sustain

3 virksomheder: Det har vi lært om verdensmål og bæredygtighed

Få styr på egen impact, få topledelsen med og fokuser på få af verdensmålene – det fremhæver tre virksomheder i deres arbejde med verdensmål og bæredygtighed.

Af - 24. august 2020

– Du skal ikke lave en bæredygtighedsstrategi, du skal lave en strategi, der er baseret på bæredygtighed.

Sådan lød chef for FFI-sekretariatet, Jacob Kjeldsens, råd i sin tale til DI og Industriens Fonds konference ‘Virksomheders Verdensmål’. Konference havde til hensigt at sætte punktum for projektet ‘Fra Filantropi til Forretning’, som siden 2017 har skullet inspirere til ny viden og nye metoder til at integrere bæredygtighed i forretningsstrategier.

Et af konferencens indslag bød på tre inviterede talere, der alle tre har været med i projektet ‘Fra Filantropi til Forretning’. De fortalte om, hvordan de hver især helt konkret har brugt metoder og værktøjer til at arbejde med verdensmålene, få ledelsen med, holde fokus på målet og få integreret hele organisationen i rejsen mod en mere bæredygtig virksomhed.

Få styr på egen impact først
I Hempel var det første skridt mod en mere bæredygtig agenda at få regnet på virksomhedens affaldsmængder, det fortæller Louise Krüger Kofoed, Corporate Responsibility Manager, Hempel, som den første taler i indslaget.

– Vi var nødt til at kigge på vores egen impact og begynde at måle på, hvad det egentlig var, der var vigtigt for os at forbedre i vores egen del af butikken, uddyber hun.

Louise Krüger Kofoed forklarer, at det har givet dem et bedre udgangspunkt at kende sin egen impact, mens det ligeledes giver bedre forudsætninger for virksomheden at måle sine forbedringer på længere sigt.

Det handler om at have topledelsen med fra start.

Tal det samme sprog som topledelsen
Der har både været en tilbageholdenhed og nysgerrighed i Hempels ledelse for, hvad verdensmålene vil komme til at betyde for forretninger, fortæller Louise Krüger Kofoed. Hun har derfor et godt råd til, hvordan man kan få ledelse til at tænke mere bæredygtigt.

– Man skal gøre sig selv den tjeneste, at man ikke taler i et SDG-sprog, man skal oversætte det til forretningssprog, fordi det er det, man taler som topleder. Så man er nødt til at kunne tale ind i den agenda, fordi ellers når man ingen vegne.

Og netop det er Rikke Helstrup, Head of Sustainability Business, Stena Recyling, enig i.

– Det handler om at have topledelsen med fra start, siger hun.

Jeg tror det er svært, hvis man arbejder med bæredygtighed, ikke at berøre de andre verdensmål på en eller anden måde.

Fokuser på få af verdensmålene
I Stena Recycling havde de i starten en idé om, at kunne favne rigtig mange af verdensmålene, men det betød, at de fik en fornemmelse af, at de mistede fokus, forklarer Rikke Helstrup.

I stedet fik de snævret ind ved at fokusere på, hvilken rolle de selv kunne se sig selv i – og det er ifølge Rikke Helstrup rigtig vigtigt for at kunne fokusere og navigere i verdensmålene.

Lars Elmvang, partner og direktør i Fischer Ligthing, fortæller, at det i deres rejse har været vigtigt at fokusere på tre verdensmål, men at det ikke er ens betydning med, at man ikke også arbejder med de andre.

– Jeg tror det er svært, hvis man arbejder med bæredygtighed, ikke at berøre de andre verdensmål på en eller anden måde, forklarer han.

Rikke Helstrup lægger ligeledes vægt på, at man skal have fokus på verdensmål internt og eksternt i virksomheden. Det er noget, som Louise Krüger Kofoed kan nikke genkendende til i Hempel.

– Der er lidt forskel på, hvad man kommunikere direkte ud i mod kunderne i forhold til sine produkter, og så på det, man arbejder med internt i forhold til sin egen impact, siger hun.

Som eksempel forklarer Louise Krüger Kofoed, at de i Hempel ekstern prøver at sælge maling, som kan hjælpe kunder med at opnå deres verdensmål, mens de internt har fokus på egne emissioner, påvirkning og affald.

