Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

“Vestas er blevet kritisk infrastruktur”

Andelen af vindenergi udgør så stor en del af energimikset, at det ikke kan undværes.

40 smittede medarbejdere og en som er afgået ved døden. Sådan er status for Vestas efter en corona-krise, hvor det for mange af virksomhedens 26.000 ansatte i 80 lande ikke var muligt at holde sig hjemme trods pandemiens hærgen.

Det er en af de vigtige erkendelser, Henrik Andersen, CEO for Vestas, har gjort i kølvandet på coronakrisen, fortalte han i sit oplæg til VL Døgnet 2020, som fandt sted torsdag 4. juni med 700 deltagere.

Efter fire årtier med at lave energiløsninger oplever han nemlig, at Vestas arbejde er at betragte som en livsnødvendighed i kraft af virksomhedens medansvar for blandt at levere elektricitet til hospitaler.

– Landene anerkender i større og større grad, at [vindenergi] er en del af energiforsyningen, som et led i den kritiske infrastruktur. Det var nyt for vores medarbejdere, at der ikke var noget med at arbejde hjemmefra. Dem der skulle servicere møllerne og vores fabrikker var alle på job, sagde Henrik Andersen.

Har leveret i krisen
Af samme årsag er Vestas plan derfor, at “eksekvere på vores 2020-plan som om COVID-19 ikke skete, fordi vi er kritiske”, lød det fra Henrik Andersen.

Han benyttede lejligheden til at sende en stor tak til medarbejderne, som får det til at lade sig gøre og trods corona-eksponeringen, de har været udsat for, har formået at holde smitte- og dødstallet så relativt lavt, selvom det er “40 for mange og 1 for mange”.

– Hele vejen igennem [coronakrisen] har vi insisteret på at beholde retten til at tale, og det kan man kun, hvis man leverer undervejs i en krise, så det er med en kæmpe tak til medarbejderne for at har kunnet lade sig gøre, sagde Henrik Andersen.

I Vestas’ serviceforretning, som sikrer, at turbinerne fungerer som de skal, har man holdt gang i mere end 45.000 turbiner i 75 lande.

Vi kan ikke undvære kul i nærmeste fremtid
Forventningen til omsætningen, som i de senere år er vokset med 20 pct., lå i 2020 på 14-15 mia. kr. før coronakrisen. Og krisen må ikke blive en undskyldning for at sænke ambitionerne på klimaområdet, mener Henrik Andersen.

– Hvis vi ikke bruger corona til at skubbe på, misser vi en gylden mulighed. De fleste af os har børn derhjemme, og de kommer ikke til at tilgive os, hvis vi ikke gør noget. Spørgsmålet er, hvordan får vi det gjort?

Sagen er nemlig, at den grønne omstilling ikke kan forceres, og at kul fortsat vil være en nødvendighed for nogle lande et godt stykke ude i fremtiden, mener Henrik Andersen.

– Vi skal bygge en verden, hvor den vedvarende energi står for 35 pct. på grund af nedgangen i kul og fossile brændsler. Når vi taler om så store tal kan vi ikke vågne op i morgen og sige “væk med kul”. Vi har ikke en chance for at lave den transformation på en uge eller en måned, sagde Henrik Andersen.

Indien er et eksempel på, at kul fortsat kommer til at spille en vigtig rolle, fordi mange kulkraftværker der kun er syv år gamle, og at den elektricitet de genererer er med til at sikre, at generationer kan blive uddannet.

Virksomheder bør omlægge til el- og hybridbiler
Selvom den globale transformation ikke klares med et snuptag, kan de fleste virksomheder vælge at træffe grønne valg på meget kort bane, mener Henrik Andersen. Og det gælder uanset om, der er krise eller ej.

Omstillingen til el- eller hybridbiler kan de fleste nemlig klare over en overskuelig årrække og om 3-4 år forventer han, at alle Vestas’ omkring 6.000 biler er el- eller hybridbiler.

– Da vi talte om det i september, ville det koste os mere og modelprogrammet var limiteret. Men i løbet af fire måneder var det dobbelt så stort, sagde Henrik Andersen.

Prisen for at skifte den sorte bilflåde ud med den grønne er nemlig på niveau eller ligefrem billigere. Det går heller ikke at udskyde omstillingen, fordi infrastrukturen i form af ladestandere halter.

– Man kan altid pege på at andre skal lave infrastrukturen, men på vegne af Vestas kommer vi til at investere i ladestationer. Når du har gjort det, kan alle andre også køre hen og charge, men er det kun de frelste få der [investerer i det], er infrastrukturen ikke til det.

Genanvendelse af møllevinger kræver teknologisk udvikling
Vestas har dog større miljøudfordringer end bilflåden, pointerede Henrik Andersen.

– I Vestas har vi verdens mest vedvarende bæredygtige produkt. Det tager cirka fire måneder at genskabe den CO2, den har brugt på at blive produceret, så den er CO2-negativ resten af tiden. Men det gør ikke, at vi er tilfredse, når vi ser på sustainability. Vi vil have en turbine, som ikke laver affald og kan recycles.

Møllevingerne af glasfiber er dog stadig et ømt punkt, som den teknologiske udvikling forhåbentlig kommer til at hjælpe med at løse, sagde Henrik Andersen.

– Møllevingerne er svære at recycle i dag, og det skal vi gøre noget ved, tilføjede han.

Vestas vil være affaldsfri i 2040, men har endnu ikke meldt ud, præcis hvordan de vil opnå målet. Samarbejder med universiteter om nye veje til genanvendelse er en del af løsningsarbejdet. Foreløbigt arbejdes der med løbende delmål, der skal øge genanvendelsen fra 44 procent, hvor den ligger i dag, til 50 procent i 2025 og 55 procent i 2030, skriver Ing.dk.

I 2030 er målet at være CO2-neutral, men det mål blev ikke uden sværdslag.

– Vi havde lange diskussioner om, hvorvidt det skulle være i 2040. Men det er ikke fair, med den levetid en direktion har, lød det fra Henrik Andersen.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply