Venstres klimaordfører Tommy Ahlers stopper i dansk politik. Det oplyser den tidligere uddannelses- og forskningsminister i en pressemeddelelse og på Facebook.
I stedet vil Tommy Ahlers vende tilbage til sin tidligere karriere som iværksætter.
– Det her har været en meget svær beslutning for mig, og jeg har brugt sommeren på at tænke godt og grundigt over, hvad der var det rigtige. Jeg er nået frem til, at jeg stopper i Folketinget. Dels fordi jeg gerne vil være med at levere løsninger i den grønne omstilling sammen med andre iværksættere, og dels fordi jeg ofte oplever, at politik handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne og de gode ideer, siger Tommy Ahlers.
Tommy Ahlers blev hentet i 2018 ind på Christiansborg som uddannelses- og forskningsminister af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Inden da havde Tommy Ahlers arbejdet som iværksætter med onlinetjenesten ZYB og opstarten af Podio. Derudover havde han været med som investor i DR-programmet ’Løvens Hule’. Ved Folketingsvalget i 2019 fik Tommy Ahlers omkring 26.000 personlige stemmer.
Iværksætterne gør en større forskel
I pressemeddelelsen roser Tommy Ahlers Venstre for arbejdet med den grønne omstilling:
– Venstre er klart på vej i den rigtige retning med stærkt fokus på klimakrisen og hvordan den grønne omstilling kan bruges til at skabe nye jobs, og jeg vil gerne takke Jakob Ellemann-Jensen for at have vist mig stor tillid hele vejen og give mig gode muligheder for at sætte mit præg på kursen.
På Facebook skriver Tommy Ahlers:
– Jeg har mødt mange af de iværksættere og virksomheder, der hver dag kæmper for at udvikle og udbrede grønne løsninger. De løsninger, der gør, at vi har en reel chance for at løse klimakrisen. Og jeg kan ikke lade være med at føle, at de gør en større forskel, end jeg gør som klimaordfører. Derfor vil jeg nu tilbage til den verden. Turde drømme stort og sige, hvad jeg mener. Være med til at skabe løsningerne.
Venstres nye klimaordfører bliver Jan E. Jørgensen.
– Jeg er virkelig ærgerlig over, at dansk politik ikke har formået at holde på en kapacitet som Tommy. Det er ikke bare et problem for Venstre – det er et problem for folkestyret. Tak for den tid, du har givet os. God vind fremover. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bære klimafaklen videre og være storbyens stemme, skriver han på Facebook.
Venstre har endnu ikke sat navn på Tommy Ahlers afløser i Folketinget.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
