Artiklen er opdateret 3. marts kl. 10.30 med en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup
Anders Eldrup, som lagde grundstenene til transformationen af olietunge Dong Energy til vindmølle-eventyret i Ørsted, er netop udpeget af erhvervsministeren som formand for Danmarks Grønne investeringsfond.
Den statslige lånefond medfinansierer investeringer, som fremmer en grøn omstilling til private virksomheder, almene boligorganisationer samt offentlige selskaber og institutioner.
Men det er projekter inden for vedvarende energi i form af vind, sol og biogas, som sluger størstedelen af lånudbetalingerne sammenlignet med Fondens to andre områder; energioptimering og ressourceeffektivitet.
Vedvarende energi modtog 80 pct. af lånudbetalingerne i 2018
Det viser en gennemgang af de seneste tre årsrapporter fra Danmarks Grønne Investeringsfond. Hele 80 pct. af lånudbetalingerne i 2018 gik til projekter inden for vedvarende energi. Ud af de samlede udbetalinger af lån på 503,7 mio. kr. udgør det knap 403 mio. kr.
Målt på antallet af projekter, der kom igennem nåleøjet til Fonden, vejer vedvarende energi ikke tilsvarende tungt.
I 2018 fordelte antallet af 65 vurderede projekter sig på 40 pct. inden for vedvarende energi, 36 pct. inden for ressourceeffektivitet, 24 pct. inden for energioptimering.
Et lignende mønster gør sig gældende i 2017 og 2016. Ifølge 2017-rapporten slugte projekter inden for vedvarende energi 76 pct. af lån-udbetalingerne på 562,5 mio. kr. svarende til 427,5 mio. kr.
Her fordelte de 76 vurderede projekter sig på 31 pct. inden for vedvarende energi, 46 pct. inden for energioptimering og 23 pct. inden for ressourceeffektivisering.
I 2016-rapporten viser et akkumuleret tal, at 63,0 af investeringsmidlerne gik til vedvarende energi (i form af biogas, red.). De 149 vurderede projekter fordelte sig på 75 pct. projekter inden for vedvarende energi, 12 pct. projekter inden for ressourceeffektivitet, 13 pct. projekter inden for energieffektivisering.
Dyre projekter inden for sol, vind og biogas
Forklaringen på at sol, vind og biogas tiltrækker hovedparten af Fondens midler er “blandt andet en følge af, at projekterne inden for vedvarende energi er særligt kapitalintensive”, lyder det i årsrapporten for 2018, hvor det tilføjes:
“Vi anser tillige vedvarende energiproduktion for at være en vigtig katalysator for grøn omstilling, idet mange grønne teknologier forudsætter adgang til rigelig og billig vedvarende energi”.
Trods sin baggrund inden for vedvarende energi afviser Anders Eldrup, at han får en særlig forkærlighed for projekter af den type i sin rolle som formand for Danmarks Grønne Investeringsfond.
– Nej, vi vil se på de projekter der byder sig til og vælger dem mest perspektiv i, siger han til Sustain Report.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) understreger også, at Anders Eldrup er udpeget for sine generelle kompetencer i forhold til grøn omstilling i en skriftlig kommentar til Sustain Report.
– Jeg er sikker på, at hans erfaringer vil komme fonden til gode i forhold til projekter og virksomheder inden for både vedvarende energi og en række andre grønne områder, lyder det fra erhvervsministeren.
– Anders Eldrup har dyb indsigt i og lang erfaring med grøn omstilling, der skaber vækst og arbejdspladser. Han har om nogen forstået, at klima og vækst ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Han har også et betydeligt kendskab til grønne teknologier, og jeg er utrolig glad for, at Eldrup har takket ja til at være formand for Danmarks Grønne Investeringsfond.
Analyser: Energieffektiviseringer gør regningen for grøn omstilling billigere
Selvom projekter inden for vedvarende energi indtil videre har haft mest held med at tiltrække lån fra Danmark Grønne Investeringsfond, er de to øvrige områder også vigtige i et klima- og samfundsøkonomisk perspektiv.
Klimarådet samt flere analyser fra EA Energianalyse peger på, at energieffektiviseringer er en af de mest effektive metoder til at nå målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030. De samfundsøkonomiske nettomeromkostninger bliver ifølge EA Energianalyse næsten halveret fra 30 mia. kr til 16 mia. kr ved investeringer i energieffektivitet.
En tidligere rapport viste desuden, at den grønne omstilling kan blive op mod 120 til 160 milliarder kroner dyrere, hvis vi ikke bliver bedre til at spare på både den grønne og sorte energi i Danmark frem mod 2050.
Dog er projekter inden for de områder sværere at få finansieret i stor skala i forhold til vedvarende energiprojekter, lyder det blandt andre fra Synergi, interesseorganisationen for blandt andre Danfoss, Rockwool og Velux, samt pensionsselskaber.
På hjemmesiden for Danmarks Grønne Investeringsfond kan man se eksempler på de mangeartede projekter inden for alle tre områder, som Fonden støtter.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
