Tænketank klar med 10 anbefalinger til at mindske madspild

I Danmark mister vi hvert år 700.000 tons fødevarer fordelt i hele fødevareværdikæden.

Det er en betragtelig mængde, og derfor etablerede Miljø- og Fødevareministeriet i foråret Tænketanken om Forebyggelse af Madspild ONE/THIRD.

Formålet var at samle den danske indsats, og i den forbindelse har tænketankens bestyrelse mandat til én gang om året at forelægge anbefalinger til regeringen om initiativer til at forebygge madspild og fødevaretab.

I går kom så de første anbefalinger, som spænder fra at fastsætte et 2030-reduktionsmål for hvert brancheled i fødevareværdikæden til at styrke information om muligheder for donation af overskudsmad til velgørenhed.

Om anbefalingerne siger fødevareminister Mogens Jensen:

– Jeg vil gerne takke tænketanken for en række gode anbefalinger, som jeg kan tage med i regeringens videre arbejde for at mindske madspild. Vi har en klar ambition om, at danskerne generelt skal leve grønnere. Derfor er det også er helt sikkert, at vi i fremtiden skal smide langt mindre mad i skraldespanden.

Det er endnu uvist, hvilke initiativer, ministeren vil sætte i værk, eftersom regeringen ikke er forpligtet til at igangsætte dem.

Mogens Jensen udtaler dog, at han vil fremlægge et udspil til at styrke indsatsen mod madspild, ligesom emnet allerede er på dagsordenen i regeringens nye klimapartnerskaber.

– Det er rigtig positivt, at regeringen med finansloven for 2020 tager et skridt i den rigtige retning ved at styrke arbejdet i tænketanken

Flemming Besenbacher: Positivt, at regeringen tager et skridt i den rigtige retning
Daværende miljø-og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen (V) udpegede tilbage i april tænketankens syv bestyrelsesmedlemmer, der sammen med 35 medlemmer repræsenteret af myndigheder, virksomheder, forskningsverden og organisationen, har udarbejdet forslagene.

I spisen står Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, og om tænketanken udtalte han i foråret til Sustain Report:

– Tænketankens målsætning om, at Danmark er et pilot-land i forhold til verdensmålet, betyder, at tænketanken skal være med til at udvikle og implementere løsninger, som kan sikre at Danmark og resten af verden opfylder verdensmålet. Det betyder, at andre lande henter inspiration fra Danmark til lokale indsatser rundt om i verden. Det kan være både løsninger på myndighedsniveau, virksomhedsniveau og borgerniveau.

– Tænketanken kan bidrage med at skabe et godt miljø for udvikling på tværs af virksomheder, og på tværs af forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder. Tænketanken skal så vidt muligt understøtte innovative løsninger, herunder mulighederne for at gøre dem økonomisk bæredygtige.

Dengang så Flemming Besenbacher frem til opgaven, og nu hvor forslagene ligger klar, glæder han sig over, at regeringen vil påtage sig ansvaret for at få gjort noget ved det omfattede madspild.

– Der hersker ingen tvivl om, at madspild og fødevaretab medvirker i et stort omfang til den klimakrise, som ikke bare Danmark, men som hele verden står overfor. Derfor skal vi handle nu. Det er rigtig positivt, at regeringen med finansloven for 2020 tager et skridt i den rigtige retning ved at styrke arbejdet i tænketanken, siger han.

”Det er visionært og giver håb for den fremtidige kamp mod madspild”
Hos Nestlé, hvor kampen mod madspild står højt på dagsordenen, ser man ligeledes positivt på anbefalingerne.

– Det er visionært og giver håb for den fremtidige kamp mod madspild, som bliver et voksende globalt problem, hvis vi ikke sætter hælene kraftigt i nu, siger kommunikationschef Martin Broberg.

Han hæfter sig særligt ved tre af tiltagene: at inddrage madspild og fødevaretab i regeringens klimahandlingsplan, at understøtte vidensopbygning og ny teknologi, og at bidrage til mobilisering af andre landes indsats til indfrielse af FN’S Verdensmål 12.3.

– Det er en meget bred og nuanceret vifte af anbefalinger, som Flemming Besenbacher & Co. har leveret til regeringen. Især er jeg glad for tre elementer: at madspild skal betragtes som et klimaspørgsmål – for det er det! Hvis madspild var et land, ville det være verdens 3. største CO2-udleder. Jeg er også meget tilfreds med at se, at man vil tage tidligt fat i skolesystemet for at lære børn om madspild – og hvad en god fødevareadfærd er, og endelig er det flot at se, at vi tager fat i den internationale dimension, siger han.

I et interview i Sustain Report i marts i år sagde Nestlés nordiske CEO Michiel Kernkamp, at madspild var en personlig hjertesag for ham.

– Madspild er en personlig passion. Ikke kun fordi jeg arbejder for et fødevareselskab, men også fordi det har spillet en rolle i mit eget liv. Min mor brugte de første fire år af sit liv i en japansk fangelejr, hvor mad ikke var særligt tilgængeligt. Så da jeg voksede op, var vi altid fokuserede på at spise alt den mad, vi købte, på grund af min mors erfaringer, udtalte han dengang.

De 10 anbefalinger:

1. Inddrag madspild og fødevaretab i regeringens klimahandlingsplan
2. Etablér et tættere samarbejde på tværs af ministerierne
3. Fastsæt et 2030-reduktionsmål for hvert brancheled i fødevareværdikæden
4. Fastsæt et 2030-reduktionsmål for husholdninger
5. Styrk civilsamfundets engagement i kampen mod madspild
6. Understøt vidensopbygning og ny teknologi
7. Styrk information om muligheder for donation af overskudsmad til velgørenhed
8. Bidrag til mobilisering af andre landes indsats til indfrielse af FN’S Verdensmål 12.3
9. Inddrag FN’s Verdensmål 12.3 i en ny udviklingspolitisk strategi
10. Indsamling af data