En ny plastikpagt der har fået tilslutning fra flere europæiske regeringer, herunder den danske, samt globale og danske virksomheder, vil sætte en prop i det stigende forbrug af plastik og samtidig sikre en bedre genanvendelse.
For selvom plastik er et genialt materiale til eksempelvis at bevare holdbarheden af fødevarer, går afbrænding af plastik hårdt ud over klimaet og står for den største CO2-udledning fra affaldssektoren. Omkring 90 pct. al det plastik der produceres fremstilles desuden af fossile brændstoffer, ifølge NGO’en Plastic Change.
Ovenikøbet bliver kun ca. 20 procent af det danske plastikemballageaffald genanvendt, og det er en af de områder, som initiativet skal lave om på.
EU er ikke ambitiøs nok
Mere plastik skal nemlig genbruges og genanvendes, og virksomhederne skal bruge mindre plastik i produktionen, lyder målsætningen for den nye plastikpagt i en pressemeddelelse fra Mijø- og Fødevareministeriet.
Den er et resultat af, at EU’s mål for genanvendelse af plastik ikke er ambitiøse nok, ifølge regeringen i Danmark, Frankrig og Nederlandene, som er blandt de cirka 80 medunderskrivere.
Også en række store internationale samt danske virksomheder og organisationer erkender problemet og vil bidrage til løsningen.
Konkret forpligter de sig til, at i gennemsnit mindst 30 pct. af de nye produkter og ny emballage skal bestå af genanvendt plastik i 2025. Derudover skal virksomhederne “arbejde mod mindst 20 pct. reduktion af plastikforbruget i 2025”.
Historien melder ikke noget om, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke lever op til målsætningerne, men der vil blive fulgt op på parternes vej mod målet hvert år. Der er desuden nedsat et sekretariat, som skal følge udviklingen.
Det er første gang der formuleres et reduktionsmål for plastik på tværs af lande og virksomheder med klare og ambitiøse målsætninger, siger miljøminister Lea Wermelin i meddelelsen.
– Vi har brug for at sætte tempoet op, samarbejde mere og dele erfaringer. Det er det, plastikpagten handler om. Et konkret samarbejde om en grønnere fremtid med mindre plastik og mere genanvendelse, tilføjer hun.
Jeg kan kun opfordre andre danske virksomheder til at gøre det samme
I NGO’en Plastic Change hilser man initiativet velkomment, men har ikke selv skrevet under. Det skyldes blandt andet den manglende involvering af civilsamfundet i processen. Plastic Change understreger desuden, at initiativet aldrig kan erstatte stærke lovgivningsmæssige foranstaltninger.
– Den Europæiske Plastikpagt er på den ene side uhyre lovende, fordi de involverede lande og firmaer sammen kan skabe momentum for en reduktionsdagsorden, hvor vi designer produkter til genbrug og dernæst genanvendelse og stopper med at brænde affald af.
– Men samtidig er pagtens grundlag et udtryk for en tilgang, hvor vi og andre europæiske miljøorganisationer kun overfladisk er blevet involveret i pagtens tilblivelse. Ambitionsniveauet på miljøets vegne ville have været højere i plastikpagten med en bredere interessentinddragelse b.la. fra miljøorganisationerne”, udtaler Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change i en kommentar.
Han opfordrer blandt andet til, at der skabes en baseline for, hvordan en egentlig plastik-reduktion måles. Reduktionsmålene skal desuden også inkludere antallet af engangsprodukter og emballager frem for blot vægten af dem, for at sikre, at mængden rent faktisk falder, lyder det blandt andet i organisationens anbefalinger.
Coop, Plus Pack og Faerch bakker op
Danmark er blandt andet Coop samt plast-virksomhederne Plus Pack og Faerch med i pagten.
– I Coop er vi godt i gang med at ændre måden, vi arbejder med plast og emballage. Vi har allerede reduceret brugen af konventionel og ny plast med 2.500 tons om året, og vi er rigtig glade for, at Coop nu kan skrive under på denne internationale pagt med konkrete og ambitiøse mål.
