Forbrug mindre. Gør restforbruget grønt. Beskyt virksomheden mod klimaforandringer.
Så kort kan vejen til en mere bæredygtig virksomhedsdrift opsummeres, hvis man skærer ind til benet. Det fortalte Jens Birgersson, adm. direktør for Rockwool, en fyldt sal af direktør-kollegaer på VL’s årsmøde og generalforsamling i Blox i København tidligere på ugen.
Her blev VL’s 2020 årstema lanceret med overskriften ”Responsible Business – A Competitive Advantage”, som optakt til topmødet for verdens førende klimabyer, C40, som finder sted i København denne uge.
Fandt jeg balancen? Fandt jeg virksomhedens purpose?
Og det tema giver god mening, ifølge Jens Birgersson. For på talerstolen gjorde han det klart, at virksomhedernes rolle og ansvar er under forandring.
– Som CEO kunne man i mange år lave et nyt budget, opdatere strategien og fortsætte med at køre virksomheden, som man plejer og så gik det hele. Det der sker nu er, at virksomhedens purpose er blevet vigtigere, og det bliver man nødt til at håndtere. Så CEOs har nu en rolle i at se på sig selv og spørge: bragte jeg os til næste stadie? Fandt jeg balancen? Fandt jeg virksomhedens purpose? sagde Jens Birgersson
Hav styr på klima-risiciene
Den proces har man gennemgået i Rockwool på interne workshops om verdensmålene, som førte til tilgangen med tre “enkle” skridt, som Jens Birgersson uddybede.
– Når man grundlæggende ser på en sustainability-strategi for, hvordan man redder planeten og skaber en succesfuld forretning, kom jeg til den konklusionen, at med 7,7 mia. mennesker i verden og 62 mio. flere alene i år, er den første prioritet at forbruge mindre. Den anden prioritet, når du er kommet så langt, du kan med det, er ‘green the rest’ med vedvarende energi.
– Den tredje prioritet er at beskytte, hvad du har. Adresser risiciene såsom oversvømmelser og andre effekter, som klimaforandringerne har. Det er den fundamentale strategi. Så kan man gøre det fancy og kompliceret, men jeg mener, at det kommer ned til det, lød det fra Jens Birgersson.
Du bliver nødt til at skaffe fakta
Han opfordrer dernæst til, at man som virksomhed tager et godt kig på sit produkt. Det er nemlig ikke længere nok at innovere og udvikle på det for at opnå salg og nå sine finansielle mål.
– Når du beskæftiger dig med purpose, bliver du nødt til at forstå helheden. Du bliver nødt til at forstå, hvilken rolle du spiller, og hvilken rolle du kunne spille, og du bliver nødt til at skaffe fakta; er en elektrisk bil bedre end en almindelig bil? Er det bedre, at jeg kører fem år længere i min nuværende bil end at købe en ny?
– Når du ser på dine handlinger og på dine planer, så kan du lave en balance mellem window dressing, og det tror jeg ikke virker længere, eller du kan lede din virksomhed med fokus på impact i forhold til sustainability og finansielle resultater.
Et godt purpose medvirk også til et bedre arbejdsmiljø, mener Jens Birgersson.
– Lav et purpose og find ud af, hvorfor du eksisterer, og hvilken impact du har. Hvis du lykkes med det, vil du opleve, at folk bliver mere motiverede, fordi det er et større formål end at tjene penge til ejerne, sagde Jens Birgersson og tilføjede om Rockwools eget purpose: ‘Release the natural power of stone to enrich modern living’, at det har fået tilføjet ordet ‘modern’ for at understrege, at Rockwool ikke blot er en legacy-forretning.
Bæredygtighed koster dyrt
Men bæredygtighed er mere end fint formulerede formål. Det koster også, erkendte Jens Birgersson.
– Det handler også om at lede sin virksomhed på den rette måde, så vi når 1,5 eller 2 graders-målet. Så kommer du hurtigt ind i dyre investeringer. Jeg investerer 40-50 mio. euro i en erstatning for noget udstyr, selvom det stadig fungerer perfekt, og selvom CO2-udledningerne ikke koster os noget. Alligevel bliver vi nødt til at gøre det.
Pengene er der, og som virksomhedsledere bliver vi også nødt til at lave de investeringer
– Under Klimaugen i New York lovede pensionsselskaberne at investere 360 mia. kr. i det her område, uden reelt at vide om tilbagebetalingen vil være der. Så pengene er der, og som virksomhedsledere bliver vi også nødt til at lave de investeringer. Det er svært nogle gange, for excel-arkene fungerer ikke til det formål.
