Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Rockwool måler samfundsbidrag i ny sustainability-rapport

Rockwool måler den energi og CO2-udledning kunderne spares for i ny rapport.

“Vi kan nu beregne de job og den økonomiske værdi, som Rockwool Gruppen skaber direkte eller indirekte samt den socioøkonomiske værdi af den energi, vores produkter sparer.”

Sådan skriver Rockwools adm. direktør Jens Birgersson i sin indledning til isoleringskoncernens sustainabilityrapport for 2019.

Den kommer efter offentliggørelsen af et positivt årsregnskab for 2019. Omsætningen steg med 2,2 procent til cirka 20,5 mia. kr. Overskuddet lød på 285 mio euro, svarende til omkring 2 mia. kroner.

Vi har fået udviklet en metode til at beregne den samfundsmæssige værdi af den energi, vores produkter sparer

Vi bad Rockwools Anthony Abbotts, Director Group Sustainability, uddybe hvad der ligger i Rockwools måling af sit samfundsbidrag i forhold til energibesparelser.

– Vi har fået udviklet en metode til at beregne den samfundsmæssige værdi af den energi, vores produkter sparer for vores kunder. Det er unikt for os, og beløbet er næste 30 gange så stort som vores direkte skabte værdi, fortæller Anthony Abbotts med henvisning til et regnestykke, der blandt andet inkluderer besparelserne på energi og CO2-udledninger for livstiden af Rockwools solgte bygningsisoleringer og tekniske isoleringsprodukter.

Det skulle spare Rockwools kunder for udgifter på 77 mia. euro, ifølge en metodologi udviklet af Copenhagen Economics, som kan ses her.

– Rockwool har gennem mange år haft stor fokus på at yde et bidrag til den lokale samfundsøkonomi, hvor vi opererer og producerer, og på at være en god nabo. Det vil der fortsat være – og nu har vi en solid metode til at måle og følge vores bidrag i alle lande, tilføjer Anthony Abbotts.

Rockwool måler sin effekt på verdensmål
Ifølge rapporten har Rockwool i 2019 desuden skabt cirka 40.000 job lokalt på stenuldsfabrikkerne og hos leverandører. Det anslås have have en global økonomisk værdi på cirka 21 mia. kr. (2,8 mio. euro), hvilket er cirka 642 mio. kr. mere end i 2018.

De nye målinger har blandt andet til formål at måle Rockwools fremskridt i forhold til verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst. Og bidragene til verdensmålene er en stor prioritet for Rockwool.

– Vi arbejder med af forbedre vores bidrag til 10 af de 17 Verdensmål. Vi vurderer vores impact baseret på effekten af ​​vores produkter som såvel som vores operationelle påvirkninger. Vi mener, det er vigtigt at opstille KPI’er både for, hvordan de operationelle negative påvirkninger mindskes og for de positive impacts for eksempel gennem produkter. Især det sidste, mener vi, er et område, hvor vi er en af de danske virksomheder, der er længst, fortæller Anthony Abbotts.

Han henviser til en tabel i rapporten (s. 28) med titlen ”SDG performance: Product and other indirect impacts metrics”. Ud over at opgøre besparelserne på energi og CO2-udledninger, opstiller Rockwool også tal for de årlige besparelser på luftemmissioner samt besparelser på gødning via underlag af stenuld under brandet Grodan.

Med hjælp fra Rambøll, estimerer Rockwool også, at 445.000 studerende i 2019 har fået “markant forbedrede læringsmiljøer” på grund af Rockwools akustiske løsninger.

Hver måling er relateret til et specifikt verdensmål og gennemgået af eksterne eksperter, fortæller Anthony Abbott.

– Den måling er udtryk for flere års arbejde. Vi arbejder systematisk med at vælge en god, troværdig og dygtig samarbejdspartner med specialistviden inden for et område, et konsulenthus eller et universitet, og lader dem lave en metodologi for, hvordan vores impact kan måles. Dernæst offentliggør vi metoden på vores hjemmeside, så alle kan få indblik i, hvordan vi gør, og hvilke antagelser, vurderingen bygger på. Dernæst følger vi udviklingen år for år.

5. største CO2-udleder i Danmark
Selvom Rockwools isoleringsprodukter bidrager til at spare på energien i bygninger og huse, er virksomheden den femte mest CO2-udledende virksomhed i Danmark, ifølge en opgørelse fra DR.

Det skyldes, at produktionen indtil videre primært anvender kul til at nå de temperaturer på op mod 1500 grader, som er nødvendige for at smelte stenene til isoleringsprodukterne.

I sustainability-rapporten nævner Rockwool da også selv, at man er en af landets mest energiintensive virksomheder. Men sådan skal det ikke blive ved med at være.

Rockwool har nemlig et mål om at reducere sine CO2-udledninger med 70 pct. i forhold til 1990 inden 2030 både absolut og i forhold til udledningen per produceret enhed. Det er som bekendt på linje med regeringens klimamål for Danmark.

Udviklingen i forhold til at reducere CO2-udledningerne per produceret enhed var flad i 2019 (4 pct. reduktion siden 2015).

