Covid-19-pandemi, klimakrise og en aldrende befolkning er blot nogle af de globale udfordringer, der gør, at vi må indrettet vores samfund på en ny måde.
Det var rammesætningen for den uafhængige tænketank ATV’s Teknologiske Topmøde, der i år bød på flere oplæg fra en række eksperter og erhvervsfolk.
Heriblandt Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, som løftede sløret for nogle af fondens fremtidsplaner, særligt i lyset af Danmarks håndtering af covid-19-epidemien. På den længere bane overvejer Danmarks største erhvervsdrivende fond at skabe fundamentet for et forskningscenter i infektionsmedicin, lød det fra Lars Rebien Sørensen.
Novo Nordisk Fonden skal støtte CO2-fangst
På Topmødet forklarede han også, hvordan fonden, på grund af sin fundats, har det privilegium, at den bredt kan understøtte forskellige områder – og bevæge sig ind på nye, der er relevante for samfundet.
– Som jeg allerede har nævnt, er infektionsmedicin ét område. Et andet område, vi traditionelt ikke har været inde over, er energiområdet og klimakrisen. Der vil vi gerne være med til at arbejde på carbon capture og storage (CO2-fangst og -lagring, red.), fortæller han.
Det er fondens opfattelse, at den teknologi har potentiale til at blive opskaleret, så den kan fungere som “en overgangsteknologi, indtil vi får mere bæredygtige teknologier”, ifølge Rebien Sørensen.
Kun en tredjedel af den bæredygtige energi, vi bruger i Danmark, kommer fra vind og sol
Selvom vi nu også ser Novo Nordisk Fonden markere sig på den grønne banehalvdel med en forventning om at ville udbetale “et større trecifret millionbeløb om året” til området, har Lars Rebien Sørensen samtidig – og som én af de få – kritiseret den nationale 70 procent-målsætning for at være for ambitiøs:
– Jeg kan simpelthen ikke rationelt forstå 70 procent-målsætningen. Den er bygget på en ambition om, at Danmark har førertrøjen inden for bæredygtig energi. Det har vi slet ikke. Kun en tredjedel af den bæredygtige energi, vi bruger i Danmark, kommer fra vind og sol. To tredjedele kommer fra noget så gammeldags som at brænde træer af. Det er ikke langsigtet og bæredygtigt at brænde mere og mere biomasse af, forklarer Rebien Sørensen og understreger;
– Så vi er slet ikke så dygtige, som vi tror. Hvis vi kigger på danskernes CO2-aftryk, ligger vi et sted i Europa mellem Rumænien og Bulgarien med hensyn til udvikling og forbrug. Så jeg synes ikke, den grønne førertrøje er så klædelig, når der er mange andre ting, vi kunne tage os af.
55 pct. CO2-reduktion er ambitiøst nok
En anden pointe er, at vi er afhængige af ny teknologi, hvis vi skal mindske CO2-aftrykket, og her advarer Lars Rebien Sørensen om, at;
– Det tager længere tid end til 2030, før vi kan lykkes med det. Vi skal gøre det på en måde, så samfundet ikke knækker midt over. Det er interessant at se nu, hvor man skal udmønte 70 procent-målsætningen, at det går op for politikerne, at man lever anderledes i Jylland. De kan ikke køre på cykel eller i en elbil, der ikke kan køre mere end 2-300 km. Det fungerer ikke, som man lige umiddelbart havde tænkt sig. Det kommer til at tage længere tid, siger han.
Det er ikke sikkert, at [elbiler] på langt sigt er den rigtigste løsning
Problemet er, at hvis målene skal nås inden for den tidsramme, politikerne har sat, kommer man til at vælge løsninger, “som ikke nødvendigvis er de smarteste løsninger”, forklarer Lars Rebien Sørensen.
– Det vil jo blive elbiler på ét eller andet niveau, hvis man skal revolutionere transportsektoren. Men det er ikke sikkert, at det på langt sigt er den rigtigste løsning.
Som et led i den grønne dagsorden, har regeringen etableret 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet. Lars Rebien Sørensen fortæller, at han også har været kritisk over for ideen med partnerskaberne, fordi han oplever, at brancher “kastede sig hovedkulds ind i maskinrummet” for at gå med på regeringens dagsorden.
Nu er det så gået op for erhvervslivet og de brancher, der er med i partnerskaberne, at de er blevet sat for en vogn, “hvor det er dem selv, der kommer til at løse problemet”, mener Lars Rebien Sørensen.
Derfor burde erhvervslivet have forsøgt at få regeringens 70 procent-målsætning ned på 55 procent, mener Novo-formanden:
– Jeg synes godt, man kunne have været mere kritisk og forsøgt at moderere den politiske debat, der var omkring 70 procent-målsætningen, så vi kunne have fået det ned på et niveau, der minder om det paneuropæiske på 55 procent. Det havde været ambitiøst nok, siger han.
