Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

“Verdensmålene kræver, at man tager radikale geværgreb på sin portefølje”

Manglende tid er største udfordring i fht. verdensmålene, mener man i Industriens Fond.

Med erfaring fra talrige projekter, som involverer virksomheder og verdensmål, kan direktør for Industriens Fond siden februar 2019, Thomas Hofman-Bang, nemt pege på den største udfordring i den forbindelse.

– Den gængse danske virksomhed i SMV-segmentet er ved at drukne i hverdagen. Ledelsen har ikke tid til at tage ny viden ind og at gøre tingene på en ny måde. Det gælder både for denne dagsorden og for andre som digitalisering og ny teknologi, siger Thomas Hofman-Bang, som vi tilmed interviewede før corona-krisen bragede løs og tog endnu mere af virksomhedernes fokus.

– Mange SMV’er er desuden ejerledet med en direktør, som har fingrene ned i alting og risikerer at blive en flaskehals for udviklingen. En agenda som verdensmålene kræver, at man standser op og tager radikale geværgreb på sin portefølje. Så det er den største barriere for forandring, tilføjer han.

Bæredygtighed er fremtidens konkurrenceparameter
Men virksomhederne bliver nødt til at finde tiden, for bæredygtighed bliver styrende for en virksomheds afsætning, mener Thomas Hofman-Bang.

Et af indsatsområderne for Industriens Fond er af samme årsag at støtte en bæredygtig udvikling af danske virksomheder i tråd med Fondens formål om at styrke dansk konkurrenceevne. Industriens Fond bidrager med 73 mio. kr. i igangværende projekter, som inkluderer verdensmålene og bæredygtighed – en strategi som pt er til revision med henblik på en mere målrettet støtte.

Mange virksomheder har stadig svært ved, hvad verdensmålene konkret betyder for deres forretning

Hvordan kan I være med til at løse virksomhedernes udfordring med verdensmålene?

– Vi må lave forløb, hvor de bliver endnu mere inspirerede og forløb, som hvor vi kan holde dem i hånden, så de kommer godt i gang. Workshops er en anden god måde at gøre emnet håndgribeligt på.

Hvad er dit svar til kritikere, som mener, at der er for meget PR i verdensmålene og for lidt handling fra virksomhederne?

– Der skal da nok være nogle virksomheder, som mest bruger verdensmålene som staffage, men jeg oplever generelt en stor seriøsitet i arbejdet med dem. Det er også mere og mere sjældent, at jeg bliver spurgt, hvad det egentlig er jeg har i reverset, siger Thomas Hofman-Bang, som dog netop denne dag ikke har verdensmålsnålen i jakken.

– Det blev jeg ofte spurgt om for et til to år siden. Så der er en bredere forståelse for verdensmålene og den agenda. Men mange virksomheder har stadig svært ved at omsætte det til, hvad verdensmålene så konkret betyder for deres forretning. Det er også derfor, vi prioriterer at skabe nogle gode og praktiske cases på, hvordan gør man gør.

Verdensmålene er også relevante efter 2030
Selvom flere virksomheder kender til- og arbejder med verdensmålene, peger flere undersøgelser på, at tilliden til virksomheder falder. Og selvom der er diverse samfundsansvarlige tiltag under corona-krisen, står det ikke til at give tilliden et varigt løft, mener eksperter.

Tror du, at befolkningen køber præmissen om mere samfundsansvarlige virksomheder i kraft af deres engagement i verdensmålene?

– Det er en lang rejse, vi er på, og vi er ikke i mål. Men sammenligner du med for fem år siden, er mange virksomheder kommet et langt stykke i arbejdet med samfundsansvar og verdensmål. Men der er behov for, at sådan nogle som os skubber på ligeså vel som regeringen og nu også klimapartnerskaberne gør det. Det går fremad, men ja, for den utålmodige går det for langsomt.

Verden stopper ikke i 2030

Nogle fremhæver, at verdensmålene er en agenda, der har en udløbsdato og derfor ikke giver mening at lægge sin strategi efter?

– Det er jo rigtigt, at vi har sat 2030 på, som en håndgribelig deadline. Men der stopper verden jo ikke, og det er også svært at se, at agendaen om verdensmålene stopper. Jeg hæfter mig ikke så meget ved, om vi når dem i 2030, 2028 eller 2033. Det afgørende er, at vi tør tænke stort, og at vi agerer. Og ser man på verdensmålenes forgænger, Millennial Goals, kom de jo aldrig op at flyve. Verdensmålene har fået fat på en helt anden måde og har et momentum, som jeg mener, at de kan bevare.

Verdensmålene skal folkeliggøres
En erhvervsleder som Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden er kritisk over for, at erhvervslivet lader sig spænde for regeringens 70 pct.-vogn og kan stilles til ansvar, hvis målet ikke nås. Hvad er din holdning til det?

– Klimamålet skal ikke blive et blame game, men jeg er enig med Rebien i, at det ikke kun er én aktør, som skal holde for. Det kræver en kollektiv indsats at nå målet. Politikernes rolle er at lave de rette rammevilkår og afsætte forskningsmidler, og forbrugerne har også deres rolle at spille.

Det er baggrunden for, at Industriens Fond støtter udviklingen af specifikke danske parametre for, hvordan man måler fremgang (og tilbagegang) i forhold til verdensmålene.

– Problemet er, hvis verdensmålene og klimadagsordenen kun lever i enten de elitære eller meget idealistiske miljøer. Det skal folkeliggøres. Derfor støtter vi det baselineprojektet, som skal gøre verdensmålenes rammeværk relevant i en dansk kontekst. Baselineprojektet handler også om, hvordan vi måler fremdriften, siger Thomas Hofman-Bang og tilføjer:

Den løbende rapportering, der kommer ud af det, håber vi vil sætte gang i nogle gode diskussioner om, hvorfor der er fremgang nogle steder og tilbagegang andre steder. Og dermed kan det forhåbentlig være med til at præge vores samfundsudvikling i en bæredygtig retning.

Om Industriens Fond
Industriens Fond er registreret som en erhvervsdrivende fond og aflægger årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Fonden har en egenkapital på omkring 4 mia. kroner.

Industriens Fond blev oprindeligt grundlagt i 1898 under navnet Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme. Kreditforeningen for Industrielle Ejendomme blev etableret i en tid, hvor dansk erhvervsliv havde historisk svært ved at finde finansiering til udviklings- og ejendomsprojekter. Fonden etablerede sig derfor som belåner af ejendomme og driftsmidler og var således i stand til at yde finansiering til dansk erhvervsliv, særligt industrien.

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.