At vand kan ændre struktur og opløse fedt, ændre smagen på kaffe og så videre, er sludder, hvis du spørger Per Møller, der er professor på DTU og gammel vandkemiker. Han kæmper for, at vi ikke skal tro på de opfindelser, vi for eksempel møder i Phie Ambos nyeste dokumentar, …når du kigger væk. I filmen bliver vi introduceret til den såkaldte Power Pack, som er et lille stålrør fyldt med 99 procent vandhanevand, der efter sigende skulle have mange fantastiske effekter. I filmen ser vi, at Lars Leths opfindelse opløser fedtet i Tivolis køkkener, og dermed sparer Tivoli for en masse rengøring. Opfinderens forklaring er, at Power Packen fjerner det statiske i fedtmolekylerne ved at trække protonerne til sig. Men de ord kan vi ikke bruge til noget, fastslår Per Møller.
– Der er ingen forklaringer på noget som helst. Der er en del skriverier på Facebook, men vi har ikke set nogen beviser. Og hvis du skal bevise noget, kræver det ensartede forsøgsbetingelser, hvor man undersøger, om smeltepunktet for fedt har ændret sig, for det er jo det, han hævder. Han kommer med en pseudoforklaring, der mangler enhver form for almindelig eksperimental basis, og så kan man jo få hvad som helst ud af et forsøg, siger Per Møller og understreger uden den mindste tvivl, at når man laver de rigtige forsøg, så vil de også vise, at det næppe har den påståede effekt.
– Det er simpelthen noget sludder, og det har ikke nogen anden effekt, end at det tømmer din pengepung, mener han.
Studerende ønskede en forklaring
Tilbage i 2011 fortalte nogle studerende Per Møller om Grander Vand, han slog det hen med det samme og kaldte det overtro. I Phie Ambos dokumentar møder vi også Grander-boksen, som blev opfundet for 30 år siden. I boksen siges vandets naturlige struktur at blive gendannet, hvilket skulle kunne fjerne kalk og bakterier fra vand og dermed gøre det sundere for mennesker og dyr.
Jeg er dybt angst for det, der hedder fake science, som du er vidne til med disse to opfindelser.
En dag vendte Per Møllers studerende tilbage og fortalte ham, at store virksomheder som Danisco og Topsøe var involveret, i det han havde kaldt hokus pokus. De bad ham bruge 10 minutter af en forelæsning på at forklare, hvorfor det virkede. Det fik Per Møller til at gå i kamp, mod det han kalder fake science.
– Der sad jeg i saksen. Jeg kunne fortælle dem, at det var overtro, men hvis deres professor ikke turde gå i kamp med Grander – med de knubs dette måtte give– følte jeg ikke at være et godt eksempel for de unge mennesker, der fremadrettet skal løfte den videnskabelige arv efter os. Jeg følte, at jeg havde en pligt til at gøre det, fortæller Per Møller.
Professor angst for fake science
Han så det som den eneste måde at vise og lære de unge mennesker, at de ikke skal tro på alt, hvad de får at vide. Som han siger, er fake news allerede et problem, og det næste bliver fake science.
– Jeg er dybt angst for det, der hedder fake science, som du er vidne til med disse to opfindelser. Det er derfor, jeg tager de slagsmål og kampe. Ellers sætter vi oplysningstiden overstyr, siger Per Møller og fortsætter med en hastighed, der viser hans stærke følelser omkring emnet.
– Vi er simpelthen nødt til at sætte en stopper for den slags. Ellers ender vi altså tilbage i middelalderen med heksejagt og overtro. Vi har brugt mange år på at nå det niveau, vi har nu. Vi har opbygget en kritisk videnskabelig sans, og den er vi åbenbart af en eller anden mærkelig årsag villige til at sætte overstyr, siger han og understreger, at han som videnskabsmand er åben, men at han er nødt til at se en dokumenteret effekt, før han tror på det.
Hvis vi når det punkt, at man skal tages alvorligt bare for at fremsætte påstande, der ikke har rod i virkeligheden, så bliver det en sjov verden, vi kommer til at leve i.
– Jeg siger jo ikke, at produkterne ikke må blive afprøvet. Men når vi giver Power Packen til Videnscenter for Svineproduktion, og de konstaterer, at den ikke kan fjerne ammoniak i luften, så er den sag uddebateret. Det er sådan, jeg gerne vil arbejde, siger Per Møller og henviser til en undersøgelse, der viser, at Power Packen ikke kan reducere lugten i grisestalde, som Lars Leth og mange svineavlere ellers påstår at have oplevet.
Snyd og bedrag
I dokumentarfilmen, …når du kigger væk, bliver der nævnt en mulig forklaring på, hvorfor videnskaben ikke kan forklare den effekt, som nogen mener at opleve i virkeligheden. Forklaringen lyder, at vi ikke ved, hvad vi skal måle og veje – altså at vi simpelthen ikke er dygtige nok endnu. Men den måde at arbejde på vækker ikke begejstring hos Per Møller.
– Jeg sætter mig bare tilbage i en stol og venter spændt på, at de forklarer, hvorfor fedtet smelter, og ammoniakken forsvinder fra stalden. Hvis vi tager det sidste eksempel, forsvandt ammoniakken ikke fra stalden, da Videnscenter for Svineproduktion undersøgte det. Hvis vi når det punkt, at man skal tages alvorligt bare for at fremsætte påstande, der ikke har rod i virkeligheden, så bliver det en sjov verden, vi kommer til at leve i.
Til spørgsmålet om, hvorfor det er så vigtigt at kunne dokumentere en effekt, for at løsninger bliver taget alvorligt, falder DTU-professorens svar prompte.
Jeg føler, at folk bliver snydt og bedraget på det groveste, de får jo ingenting for deres penge.
– Hvis ikke vi kan dokumentere en effekt, så kan du jo binde folk hvad som helst på ærmet. Vi bliver nødt til at forholde os til fakta og være kritiske. Den dag vi giver køb på det, kan alle jo påstå alt. Det vil sige, at godtroende mennesker bliver narret, og i sidste ende vil det betyde, at såfremt du er blevet syg, kan du ikke engang få oplyst, hvilke medicinske produkter, der har performet bedst. For det kan være, at det er kogt hvidkål eller røget blomkål, siger han og minder om, at det ikke er fordi, han er specielt ude efter Lars Leth, Grander eller nogen anden, men fordi han føler et ansvar.
– Jeg føler, at folk bliver snydt og bedraget på det groveste, de får jo ingenting for deres penge. Vi bliver nødt til at have beviser på bordet. Derfor er det vigtigt for mig, siger DTU-professoren.
Misbrug af videnskaben
Men hvordan kan videnskaben og virkeligheden være så uenige? Per Møller mener ikke, at det er virkeligheden, der taler, når landmændene oplever, at Power Packen fjerner lugt i deres svinestalde, og når Lars Leth fortæller om sin opfindelses egenskaber.
– Han har grebet en masse videnskab ud af den blå luft, men det viser sig jo i alle de situationer, hvor den stav er blevet kritisk testet, at den ikke virker. Men han er en brandgod sælger. Han skaber mystik om sit produkt, og han skaber respekt ved at henvise til forskere, som ikke har med sagen at gøre. Det er et rent psykologispil, hvor han dybest set misbruger videnskaben ved at gøre andres resultater til sine egne – på én eller anden måde, siger Per Møller og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan Lars Leth skulle kunne udvikle en opfindelse, der kan alt det, som han påstår.
De kunne have bildt dig ind, at der skulle ligge en sten under hovedpuden af en bestemt type, og du ville straks sove meget bedre
– Han har en baggrund som klejnsmed – dette udelukker ikke at kunne opfinde eller udvikle noget genialt, men han har jo ikke på nogen måde kommet frem med banebrydende fysik eller kemi, som man har kunnet eftervise blandt fagfolk. Hvis dette vrøvl skulle tages alvorligt, jamen så er vi jo fremme ved noget, der nærmest må betegnes i nobelklassen, hvis det var sandt, men det er det rene vås. Og så kan det godt være, at der er nogen, der synes, at deres svinestalde lugter mindre, fordi de har givet 50.000 kroner for, at den skal lugte mindre.
Placebo som forklaring
Tro kan nemlig flytte bjerge, fortæller Per Møller, som mener, at det er det eneste interessante, som diskussionen om det intelligente vand fører med sig. I dag forskes der flittigt i placeboeffekt, og man er så langt, at man begynder at kigge på, om placeboeffekten kan bruges til helbredelse af visse sygdomme. Ifølge Per Møller er der tale om placeboeffekt, når folk påstår at blive påvirket af Grander Vand eller Power Packen.
– Betragt Grander Vand som et eksempel på avanceret placeboeffekt. De kunne have bildt dig ind, at der skulle ligge en sten under hovedpuden af en bestemt type, og du ville straks sove meget bedre, fortæller Per Møller og henviser til en undersøgelse lavet i samarbejde med forskellige universiteter i USA, hvor man har testet placeboeffekten på 66 migrænepatienter. Undersøgelsen dokumenterede, at en placebopille hjalp patienterne ligeså meget som en migrænepille, hvis lægen sagde, at det var en migrænepille.
– Set i lyset af det, er det muligt, at Grander Vand har en virkning, hvis man tror på det, menneskene bag produktet fortæller. Men hvis den slags behandling virker, har det ikke noget med en primær virkning at gøre. I gamle dage opsøgte man hellige kilder og fik det bedre. Grander er såmænd bare begyndt at sælge hellige kilder, der kan monteres på vandrør, og laver ydermere forretning på det. Man kan synes om dette eller ej. Hvis det betragtes med videnskabelige øjne, er det ren svindel, siger Per Møller og spår, at placeboeffekten er noget, man i fremtiden vil få øjnene mere op for også forskningsmæssigt.
– På den måde, kan man sige, at Grander var foran os andre, og nu er Lars Leth hoppet med på vognen, siger Per Møller, og understreger, at placeboeffekten er tilknyttet det medicinske område og derfor ikke kan forklare, at fedt i køkkener skulle miste sin struktur, og at planter skulle gro hurtigere.
Det må de finde andre forklaringer på, som Per Møller siger. I mellemtiden vil han blive ved med at forklare sig i forsøget på at parkere den slags påstande en gang for alle.
– Det vil jeg til stadighed gøre. For den dag jeg ikke gør det længere, vil jeg føle, at jeg svigter alt det arbejde, der er gjort siden oplysningstiden. Jeg har ikke nogen intentioner om at ende tilbage i heksejagt.
