Denne artikel er åben og kan derfor deles med dem i dit netværk, som ikke normalt kan læse med på Sustain Report
Som sustainability- eller kommunikationsansvarlig kan det være tricky at bede sine medarbejdere eller kollegaer om at være med til at sprede budskabet, om de bæredygtige initiativer virksomheden har på sociale medier.
Ikke desto mindre er det en af de mest troværdige og dermed effektive veje til at skabe opmærksomhed.
Men hvordan undgår man, at såkaldt employee advocacy eller branding går over stregen og giver bagslag? Og virker det rent faktisk?
Ja, hvis det bliver gjort rigtigt, siger Astrid Haug. Hun har fulgt den digitale udvikling nøje siden 2004 og lever af at rådgive sine kunder om sociale medier, digital strategi og politisk kommunikation. Hun diskuterer sagen med Steffen Max Høgh, CSR direktør i Holmris B8 i podcasten Bæredygtig Business.
Hvad er employee advocacy?
Først og fremmest er en definition af employee advocacy på sin plads.
– Employee advocacy er, når medarbejderne er aktive på Sociale Medier og kommunikerer om virksomheden og med deres faglighed. Hvis det bliver gjort på den rigtige måde, kan medarbejdernes posts arbejde for virksomheden og dens brand, siger Astrid Haug, i podcasten.
Dels er mange nemlig kritiske over for sponsorerede opslag på sociale medier, dels er det blevet dyrere at nå de målgrupper, man ønsker, fortæller Astrid Haug.
– Sociale medier er blevet en dyr fornøjelse. Tidligere kunne man lægge noget ud på Facebook og nå de folk der følger en, det kan man ikke længere, så dem der arbejder professionelt med sociale medier har et annoncebudget.
Såvel manglen på reach eller problemerne med at nå det antal mennesker, man ønsker, samt udgifterne til det, kommer man som virksomhed ud over, hvis medarbejderne bruger deres egne profiler på for eksempel LinkedIn til at sprede nogle budskaber.
VIL DU TIPPES OM FLERE ARTIKLER SOM DENNE? SKRIV DIG OP TIL SUSTAIN REPORTS GRATIS NYHEDSBREV
Personlige opslag når bredere ud
Laver man et opslag på sin personlige LinkedIn-profil, når det typisk bredere ud, fordi man har en dialog med de folk, der kommenterer. Samtidig afføder det også ofte flere kommentarer, at der er en personlig afsender på et budskab frem for brand, hvis foto ofte bare er et logo, fortæller Astrid Haug.
– Troværdigheden er også højere, end hvis det er et sponsoreret opslag, eller hvis det kommer fra et brand, siger hun i podcasten Bæredygtig Business.
Men kan man bare slippe medarbejderne løs på sociale medier, eller kræver det stramme retningslinjer?
Træning der klæder medarbejderne på er ofte en god idé, mener Astrid Haug.
– Men der er meget forskel på, hvor meget hjælp folk skal have. Nogle steder arbejder man med at sige, at her har vi noget indhold, I gerne må dele. Vi laver enddda udkast til tekster, I kan dele.
På andre arbejdspladser står medarbejderne selv for at lave opslag om virksomheden, hvis de vil og kan skrive om, hvad de vil. I de tilfælde efterspørger medarbejderne dog ofte selv nogle rammer, oplever Astrid Haug. Hun mener, at det er et større issue end risikoen for, at det går galt, når medarbejderne skriver om virksomheden på sociale medier.
– Langt de fleste steder er folk jo super fornuftige og meget forsigtige, så det er sjældent, at jeg oplever det som en reel risiko, siger Astrid Haug, som understreger, at det giver bedst mening at involvere medarbejderne i virksomhedens budskaber på arbejdspladser, hvor folk oftest er i længere tid og er vant til at kommunikere.
– Jeg oplever ofte, at ledelsen sætter medarbejderne fri på sociale medier, men at de selv siger, “vi vil faktisk gerne have nogle rammer”. Som leder ved man forhåbentlig, hvad virksomheden står for, og hvilken rejse den er på. Det er sværere for medarbejderne at finde ud af, hvor deres territorium er, og hvad de må kommunikere om.
Sådan griber man bæredygtighedskommunikation an på sociale medier
Når medarbejderne skal i gang med at kommunikere om bæredygtighed på sociale medier, kan man vælge forskellige tilgange i forhold til indholdet. Det kan dreje sig om at identificere tre til fem pejlemærker, at have fokus på, hvad virksomheden har i pipelinen af projekter eller tage udgangspunkt i, hvad den enkelte medarbejder brænder for og har lyst til at kommunikere i forhold til bæredygtighed.
– Mange tror, at så skal de ud og promovere virksomheden, siger Astrid Haug, som understreger, at det i stedet skal handle om at informere eller inspierere folk i forhold til bæredygtighed.
Indholdet behøver heller ikke at være store afhandlinger eller kronikker, ifølge Astrid Haug. Det kan sagtens være “snacks” af viden eller tips.
Et andet godt tip er at have fokus på det personlige og på følelser. Brug “jeg” i stedet for “her i virksomheden”, siger Astrid Haug i podcasten Bæredygtig Business.
– Man må også meget gerne vise følelser og glæde, man må gerne rose andre også sin chef ,og chefen må gerne rose medarbejderne og også konkurrenterne, hvis man har mod på det.
Hvilke medarbejdere skal kommunikere om bæredygtighed?
– Man skal have fat i dem der kan og vil, siger Astrid Haug om hvem der skal kommunikere om bæredygtighed.
Oftest giver det bedst mening at starte fra toppen i form af toplederen og direktionen.
– Nogle steder starter man med en afdeling, for eksempel dem der arbejder med bæredygtighed, andre steder laver man digitale ambassadørhold, som kommer på kurser, andre steder igen prikker man folk på skulderen, siger Astrid Haug, som ikke mener, at det nytter at bede alle i virksomheden huske på, at de skal ud og bruge deres egen LinkedIn-side til at tale om virksomhedens bæredygtighedsinitiativer. Dels fordi det næppe sker, dels fordi man ikke kan tillade sig det som leder.
Hvad gør man så, hvis nogle medarbejdere går over stregen?
Har man en guideline om for eksempel at tage hensyn til virksomhedens interessenter, når man laver opslag, kan det tolkes meget frit, fortæller Astrid Haug, men løsningen er ikke at lave en masse regler for, hvad man ikke må.
– Ofte vil det være en eller to personer, som de regler er møntet på, og så er det bedre at tage snakken med vedkommende direkte, siger Astrid Haug.
Citater fra podcasten ‘Bæredygtig Business’ er bragt med tilladelse fra Steffen Max Høgh. Lyt til hele udsendelsen og bagkataloget her.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
