Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

EliteForsk-rejselegat til talentfuld ITU-forsker

Torsdag modtager Cathrine Seidelin et EliteForsk rejsestipendium på 200.000 kroner, der skal bruges til et ophold ved University of Washington. I et erhvervsph.d.-projekt forsker Cathrine i, hvordan mindre virksomheder kan blive bedre til at udnytte mulighederne ved big data.

Big data-bølgen er over os, og virksomhederne eksperimenterer i stor stil med udvikle produkter og services ved hjælp af data. Små og mellemstore virksomheder har dog ofte ikke it-kompetencerne til at kaste sig ud i big data-projekter.

I et samarbejde med Industriens Uddannelser, arbejder Cathrine Seidelin med sit projekt derfor på at gøre det mere overkommeligt at afdække teknologiens potentiale.

Hun er en af de 20 talentfulde yngre forskere, der torsdag den 28. februar modtager EliteForsks rejselegat på 200.000 kroner. Legaterne overrækkes af H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ved en ceremoni i Operaen i København.

For Cathrine Seidelin åbner legatet døren for et tre måneder langt ophold ved University of Washington i efteråret. Her skal hun arbejde med forskere ved afdelingen Human Centered Design and Engineering, som er specialiserede i brugercentreret udvikling.

Projektet skal udmunde i et sæt konkrete metoder udarbejdet med udgangspunkt i Industriens Uddannelser, men som også vil kunne tilpasses andre mindre organisationer.

Og det mener Cathrine Seidelin, at der er et stort behov for ude i de danske virksomheder.

”Små og mellemstore virksomheder udgør en væsentlig del af den danske økonomi, og derfor er det vigtigt at udvikle værktøjer, der kan understøtte at mindre organisationer kan udforske de innovative potentialer ved big data,” siger hun.

”Min drøm er at udvikle en form for opskrift til virksomheder, der ligesom Industriens Uddannelser ikke har så mange it-ressourcer internt, så de kan give sig i kast med big data så det giver mening for dem og skaber værdi for deres forretning – og samfundet i det store hele.”

EliteForsks rejselegat uddeles hvert år til 20 særligt talentfulde forskere i Danmark, men legatet er kun få gange tidligere givet til erhvervsph.d’ere.

”Jeg har talt tre andre erhvervsph.d.’ere, der har modtaget legatet, så det er under to procent af alle de legater, der er blevet uddelt. Jeg synes, at det er en blåstempling af erhvervsph.d.-ordningen, som stadig i nogle kredse er ret ny. Det er også et skulderklap til Industriens Uddannelser, som har givet sig i kast med etablere projektet og samarbejdet med universitetet,” siger Cathrine Seidelin, som også på et mere personligt plan er stolt over anerkendelsen.

”Jeg har været med til at starte Women in Tech DK-netværket, og jeg er stolt af at kunne være en rollemodel for andre kvinder, der arbejder med it og teknologi. Hvis jeg kan, så kan mange andre altså også,” fortæller hun.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Suztain-direktør vil blæse på Forbrugerombudsmanden

REPLIK. Man kan ikke lave livscyklysvurderinger på strømper, siger Suztain-direktør, som ikke har tænkt sig at ændre markedsføringen. Han mener det er umuligt at efterleve Forbrugerombudsmandens regler.


Det er ganske enkelt uforsvarligt Bjarne Hastrup

KOMMENTAR. Bjarne Hastrup og hans kolleger i Ældre Sagen har tjent godt på at snyde adskillige af landets ældre med tilbud og rabatter, der vildledte med udokumenterede grønne floskler.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading