Regeringen måtte i mandags opgive at få en politisk aftale i hus, som skulle forenkle reglerne for udenlandske forskere, så universiteter og virksomheder i Danmark lettere kan rekruttere internationale forskere og ph.d.-studerende.
Ønsket om at forenkle reglerne for udenlandske forskere er del af regeringens samlede plan, der skulle gøre det lettere for danske virksomheder at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Hverken Socialdemokratiet, SF eller Dansk Folkeparti vil dog være med i den samlede aftale, og derfor er det ikke muligt for regeringen at samle et politisk flertal.
Det ærgrer især udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):
– Vi står i akut mangel på arbejdskraft i øjeblikket. De initiativer, vi har lagt på bordet, gør det nemmere for erhvervsliv og universiteter at få arbejdskraft, har ministeren tidligere udtalt til Magisterbladet.
De af regeringens initiativer, der direkte vedrører udenlandske forskere, handler især om bedre mulighed for at få sin familie til Danmark og for at forskere kan blive i Danmark og søge job, hvis de bliver ledige.
Det er ærligt, at forhandlingerne brød sammen, for der er behov for ændringer, mener samarbejdsorganisationen Danske Universiteter.
– Regeringens udspil skulle gøre det lettere og mindre bureaukratisk at tiltrække og ansætte udenlandsk arbejdskraft, og det vakte et lille håb hos universiteterne, siger direktør Jesper Langergaard.
– Danmark har brug for de bedste hoveder, og der er altså hård global konkurrence her. Omkring halvdelen af alle dekaner på Harvard er for eksempel internationale. Men vi spænder desværre ben for os selv i den kamp, når vi gør det så kompliceret og besværligt at komme hertil, så jeg håber, at der kommer gang i forhandlingerne igen, tilføjer han.
I 2017 var 879 udlændinge beskæftiget som forsker eller gæsteforsker i Danmark, viser tal fra Udlændinge og Integrationsministeriet.
Alt det administrative
Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er man også “meget bekymrede og ærgerlige over”, at forhandlingerne er brudt sammen. Det skyldes især den omdiskuterede beløbsgrænse, som er den løn, en udlænding mindst skal tjene for at kunne arbejde i Danmark.
Den grænse ønsker regeringen at sænke fra de nuværende 418.000 kr. til 330.000 kr. om året – og det kan også have betydning for rekruttering af forskere:
– Beløbsgrænsen er generelt et problem for rekruttering. Selvom de fleste forskere tjener over 418.000 kroner, følger der tit en ægtefælle med til Danmark, som måske falder under beløbsgrænsen. Derfor er problemet større end for den enkelte, siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen.
Beløbsgrænsen er et af de mest centrale ønsker i regeringens udspil. Og det er især på dét punkt, partierne ikke har kunnet nå hinanden i forhandlingerne, da hverken Socialdemokratiet, SF eller Dansk Folkeparti er interesseret i at gøre det lettere at hente lavtlønnet arbejdskraft til Danmark fra lande udenfor EU.
Med planen lagde regeringen generelt op til at fjerne en masse bureaukratiske regler, som for eksempel at afskaffe kravet om, at en løn skal udbetales til en dansk bankkonto.
– Alt det administrative, som regeringen ville forenkle, vedrører jo også forskere. Vi forstår ikke, hvorfor det for eksempel skal være et krav med en dansk bankkonto, især fordi det er så vanskeligt at oprette sådan en, siger Mads Eriksen.
Nye bijob-regler
Det er ikke første gang, at folketingets partier forsøger at forenkle reglerne for udenlandske forskere, der arbejder i Danmark. Før sommer blev et flertal i Folketinget enige om at ændre bijob-reglerne for udenlandske forskere i Danmark.
De nye regler gælder kun for de udenlandske forskere og gæsteforskere, inklusiv dem der allerede er i landet, og ph.d.-studerende, som er her på henholdsvis forsker- og ph.d.-ordningen.
Med de nye, og mindre bureaukratiske, regler kan udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse som forsker tage bijobs, for eksempel som censor, uden først at søge om tilladelse til det – så længe bibeskæftigelsen hænger sammen med ens hovedbeskæftigelse.
De nye regler omfatter dog ikke gæste-ph.d.-studerende, der stadig skal søge om tilladelse til at bijobbe.
Inden loven blev vedtaget, vakte den dog stor tumult blandt Folketingets partier.
Det var i kølvandet på sagen om CBS-professoren Brooke Harrington, der sidste år fik en bøde for at have arbejdet uden for universitetet, der har været bredt politisk ønske om at ændre reglerne.
Derfor fremsatte regeringen tilbage i januar et forslag om at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft generelt. Det vil sige, at som udgangspunkt ville alle udlænding med arbejde i Danmark få bedre muligheder for at søge om tilladelse til at tage bijob ved siden af deres ansættelse – og uden at det ville afføde en bøde, som det gjorde i Brooke Harringtons tilfælde.
Den var Dansk Folkeparti, regeringens støtteparti, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten dog ikke med på, og derfor fremsendte de et ændringsforslag. Formålet med dét var at sikre, at de nye regler ikke kommer til at gælde for andre end netop forskere.
Ændringsforslaget blev vedtaget før Folketinget gik på sommerferie.
