Regeringen fremlagde tirsdag morgen ny strategi for elektrificeringen af Danmark, men strategien mangler konkrete handlinger, lyder kritikken fra brancheorganisationen Dansk Energi.
Strategien kommer som i forlængelse af sidste uges politiske aftale om at afsætte 850 millioner kroner til forskning i grønt brændstof.
– Med elektrificeringsstrategien udstikker regeringen for første gang en klar retning for, hvordan Danmark skal elektrificeres frem mod 2030, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
Men netop en “klar retning” mangler, ifølge Dansk Energi:
– Det er supergodt, at regeringen tydeligt anerkender elektrificeringens vigtige rolle. Men vi mangler konkrete mål, og det får vi ikke med regeringens strategi, siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi, i en pressemeddelelse som svar til regeringens udmelding.
Han tilføjer, at elektricitet er klimakampens kraftigste våben.
Manglende mål vil ramme branchens investeringer
Den 45 sider lange strategirapport indeholder blandt andet otte pejlemærker for, hvordan grøn elektricitet skal implementeres, men punkterne er i højere grad visioner end egentlige handleplaner, lyder kritikken fra Dansk Energi.
Blandt andet vil regeringen vil “fremme udvikling og opskalering af disse teknologier i takt med, at nye muligheder opstår, samt løbende undersøge rammerne for at understøtte efterspørgslen på Power-to-X-produkter”, lyder punkt syv i rapporten.
Derudover skal samarbejdet fremmes på tværs af landene i Europa, samtidig med regeringen vil skabe de “rette politiske rammer, der kan støtte investeringer i samt eksport af gode løsninger”.
– Energibranchen skal føre regeringens strategi ud i livet og gøre den til virkelighed. Men uden ambition og uden konkrete mål risikerer energibranchen at investere for meget, for lidt eller for sent, så det er vigtigt, at der nu politisk arbejdes for, at strategien får en konkret plan for at nå i mål, siger Lars Aagaard.
Han opfordrer derfor regeringen til at komme med mere konkrete mål og løsninger, når den præsenterer sin officielle Power-to-X-strategi.
Læs også: For lidt handling i regeringens handlingsplan
Power-to-X defineres ifølge Dansk Energi som processen, hvor grøn elektricitet omdannes til brint, eller andre PtX-produkter baseret på brint. Typisk bruges disse PtX-produkter i transport eller inden for tung industri, hvor man ikke kan køre rent på elektricitet.
Dan Jørgensen: Elektrificering kan blive det største bidrag til grøn omstilling
I sidste uge præsenterede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en bred politisk aftale om at afsætte 850 millioner kroner til udviklingen af Power-to-X-projekter i Danmark og EU.
Læs også: 850 millioner kroner til udvikling af grønt brændstof
Regeringen indgik aftalen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Ifølge klimaminister Dan Jørgensen er det dog ikke ambitionerne det halter med, med den nye strategi:
– Elektrificeringen kan på sigt fjerne op mod 60 procent af vores nuværende drivhusgasudledninger – eller cirka 28 millioner tons CO2e.
Ministeren tilføjer:
– Det ville svare til at fjerne 11,2 millioner personbiler fra vejene – hvilket er mere end de 9,2 millioner benzin- og dieselbiler, der findes i Danmark, Norge og Sverige tilsammen i dag. Elektrificeringen kan dermed blive det største enkeltstående bidrag til at indfri Danmarks klimamål.
Til efteråret vil ministeriet foruden en officiel Power-to-X-strategi blandt andet også udsende en gasstrategi samt første delanalyse fra sin grønne skattekommission.
Derudover beskriver strategien, hvordan transportsektoren, industrien og danskernes husholdninger kan elektrificeres.
På sigt har Danmark et teoretisk potentiale for at elektrificere 60 procent af vores CO2-udledninger. Det svarer til en reduktion på 28 mio. ton CO2.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
