I et år er Sustain Report udkommet med ugentlig dybdegående og uafhængig journalistik om, hvordan danske virksomheder arbejder med bæredygtighed, hvilke udfordringer de har, og hvordan de imødegår dem.
Det kunne ikke have ladet sig gøre uden opbakning fra jer, der læser med. Så det benytter vi anledningen til at sige tak for!
Sustainability-området har mildt sagt ikke været kedeligt at dække, siden det for alvor tog fart efter den glohede sommer i 2018 og efterårets rapport fra FN’s Klimaråd, som gjorde det krystalklart, at den globale temperaturstigning optimalt skal holdes på 1,5 grader.
Nyhederne, indsatserne, tilbageslagene og udfordringerne har været mange, men vi har udvalgt tre store tendenser fra det seneste år.
Verdensmålene
Selvom verdensmålene, som er underskrevet af alle FN’s 193 medlemslande, trådte i kraft i 2016, har de for alvor taget fart i det forgangne år. Danmarks Statistik har lanceret en platform, som viser, hvordan det går med at opfylde målene i Danmark, og arbejder desuden i skrivende stund på at indhente specifikke indikatorer, som det giver mening i en dansk kontekst.
4 ud af 5 danske eksportvirksomheder ser eksportmuligheder i verdensmålene, som rummer forretningsmuligheder for 400 mia. kr. ifølge en rapport, som daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) præsenterede.
Men talrige undersøgelser viste også, at danske topledere blandt andet har store udfordringer med at se, hvordan de reelt kan påvirke verdensmålene, og hvordan de måler effekten. Det har en dansk ekspert selvfølgelig svaret på. For verdensmålene må ikke bare bruges som et pr-stunt, selvom det er realiteten for hovedparten globale virksomheder, ifølge Harvard-professor Mark Kramer. Og rainbow washing er en svaghed ved den åbne måde, virksomhederne kan arbejde med verdensmålene på, lyder det fra det danske Global Compact.
Flere virksomheder gør dog forsøget på at arbejde seriøst med verdensmålene. I PensionDanmark står det højt på dagsordenen at udvikle en metode til at måle sin impact på verdensmålene. Og agendaen om verdensmålene især blevet omfavnet af de store virksomheder. 21 ud af 24 virksomheder i indekset over de største børsnoterede virksomheder, rapporterer på verdensmålene. Men de er også relevante små- og mellemstore virksomheder, som ikke eksporterer, mener man i Dansk Erhverv.
Et blik på årets undersøgelser af virksomheder og verdensmålene viser, at ikke alle verdensmål er lige populære. Henimod slutningen af året er de måske endda i risikozonen for at blive overskygget af den allestednærværende klimadebat, som blev forstærket af regeringens 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet.
Det fik markante profiler som Flemming Besenbacher, Steen Hildebrandt og Katherine Richardson til at råbe vagt i gevær. Socialdemokratiets ordfører for verdensmålene bedyrer dog, at det kun er et spørgsmål om manglende kommunikation.
Sustainability-rapportering
Selvom der årligt uddeles CSR Priser for de bedste rapporter om virksomhedernes samfundsansvar, lader selv de bedste en del tilbage at ønske. Der er langt fra de snorlige årsrapporter med finansielle data til de noget mere kreative og fortællende sustainability-rapporter.
Selvom de hidtil har levet et stille liv, stiger interessen fra investorer og andre stakeholdere for de såkaldte “ikke-finansielle” data. De kan nemlig påvirke, hvorvidt en virksomhed eksempelvis bliver ramt af regulering, dårligt omdømme eller stigende udgifter, fordi den ikke har tilpasset sig en mere bæredygtig og ansvarlig drift.
Nu vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) gøre det nemmere for stakeholdere at sammenligne virksomhedernes rapportering. I et interview med Sustain Report om de nye regler for rapportering, siger han, at “alt er oppe at vende“. Står det til eksperter inden for CSR, investorer og brancheforeninger er der masser af forbedringsforslag.
Masser af mål for sustainability
Der går ikke en dag uden at mindst en lille håndfuld pressemeddelelser tikker ind om nye sustainability-tiltag i danske virksomheder. En rundspørge til over 30 forskellige virksomheder før sommerferien viste også et væld af sustainability-initiativer blot for andet halvår.
Mange virksomheder arbejder med langsigtede mål for sustainability, men cirka halvdelen af de største børsnoterede virksomheder skal lige om lidt leve op til deres 2020-målsætning. Og det er de godt på vej til, ifølge en rundspørge.
Men hvordan sætter man sig de rigtige mål? En af årets mest ambitiøse bud på det er måske værktøjet Future Fit Business Benchmark, som blandt andre Novo Nordisk, Mærsk og Ørsted arbejder med. Her handler det ikke længere om at sætte sustainability mål ud fra, hvad der virker realistisk for den enkelte virksomhed at opnå, men ud fra hvad planetens og samfundets behov er.
– Med Future Fit starter man med målet, og så regner man bagud. Det er ikke nok at gøre mindre skade. Det gælder om ingen skade at gøre og i bedste fald at bidrage positivt til planeten og samfundet, sagde Susanne Stormer, VP of Sustainability i Novo Nordisk, da vi talte med hende tidligere på året.
Og netop ambitionen om at gøre en positiv forskel kendetegner en ny tendens blandt danske topledere kaldet CEO aktivisme. Om det har en effekt, for såvel forretningen som for samfundet, når topchefer vil gøre grundloven grøn eller redde folkeskolen, må fremtiden vise. Men mulighederne for at gøre en forskel har næppe været større eller mere presserende.
