Vi spørger Stine Wind, Head of Public Affairs i Nordea Danmark. Hun sidder desuden i juryen for Sustain Awards.
Hvor stor en rolle spiller bæredygtighed for public affairs-arbejdet i Nordea Danmark, og hvor vigtigt er det for jer at gøre jer gældende i forhold til den dagsorden?
– Det generelle øgede engagement i klimaet og den bæredygtige omstilling betyder, at investorer såvel som kunder og ikke mindst lovgivere fremadrettet vil stille nye krav til os. Som storbank har vi muligheden for og forpligtelsen til dels at rykke virksomheder i en mere grøn retning via vores investeringer og vores långivning.
Hvad er din rolle i den forbindelse?
– Mens selve arbejdet med bæredygtighed er forankret mange steder i organisationen – ikke mindst hos den øverste ledelse – spiller jeg en rolle, når vores arbejde skal formidles i eksterne sammenhænge. Som storbank giver vi desuden input til det regulatoriske arbejde i både Danmark og ikke mindst på EU-niveau, så derfor er det helt naturligt et område, jeg løbende beskæftiger mig med.
De ambitiøse målsætninger, der er sat politisk, kræver investeringer, der overstiger, hvad der kan finansieres i offentligt regi
Hvad mener du, at jeres vigtigste rolle som bank, når det gælder bæredygtighed?
– Vi har grene ud i alle dele af økonomien og spiller derfor en vigtig rolle i omstillingen til en mere bæredygtig samfundsøkonomi. De ambitiøse målsætninger, der er sat politisk, kræver betydelige investeringer, der langt overstiger, hvad der kan finansieres i offentligt regi.
– Vi skal naturligvis i lige så høj grad være opmærksomme på vores eget aftryk som bank, og arbejder også målrettet på at nedbringe vores CO2-aftryk bl.a. via bæredygtige kontorbygninger, fokus på transportmønstre, vores leverandørkæde og generelt at optimere interne forretningsgang i en mere bæredygtig retning. Men det er ikke her, vi som bank kan gøre den største forskel.
Bæredygtighed er ikke en klassiske kompetence hos en traditionel bankrådgiver
Hvor har I de største udfordringer?
– Vores rolle som bank kræver samtidig en enorm viden internt i organisationen, og derfor er uddannelse af vores rådgivere et helt centralt fokusområde det næste år. Bæredygtighed er ikke en klassiske kompetence hos en traditionel bankrådgiver på samme måde som fx kreditpolitik.
– Samtidig er klimaforandringer og den bæredygtige omstilling med til at ændre det traditionelle risikobillede, som vi normalt har drevet forretning efter. Som bank skal vi tage bestik af den nye virkelighed og tilpasse vores risikostyring hertil, ligesom vi skal være klar til at rådgive vores kunder om, hvordan det kan påvirke deres økonomiske situation.
Vi oplever klart en stigende efterspørgsel efter bæredygtige finansielle produkter
Hvad tror du, de vigtigste tendenser bliver i forhold til bæredygtighed for Nordea i de kommende år?
– Vi oplever klart en stigende efterspørgsel efter bæredygtige finansielle produkter. Alene inden for det sidste år har vi i Nordea tilføjet grønne billån, grøn leasing, et grønt realkreditlån og et grønt banklån for erhvervskunder til porteføljen af produkter, vi tilbyder kunderne i Danmark. De grønne finansieringsprodukter er startskuddet for en ny finansiel infrastruktur, som gør det muligt for både vores kunder og investorer at vælge bæredygtigheden til. Det kommer vi til at se endnu mere af på hylderne hos bankerne.
– Blandt de finansielle bæredygtige produkter er bæredygtige investeringer et område, der bliver mere mainstream både hos institutionelle investorer og hos almindelige privatkunder. Det er helt klart et område, som fortsat kommer til at fylde meget. Ikke mindst politisk, hvor man i EU arbejder på en såkaldt taksonomi-model, der kan klassificere investeringer i forskellige grader af ’bæredygtigt’.
– Endeligt ser vi i andre sektorer allerede nu eksempler på i krav om at kunne oplyse om miljø- og klimarelaterede forhold i deres produktion – som f.eks. i fødevareindustrien. Det er også et næste skridt i bæredygtighedsrejsen hos den finansielle sektor, som vi i øjeblikket arbejder på i sektoren; et rammeværktøj, der gør, at vi kan oplyse CO2-aftrykket ved forskellige finansielle aktiviteter. Det formoder jeg, at vi kommer til at kommunikere mere om inden for det næste års tid.
Vi kan godt investere i et selskab, hvis vi mener, at vi via vores investering kan være med til at skubbe den i en bæredygtig retning
Hvordan forsøger I selv at påvirke selskaber i en mere bæredygtig retning gennem jeres investeringer?
– I Nordea har vi gennem mange år arbejdet med princippet ’aktivt ejerskab’, som handler om at udøve vores formelle rettigheder som aktionær og bruge vores indflydelse til at påvirke selskaberne til at forbedre deres ESG-faktorer.
– Selvom ekskludering af visse virksomheder og sektorer kan få banken til at score højere på diverse bæredygtighedsrangeringer, vil det også forhindre os i at udøve aktivt ejerskab som et middel til at omdanne virksomheder og sektorer, så de kan blive bæredygtige i fremtiden.
Forsiden lige nu:

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
