Top 3 aktører som presser danske virksomheder til at tage samfundsansvar

Politikere og ny lovgivning kommer ind på en klar førsteplads, som den primære årsag til, at virksomheder oplever et forventningspres i forhold til at tage samfundsansvar.

Det mener 72 pct. af virksomhederne i en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, som 779 medlemsvirksomheder har deltaget i. Her har virksomhederne kunnet sætte kryds ud for i alt otte aktører, som påvirker dem.

På en andenplads kommer presset fra bestyrelser og direktioner (64 pct.) tæt forfulgt af medarbejderne på en tredjeplads (62 pct.), når det gælder at lægge pres på virksomhederne for at tage samfundsansvar.

Netop virksomhedernes samfundsansvar – og sammenligneligheden af det – står højt på erhvervsminister Simon Kollerups agenda. Til efteråret præsenterer han en revision af reglerne for virksomhedernes rapportering om samfundsansvar.

Presset fra virksomhedernes egne bestyrelser og direktioner er ifølge Dansk Erhverv “en positiv indikator på, at arbejdet med bæredygtighed tages seriøst på højeste niveau i virksomhederne”.

Offentlige kunder presser mest på for samfundsansvar
På kundesiden lægger offentlige kunder størst pres på virksomhederne. De får ellers ofte skyld for at prioritere pris over faktorer som livscyklusanalyser, der for eksempel kan vise, at bæredygtigt byggeri kan give de største besparelser i det lange løb på grund af lavere energiforbrug med mere.

Dernæst kommer B2B-kunder, samarbejdspartnere og B2C-kunder. Trods mange medieomtaler af investorernes stigende fokus på bæredygtighed, blandt andet med en global spiller som BlackRock og hjemlige Saxo Bank, kommer investorpres ind på en sidsteplads blandt de otte aktører, virksomhederne har kunnet vælge imellem.

Men hvad ligger der præcist i begrebet samfundsansvar? I rapporten anvender Dansk Erhverv begreberne samfundsansvar, CSR og bæredygtighed synonymt om virksomhedernes arbejde med for eksempel sociale indsatser, tiltag for at nedbringe miljø- og klimamæssige påvirkninger eller etiske forholdsregler i forhold til leverandører og samarbejdspartnere.

En tredjedel oplever et stigende pres
Generelt har lidt over en tredjedel (34 pct.) af Dansk Erhvervs medlemmer i 2019 oplevet et stigende forventningspres i forhold til at udvise samfundsansvar. Cirka halvdelen af virksomhederne (53 pct.) oplever dog et uændret pres, mens kun 1 pct. mener, at presset er faldende.

Selvom virksomheders samfundsansvar ofte kædes sammen med deres license to operate og derfor må anses for at være forretningskritisk, skraber rene økonomiske faktorer som salg og investorpleje bunden, når virksomhederne selv skal angive, hvad de får ud af at udvise samfundsansvar.

Goodwill hos samarbejdspartnere og politikere samt branding og omdømme topper listen over virksomhedernes gevinster ved at udvise samfundsansvar. Dog er det kun 5 ud af den samlede svarpopulation på 779 virksomheder, der angiver branding som den eneste gevinst, de oplever, ifølge rapporten.

Det er tydeligvis de bredeste skuldre, som oplever, at de skal bære de tungeste byrder. I hvert fald svarer kun 21 pct. af virksomheder med 0-10 medarbejdere, at de oplever et stigende forventningspres, mens tallet er 61 pct. blandt virksomheder med flere end 100 medarbejdere.

Afhængig af branche er der dog store udsving. I detailbranchen mener halvdelen af virksomhederne (51 pct.), at presset for at tage samfundsansvar er stigende. I transportbranchen, der sammen med landbrug regnes for en af de sværeste at omstille, føler man sig dog ikke pustet i nakken. Her finder man nemlig den højeste andel (65 pct.) af virksomheder, som oplever et uændret pres på at tage samfundsansvar.

Bæredygtighed skal gribes an på brancheniveau
Det er er variationer, som dem der er nødvendige at forstå, for at kunne skabe de optimale rammevilkår for en bæredygtig omstilling, mener Malene Thiele, CSR-chef i Dansk Erhverv.

– Skal du for eksempel bidrage til virksomhedernes omstilling som konsulent, leverandør, samarbejdspartner eller politiker, er det vigtigt at forstå de her nuancer, så man ikke kommer til at male med for bred en pensel.

Hvis virksomhederne skal arbejde med dagsordener som klima, samfundsansvar, verdensmål skal der altså på brancheniveau være de rette rammebetingelser og incitamenter for at drive bæredygtig forretning. Malene Thiele fremhæver nogle eksempler på det.

– I de videns- og kompetencetunge brancher, såsom rådgivningsvirksomheder og inden for IT og Tele, kan vi se, at medarbejderne i særlig grad er med til at drive udviklingen i retning af mere samfundsansvar. Så indsatser inden for diversitet, work-life balance og formål giver måske særligt pote i de brancher.

Men det samme er ikke tilfældet i andre brancher, påpeger Malene Thiele med henvisning til engrosvirksomheder og deres “lidt skjulte placering i værdikæden”.

– Virksomheder i engrosbranchen er leverandører til for eksempel detailhandlere, industrivirksomheder og offentlige kunder. De har faktisk mulighed for at øve stor indflydelse, når det for eksempel kommer til den grønne omstilling. Det afspejles også i branchens relativt høje forventninger til nye forretningsmuligheder fra klimadagsordenen. Så her skal man nok mere slå på de nye forretningsmuligheder, der stammer fra klimadagsordenen.

Læs hele undersøgelsen her.

Om undersøgelsen
779 virksomheder har besvaret undersøgelsen. Dansk Erhverv repræsenterer 15.000 danske virksomheder fordelt på en lang række forskellige brancher med undtagelse af landbrug og fiskeri samt finans. Stikprøven med 779 virksomheder er repræsentativ for Dansk Erhvervs medlemsbase, men resultaterne kan ikke nødvendigvis generaliseres til alle danske virksomheder. Den statistiske usikkerhed i en undersøgelse med 779 respondenter er maksimalt +- 3,5 pct. point.