Danmark markedsfører os med bæredygtighed, så hvis vi kan lære af hinanden, så bliver vi stærkere.

Partnerskaber virker
– Vores største udfordring har været, hvordan vi kan få vores kunder til i højere grad at tænke bæredygtigt og handle bæredygtigt, fortæller Lars Elmvang.

Det krævede nogle kompentencer, som de ikke selv havde i virksomheden, hvilket de fandt gennem partnerskaber, forklarer Lars Elmvang. Fischer Lighting er en bæredygtig virksomhed, som producerer belysningsløsninger til det professionelle marked – og deres partnerskab endte faktisk med, at de fik produceret en prisvindende lampe, der er lavet på genanvendte fiskenet og gamle lamper.

Succeskriterierne for at partnerskaberne har fungeret, er ifølge Lars Elmvang, at de ikke havde en juridisk kontakt. Det var derimod bygget på gensidig tillid. De lagde alle de økonomiske tal på bordet for ikke at presse prisen på hinanden – og for i stedet at kunne optimere processerne og se på, hvor lang tid hver del vil tage.

Og netop partnerskaber er en styrke for det danske erhvervsliv, fordi folk er meget villige til at dele viden, forklarer Louise Krüger Kofoed, som ligeledes har arbejdet med partnerskaber i Hempel.

– Danmark markedsfører os med bæredygtighed, så hvis vi kan lære af hinanden, så bliver vi stærkere, uddyber hun.

Oplær sælgerne i bæredygtighed
I Stena Recycling er bæredygtighed nu en del af deres forretningsområde, og det er en overgang, som skal ud i hele organisationen. Rikke Helstrup forklarer nemlig, at deres sælgere nu skal oplæres i at sælge gennem den bæredygtige agenda fremfor at tale om kroner og øre.

– Og så handler det om intern undervisning og at støtte dem i kundebesøg, så de føler sig trygge i den her overgang, uddyber hun.

Louise Krüger Kofoed fortæller, at de i Hempel nu er i gang med at planlægge, hvordan de helt lavpraktisk kan undervise deres sælgere i at tale et andet sprog. Hun siger nemlig, at det er en transformation i måden, man taler om sin forretning på.

– Det er en lang proces, og vi er også midt i den, siger hun.

I Fischer Lighting har de ikke kæmpet internt med at forstå den bæredygtige agenda, fortæller Lars Elmvang. Alligevel er det noget, de arbejder på, og derfor er både ledelsen og sælgere med til de samme møder, tilføjer han.

– På den måde kan vi prøve at lære lidt af hinanden.

Når man kan kommunikere, hvilken forskel man kan gøre i verden, når man arbejder med det, så har vi lige pludselig en helt anden bevågenhed.

Er bæredygtige jobs mere eftertragtede?
– Vi må bare erkende, at for mange, der er nyuddannede, er maling måske ikke det mest sexede produkt, de kunne forstille sig at arbejde med, siger Louise Krüger Kofoed.

Men det er noget, som bæredygtighed har ændret på. I Hempel har de nemlig for nyligt rekrutteret 20 nyuddannede, og i den forbindelse var det positionen til deres sustainability-team, der endte med at få flest ansøgere – små 200.

– Når man kan kommunikere, hvilken forskel man kan gøre i verden, når man arbejder med det, så har vi lige pludselig en helt anden bevågenhed, forklarer Louise Krüger Kofoed.

Lars Elmvang forklarer også, at Fischer Ligthing netop lige har fået en uopfordret ansøgning fra en DTU-studerende, fordi de kom frem som en bæredygtig virksomhed på Google.

Det er også noget, som Rikke Helstrup kan tilslutte sig. De får nemlig også flere uopfordrede ansøgninger, fordi de er med på bæredygtigheds agendaen, forklarer hun, inden hun uddyber.

– Vi hører blandt de unge, at det er væsentlig for deres ansættelse, at de er ansat et sted, som gør noget godt for verden.

Tags:

samfund

Minkforsker: Grundlaget for min forskning er forsvundet

Det var et chok for minkforsker Steen Henrik Møller ved Aarhus Universitet, da regeringen beordrede masseaflivning på samtlige minkfarme i Danmark. Nu forsvinder det økonomiske grundlag for hans forskning og en masse viden om minkens velfærd risikerer at gå tabt, fortæller han.