I skal nå et del-reduktionsmål på 10 pct. i 2022. Kan du sige lidt om, hvad I overvejer I jeres revurdering af jeres dekarboniserings-ambitioner på det område?

– Vores nuværende globale målsætning har 2015 som basisår. Vi satte målet ud fra ønsket om at være både ambitiøs og pragmatisk. Sammenholdt med den enorme, positive klimaeffekt af vores produkter, mener vi, at vores nuværende mål for reducere vores fodaftryk bidrager til at nå Paris-aftalens mål. Efterhånden som klimavidenskaben og løsningsmuligheder udvikles, gennemgår vi dog løbende vores ambitioner om dekarbonisering med et øje på muligheden for at fremskynde dem yderligere.

Tester elektrisk smelteteknologi i Norge
De to primære veje til at målet er at øge investeringerne i overgangen til fossilfri energi samt at øge energieffektiviteten af produktionen, skriver Rockwool.

Et af nøgleelementerne er øget anvendelse af biogas, som dog af mange kun for at være en overgangsløsning. I Norge har Rockwool dog fundet en mere fremtidssikret model til at nedbringe CO2-udledningerne.

– I Danmark har vi udviklet såkaldt fuel-flexible teknologi, som gør det muligt for os at bruge forskellige energikilder. Biogas angives af flere af regeringens klimapartnerskaber som et vigtigt element til at omstille Danmark fra fossile energikilder til vedvarende energi. Det gælder for industrien, men også for transportsektoren, fortæller Anthony Abbott og tilføjer:

– Vi tilpasser vores produktion og anvendelse af brændsler til den energiforsyning, som er i det pågældende land. Vi udvikler og tester for øjeblikket storskala elektrisk smelteteknologi i Norge, drevet af det lands rigelige vedvarende energikilder. I Norge har vi modtaget statsligt tilskud til at videreudvikle denne teknologi.

Det statslige tilskud er på cirka 75 mio. kr. ud af en samlet investering på cirka 254 mio. kr.

Fabrikken i Norge forventes at være i gang i anden halvdel af 2020 og vil spare 80 pct. af CO2-udledningerne i forhold til den konventionelle produktion. Det er desuden designet til at anvende en endnu større mængde af materiale, der ellers var blevet til affald, så andelen af det kan reduceres med op til 95 procent.

I 2019 øgede Rockwool mængden af indsamlet og genanvendt stenuld fra kunder med 23 procent og reducerede mængden af affald, der ryger på lossepladser med 18 procent.

Kan du sige noget om, hvor dyr I forventer, at omstillingen til en mere grøn produktion bliver for jer frem til 2030?

– De seneste år har vi investeret 750 mio. kr. i vores danske fabrikker, og denne investering i ny produktionsteknologi har for det første betydet en mere effektiv produktion, som har mindsket CO2-udledningen. For andet har vi opnået fleksibilitet i forhold til hvilke brændsler, vi kan bruge. Så vi er i meget høj grad på plads med grundlaget for at gennemføre de ændringer, som skal til, for at vi når vores mål. Den store investering er foretaget, så behovet for yderligere investeringer er begrænset.

Gratis CO2-kvoter ændrer ikke fokus på grøn strategi
Hvordan vil bestræbelserne for at nå jeres klimamål blive påvirket af en eventuel CO2-afgift i stil med den Klimarådet foreslår?

– Vi har i en årrække fået tildelt gratis kvoter i ETS-systemet for at forhindre den såkaldte kulstoflækage, det vil sige at industrien flytter produktion til udlandet. Det har dog ikke reduceret vores fokus på at sænke vores CO2-aftryk. Tværtimod. Siden vores grundlæggelse for mere end 80 år siden, har vi kontinuerligt investeret i vores produktionsfaciliteter i Danmark, hvilket har resulteret i en løbende dekarbonisering, samtidig med at vi fastholder 400 lokale, produktionsrelaterede jobs. Vi mener, at vi har været forpligtede til dette, uanset om vi har modtaget godtgørelser eller ej.

– Fremadrettet vil vi fortsat have fokus på løbende dekarbonisering. Det, der er helt afgørende for os og andre danske virksomheder, er lige vilkår. Hvis der skal indføres en CO2-afgift, bør det ske på europæisk plan for at sikre fair konkurrencevilkår. Og så er EU nødt til at forhindre en skæv konkurrencesituation med landene uden for EU, mener Anthony Abbott, som påpeger, at de økonomiske rammevilkår for virksomheder har stor betydning for hastigheden og prisen på dekarboniseringen for Danmark.

– I dag leverer vi overskydende varme til cirka 1.500 hjem, men vi har kapacitet til at fordoble det antal boliger, hvis det bliver rentabelt. Fuld udnyttelse af potentialet for overskudsvarme bør spille en rolle for at nå målet om 70 procent. Ligeledes bliver rammevilkårene omkring biogas naturligvis også af stor betydning for os, slutter han.

LÆS OGSÅ: Rockwool CEO om 3 skridt til at skabe bæredygtige forandringer

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.