Der er en ting, Socialdemokratiet og Venstre er enige om: At virksomheder skal have lov til at trække mere fra i skat, end de har investeret i forskning og udvikling.
Det er også budskabet fra regeringen, som i sit erhvervsudspil foreslår, at virksomheder fra 2026 skal have lov til at trække 110 pct. fra i skat af sine investeringer – i stedet for 100 pct., som reglerne er nu.
Men ifølge Socialdemokratiet er regerings forslag slet ikke vidtgående nok. Tilbage i marts foreslog partiet, at fradraget skulle være 130 procent.
Og spørger man topchefer i f.eks. Lundbeck, Vestas og Siemens m.fl., som har slået sig sammen i organisationen Rig På Ideer bør procentsatsen ligge på 150.
Det slår de bla. til lyd for i et debatindlæg her hos Science Report
– Ud af de 22 punkter, som regeringen har fremlagt, er dette det mest udgiftstunge. Det, synes jeg, at man bør anerkende. Jeg kunne sagtens have brugt tre gange så mange penge på forslaget, men man skal huske, at politik er det muliges kunst, siger erhvervsordfører for Venstre, Torsten Schack Pedersen.
Forhøjelsen af fradraget for investeringer i forskning og udvikling forventes at koste 450 mio. kr. årligt, hvis det bliver vedtaget og når det er fuldt indfaset. Hvis Socialdemokratiets forslag om 130 pct.’s fradrag vedtages, vil det ifølge konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz koste samfundet 1,5 mia. kr. årligt.
Danmark mister terræn
Årsagen til forslaget er, at Danmark taber terræn. I de seneste opgørelser fra Europa-Kommissionen nærmer danske virksomheders investeringer i forskning og innovation sig EU-gennemsnittet.
Det har fået topcheferne i 12 af Danmarks allerstørste virksomheder til tasterne, og sammen har de skrevet et indlæg, hvor de advokerer for et langt større fradrag end det, som regeringen foreslår – og langt hurtigere.
Regeringens forslag skal indfases i etaper, så det er fuldt implementeret i 2026 – med mellemtrin på 103 pct. i 2020, 105 pct. fra 2021-2022 og 108 pct. fra 2023-25.
Men det mener Socialdemokratiet ikke er ambitiøst nok:
– Regeringens forslag er for lidt og for langsomt. Vores vurdering er, at det ikke vil give et ordentligt boost, siger erhvervsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Jensen.
Han støttes af de tidligere nævnte topchefer. De henviser til de tidligere nævnte beregninger fra konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.
– Ved at øge fradraget til 150 pct. vil der på kort sigt blive skabt hele 8.500 arbejdspladser på tværs af sektorer og brancher, hedder det i debatindlægget.
“Bredt forlig er nødvendigt”
Op til de kommende forhandlinger forsøger Socialdemokratiet ikke overraskende at sælge sig selv dyrt.
– Vi mener, at et bredt forlig er nødvendigt. Virksomheder skal kende vilkårene for så usikre investeringer langt ud i fremtiden, siger Thomas Jensen.
For virksomheder ér investeringer i forskning og udvikling forbundet med store usikkerheder. Så sent som i sidste uge måtte Bavarian Nordic indkassere store tæsk på børsen, efter at den uafhængige dataovervågningskomité anbefalede at stoppe fase 3-forsøget med medicinen Prostvac i patienter med prostatakræft.
– Jeg forstår til fulde virksomhedernes synspunkt. Men vi i regeringen sidder altså ikke på hænderne, og det er vores erhvervspakke også et udtryk for,” siger Torsten Schack Pedersen.
Andre europæiske lande har allerede besluttet at området er så vigtigt, at der skal skattestøtte til og indført skattefordele for virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. I alt har 14 lande indført dette på forskellig vis, og en gennemgang af disse kan læses her.
Hvornår forhandlingerne om regeringens erhvervsudspil begynder, vides endnu ikke. Først skal skatteudspillet forhandles færdigt.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























