EU-Kommissionens evaluering af Danmarks klima- og energiplan giver Danmark ridser i den grønne lak, mener man i interesseorganisationen Synergi.
Danmarks ambitioner for at sænke energiforbruget får stemplet ”meget lave” for som et af de få EU-lande forventes det, at Danmark øger sit energiforbrug frem mod 2030. Dermed står vi til at bidrage negativt til EU’s fælles 2030-mål om at spare på energien.
Som om det ikke var nok, har også en førende organisation inden for bygningers energiforbrug, BPIE, hård kritik af Danmark i en rapport. Danmark overholder nemlig heller ikke kravet om at have en langsigtet strategi for renovering af bygninger, skriver Synergi i en pressemeddelelse.
En af manglerne er, at Danmark ikke har en energisparepolitik for offentlige bygninger og heller ikke har sat energisparemål for hele bygningsmassen i 2050. På verdensplan står byggeriet for ca. 40 procent af verdens CO2-udledning.
Synergis bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, er helt på linje med kritikken.
– Det er i den grad usædvanligt, at Socialdemokratiet tilsyneladende helt har glemt sine grønne ambitioner og på eget initiativ underkendt sine forslag fra tiden i opposition. Husk på, at regeringen er valgt på det grønneste mandat nogensinde, og at der er opbakning fra både blå og rød side af Folketinget til fx at stille krav om at spare på energien i alle offentlige bygninger, siger han i meddelelsen.
Bendt Bendtsen henviser særligt til Socialdemokratiets plan ”Danmark skal igen være en grøn stormagt” fra 2018, hvor ønsket var at gå længere end EU’s minimumskrav i forhol til energieffektivisering.
– For to år siden ville Socialdemokratiet gå længere end det EU-mål for energieffektivitet, som vi i dag ikke er i nærheden af at opfylde. For to år siden havde Socialdemokratiet en klar og fornuftig ambition om at høste de massive energi-, CO2- og sundhedsgevinster, der ligger i at renovere offentlige bygninger i elendig forfatning. Jeg har svært ved at se det logiske eller fornuftige i, at det tilsyneladende ikke længere er noget, regeringen går ind for, siger Bendt Bendtsen i meddelelsen.
Han påpeger, at de sparede el- og varmeudgifter vil gøre mange renoveringer af offentlige bygninger rentable inden for en kort årrække. Samlet anslår Synergi, at et mindre energispild kan spare 14 mia. kr., eller cirka halvdelen af ekstraregningen for at nå CO2-målet 2030.
EU-Kommissionen har foreslået energisparekrav for hele den offentlige sektor bl.a. fordi renoveringer af offentlige bygninger kan give ”store energibesparelser” og skabe ”sundere og mere komfortable bygninger for borgerne, skriver Synergi endvidere.
Forsiden lige nu:

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