– Jeg kan kun opfordre andre danske virksomheder til at gøre det samme. For det er samarbejdet, der er altafgørende, hvis vi vil lykkes med at skabe et bæredygtigt forhold til plastik i fremtiden, siger CSR-direktør i Coop Signe D. Frese.
Også adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup bakker op om initiativet.
– Jeg er enormt stolt af, at vi gennem deltagelse i European Plastics Pact får mulighed for på europæisk niveau at udbrede vores virksomheders erfaringer med at designe plastemballage til genbrug og genanvendelse. Vi skal have gjort plastemballage til en værdifuld ressource, som bliver brugt igen og igen, siger han.
Ud over de danske virksomheder og brancheorganisationer som DI og Dansk Erhverv, der indtil videre har meldt sig på banen, bakkes pagten også op af globale virksomheder som Unilever, Nestlé, Amcor, Pepsico, Bonduelle og Henkel.
Billigere at bruge ny plast end at bruge genbrugsprodukter
Udfordringen for Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, og fødevareindustrien som helhed er, at det i øjeblikket er billigere at fremstille emballage fra ny plast, også kaldet jomfruplast, end at bruge genbrugsprodukter, der lever op til de strenge krav, når det gælder emballage af fødevarer.
Det er baggrunden for, at Nestlé allerede tidligere i år annoncerede en investering på cirka 11 milliarder kr. i genbrugsprodukter af fødevarekvalitet.
Det sigter mod at give et klart signal til genanvendelsesvirksomheder om at fokusere på genbrugsmateriale af fødevarekvalitet og hjælpe med at skabe et nyt marked, skriver Nestlé i en pressemeddelelse om sin deltagelse i plastikpagten. Nestlés mål er at opnå 100 pct. genanvendelig emballage og reducere brugen af jomfruplast med en tredjedel inden 2025.
– Vi er alle nødt til at samarbejde på tværs af stater, organisationer og virksomheder for at tackle klimaændringerne, og jeg er virkelig stolt af, at vi i dag underskriver European Plastic Pact, siger Cathrine Suter Ossborn, nordisk chef for kommunikation i Nestlé i en pressemeddelelse.
Hun roser Danmark for at være på på forkant med væsentlige, globale udfordringer som plast og madspild.
– Her tænker jeg ikke kun på den danske regerings indsats, men også på den viden, der findes i Danmark på de to områder, for eksempel hos stærke, globale NGO’er som Plastic Change og Stop Spild Af Mad, tilføjer hun.
Også Nestlés adm. direktør for Europa, Mellemøsten og Nordafrika, er glad for at underskrive den europæiske pagt. Han henviser til, at virksomheden blandt andet har lanceret en ny Vittel-plastflaske, som er fremstillet af genbrugsplast. Man tester desuden blandt andet et emballagefrit system til salg af kæledyrsfoder og Nescafé.
For yderligere at fremskynde denne innovationsproces har Nestlé lanceret en 250 millioner CHF (ca. 1,8 milliarder danske kroner) bæredygtig emballagefond, der fokuserer på nystartede virksomheder, der udvikler emballageinnovation, herunder nye materialer, samt genopfyldningssystemer og genvindingsløsninger.
Den Europæiske Plastikpagt er indtil nu underskrevet af 12 lande og 66 virksomheder. Antallet kan stige, da det er muligt at melde sig ind også efter lanceringen.
4 tiltag som plastikpagten forpligter parterne til
• I 2025 skal al plastikemballage og produkter, der normalt kun bruges én gang, være designet, så det kan genbruges og genanvendes.
• Mængden af ny plastik i engangsprodukter i plastik og plastikemballage skal reduceres med mindst 20 procent (i vægt) i 2025.
• Indsamling, sortering og genanvendelse af plastikaffald skal øges med mindst 25 procentpoint i 2025, og niveauet skal matche markedets efterspørgsel på genanvendt plastik.
• Nye produkter og ny emballage skal i højere grad være fremstillet af genanvendt plastik i 2025. I gennemsnit skal mindst 30 procent (i vægt) bestå af genanvendt plastik.
Læs mere om den europæiske aftale her.
LÆS OGSÅ: Brands tager skridt mod bæredygtig emballage
