konkret være i forhold til verdensmål 12, hvor vi generelt er bagud og bør se på, hvordan vi nedsætter klimaaftrykket gennem vores forbrug, siger Joachim Marc Christensen.
Han henviser til en undersøgelse, Global Compact lavede tidligere på året, om hvordan de nordiske medlemsvirksomheder arbejder med verdensmålene. Den viste blandt andet, at de fleste virksomheder ikke kender til nationale handlingsplaner for verdensmålene.
37 procent siger desuden, at de oplever ingen eller utilstrækkelig støtte fra deres nationale regeringer i deres arbejde med verdensmålene. Derudover meddeler 57 procent af virksomhederne i undersøgelsen, at deres regeringers handlingsplan for verdensmålene har haft ingen eller minimal indflydelse på deres arbejde med verdensmålene.
– Selvom undersøgelsen drejer sig om Global Compact-virksomheder, som antageligt er nogle af de mest ansvarlige, har de stadig svært ved at måle på verdensmålene og at integrere dem i forretningsstrategien, siger Joachim Marc Christensen.
Verdensmålene mangler en brugsanvisning
Det skyldes, at der ikke fulgte nogen brugsvejledning med til verdensmålene for virksomheder, mener han.
– Det er et problem, og derfor har vi en vigtig opgave i at vejlede virksomhederne om, hvordan de kan arbejde med verdensmålene, siger Joachim Marc Christensen, som ikke overraskende mener, at det første skridt er at sikre, at man lever op til de ti principper for ansvarlige virksomheder, der ligger i Global Compact inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
Når det gælder Harvard-artiklens kritik af manglende samarbejde på tværs af sektorer om verdensmålene, oplyser Joachim Marc Christensen, at det er på vej.
– Der er generel stemning i hele FN-systemet om, at der skal samarbejdes mere på tværs, så det vil der komme mere fokus på. Global Compact Network Denmark er en forening stiftet af virksomheder, og dets succes beror på, at medlemsvirksomhederne vil arbejde sammen. Men vi kan altid være bedre til at skabe sektorspecifikke partnerskaber. Når det gælder vores principper for ansvarlige investeringer, har vi på globalt niveau engageret både pensionsselskaberne og investorerne i en dialog om, hvordan man investerer for en bedre verden. Den type initiativer vil vi gerne have flere af.
Forsiden lige nu:

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
