Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Lynhurtigt netværk

Med støtte fra det kinesiske firma Huawei, er en gruppe forskere fra Aalborg Universitet i gang med at udvikle en teknologi, der skal gøre 5G mobilnetværk flere hundrede gange hurtige end den nuværende fjerde generation.

Det nye 5G-netværk til mobiltelefoner er i fuld gang med at tage form.

Det nye 5G mobilnetværk kommer til at tilbyde dataforbindelser, som er flere hundrede gange hurtige end den nuværende fjerde generation. Det er i hvert fald ambitionen. Med støtte fra det kinesiske firma Huawei, er en gruppe forskere fra Aalborg Universitet i gang med at udvikle en teknologi, der skal gøre det muligt.

En af løsningerne kan være at bygge en helt ny type antenner til netværket. I dag består mobilantenner af otte små antenneenheder, der peger i hver sin retning og sørger for at sprede internet ud til alle vores mobiltelefoner på en gang. Men det nye internet skal bestå af mange, mange flere antenner, hvis det står til AAU-forskere. De arbejder nemlig på at udvikle en basestation, med flere hundrede små antenner, som forbinder med hver enkelt mobilenhed.

– Vi ved ikke præcist hvordan det ender med at komme til at se ud. Måske bliver det en hel væg på en bygning, der er dækket af antenner på ydersiden – eller indersiden. Vi er stadig usikre på, hvad der vil fungere bedst,” fortæller Elisabeth de Carvalho ifølge en pressemeddelelse for Aalborg Universitet.

Hun er Lektor på AAUs Institut for Elektroniske Systemer og regner med at antenneudviklingen både vil resultere i mere energisparende internet, bedre dækning, større sikkerhed for at ingen uvedkommende lytter med og så selvfølgelig et langt hurtigere internet.

”Når man har mange antenner svarer det til at man har mange snævre, koncentrerede vandslanger, som man kan pege præcis derhen hvor man gerne vil have vand – fremfor at have en stor, utæt brandslange, der plasker udover det hele,” forklarer Patrick Eggers, som også arbejder på projektet, i pressemeddelelsen.

Indtil videre har forskerholdet bygget en storskalamodel som skal teste ingeniørernes algoritmer for samarbejdet mellem antennerne, men der er stadig en del vej før arbejdet på en rigtig prototype kan begynde.

Man regner med at 5G bliver tilgængeligt i løbet af de næste få år.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.