På europæisk plan slutter politikere, erhvervledere og NGO’er sig nu til kravet om, at genstarten af samfundsøkonomierne efter nedlukningen som følge af corona-pandemien skal ske med omtanke og grønt afsæt.
Det er blandt andre de økonomiske vismænd i Danmark også fortalere for, omend et af deres forslag vedrørende en lavere elafgift møder modstand fra eksperter.
“Tiden efter COVID-19 har et kæmpestort potentiale for grøn omstilling, og vi må være klar til handling for at skabe en økonomi baseret på grønne principper”.
Det skriver en stor gruppe af EU-ministre, NGO’er og virksomhedsledere, såsom Legos adm. direktør Niels
B. Christiansen, Lego, Jesper Brodin, adm. direktør for INGKA Gruppen, som driver Ikea og Nestlés topchef Mark Schneider i et åbent brev, der opfordrer EU-landene til at prioritere grøn omstilling, oplyser Nestlé i en pressemeddelelse.
Brevet er underskrevet af mere end 100 aktører, og det er den franske formand for Europa-Parlamentets miljøudvalg, Pascal Canfin, der har taget til initiativ til brevet, som 14. april er blevet bragt i medier som franske Le Monde, italienske Corriere della Sera og Politico.
”Vi har aldrig været i en så udfordrende situation i fredstid. Kampen mod pandemien er vores højeste prioritet, og alt, hvad der er nødvendigt for at stoppe den og udrydde virussen, skal gøres. Og vi glæder os over og støtter alle de aktioner, der er udviklet af regeringer, EU-institutioner, lokale myndigheder, forskere, medicinsk personale, frivillige, borgere og økonomiske aktører,” lyder det blandt andet i brevet, som fortsætter:
“I denne enormt vanskelige situation står vi også over for en anden krise: et chok for vores økonomi hårdere end krisen i 2008. Det største chok for økonomien og arbejdstagerne skabt af pandemien kræver en stærk koordineret økonomisk reaktion.”
Medunderskriverne peger på, at den bedste måde at få økonomien i gang igen ikke er at gentage initiativerne fra finanskrisen i 2008, men derimod at en grøn omstilling er svaret på alle de udfordringer, som EU står med efter COVID-19. For efter krisen kommer tiden til at genopbygge. Det skal være med en ny model for velstand, og det betyder også massive investeringer:
”Alle disse krav ligger i en økonomi, der er bygget omkring grønne principper. Overgangen til en klimaneutral økonomi, beskyttelsen af biodiversitet og omdannelse af landbrugsfødevaresystemer har potentialet til hurtigt at levere job, vækst og forbedring af livsstilen for alle borgere over hele verden og til at bidrage til opbygningen af mere modstandsdygtige samfund. Dette er ikke et spørgsmål om at skabe en ny økonomi fra bunden af. Vi har allerede alle værktøjer og mange nye teknologier,” skriver aktørerne.
De slutter brevet med at opfordre til at kæmpe både mod COVID-19 og negative klimaforandringer:
”COVID-19 vil ikke få klimaændringer og forringelse af naturen til at forsvinde. Vi vinder ikke kamp mod COVID-19 uden solid økonomisk reaktion. Lad os ikke modsætte os de to slag, men lad os kæmpe og vinde dem på samme tid. Ved at gøre det vil vi kun være stærkere sammen.”
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