Ikke desto mindre er bæredygtige løsninger vejen til nogle af fremtidens vigtigste kunder; nemlig borgmestrene for verdens førende byer, mener Jens Birgersson med henvisning til, at FN anslår, at to tredjedele af verdens befolkning vil leve i byer i 2050.
– I 2050 kommer alle mennesker og alle pengene til at være i byerne. Byernes magt gør, at borgmestrene er rockstjernerne. Så min rolle, som leder af en virksomhed, selvom vi også gør ting uden for byerne, er at komme med produktløsninger og strategier, der støtter rockstjernerne i at klare udfordringerne.
Ud over at tiltrække et stigende antal indbyggere hele tiden, er byerne også ansvarlige for 70 procent af CO2-udledningen på verdensplan.
– Men den gode nyhed er, at det er byerne som har højeste tilbagebetaling per dollar, der bruges, når man energieffektiviserer og moderniserer byerne. Det er en vigtig pointe, for det er super svært at renovere en by, der bevæger sig fremad med stormskridt. Man kan ikke bare rive ned og bygge nyt, så de [eksisterende] bygninger er en nøgle i det her. Det nemt for politikerne at tage beslutninger om at bygge noget nyt eller at bruge mere solenergi, men den bedste vej for klimaet er at forbruge mindre. Med vores produkt, stenuld, behøver man kun 2 gram per sparet kilowatt time, men hvis du bruger vind eller sol, har de et 15-30 ton højere CO2-behov for at genere en kilowatt time. Så at forbruge mindre (energi, red), er den bedste vej, sagde Jens Birgersson.
En femtedel af al plastik går til bygninger
Plastik står højt på Rockwools dagsorden
Ud over at energieffektiviseringer af bygninger, står plastik højt på dagsordenen hos Rockwool. Det kan nemlig også bruges som isoleringsmateriale i form af skumplast og er typisk billigere end stenuld.
– En femtedel af al plastik går til bygninger. Jeg hører meget om plastiksugerør, plastikposer og at vores tomater er pakket ind i plastik, men måske skal vi acceptere, at der har vi behov for plastik, men der er ingen grund til, at der er plastik i vores bygninger. Vi besluttet, at vi arbejder for, at man ikke behøver plastik i bygninger. Det er en af de impacts, vi kan have.
Overordnet behøver det derfor ikke at være så svært at arbejde med bæredygtige løsninger og verdensmålene, lød det fra Jens Birgersson, men hele organisationen skal tages med på rejsen, så man er sikker på, at have afdækket alle de områder, hvor virksomheden har en betydning for verdensmålene, understregede han. Men det er ikke en lige nem øvelse for alle virksomheder.
– For nogle drikkevarer kræver en liter af produktet, at man bruger 30-40 liter rent vand at producere. Når man har sådan et produkt, er det svært at være virksomhedsleder og positionere dig selv, men i det mindste kan du forbedre det, siger Jens Birgersson.
Rockwool var for hurtigt ude
Jens Birgersson gjorde det også klart, at bæredygtighed er et tema, der ligger ham stærkt på sinde og hele tiden vokser i betydning. Også på det personlige plan.
For på et spørgsmål om, hvor meget tid Jens Birgersson egentlig bruger på at beskæftige sig med verdensmålene lød svaret, at han blandt andet får mange opkald fra andre CEOs, som ikke er lige så langt med arbejdet med bæredygtighed og verdensmålene som Rockwool. Med dem deler han gode råd, men også områder, hvor Rockwool er gået galt i byen.
Jeg prøver febrilsk at forstå det her med elektriske biler
– I dag arbejder alle med videnskabelige mål, dem havde vi ikke, da vi startede. Vi regnede os bare frem til det og brugte konsulenter og revisorer. Nu har vi sat os nogle mål, som ikke fuldt ud svarer til definitionen (for science based targets, red.), men det var i god tro, fordi vi var lidt tidligt på den. Nu må vi måske tilpasse dem.
– Det handler om at balancere forretningsstrategien med de her ting, og du vil hurtigt opleve, at der er meget entusiasme fra folkene omkring dig, så det bliver hurtigt en del af normal virksomhedsdrift. Det er en anden begrænsning, du må arbejde med, men det er en begrænsning der giver meget energi.
– Det motiverer også en selv. Kl. 5 om morgenen når jeg står op læser jeg om det her. Jeg prøver febrilsk at forstå det her med elektriske biler og prøver at forstå alle de andre emner (inden for bæredygtighed, red.). Det er interessant. Så spørgsmålet om, hvordan vi praktisk løser det her (klimaudfordringerne, red.) vokser hele tiden.
