Af Janne Gleerup, forperson for den akademiske fagforening DM
De seneste dage har DR afdækket et forløb om en mark i det nordsjællandske, hvor der er blevet dumpet hundredetusindevis tons jord. I dækningen har en ekspert udtalt sig kritisk om jorddumpningen, og det har fået firmaet bag til at true eksperten med en retssag.
Naturligvis har et selskab ret til at rejse en sag om injurier, hvis det virkelig mener, at der er juridisk grundlag for det. Sådan er det i et retssamfund. Men truende adfærd er uacceptabelt.
Hver tiende holder sig væk
Desværre oplever vi i DM, at omfanget af truende og chikanøs adfærd overfor forskere og eksperter vokser. Ifølge vores seneste undersøgelse afholder hver 10. forsker sig fra at deltage i den offentlige samtale, fordi tonen er for hård. Syv procent er decideret bekymret for trusler eller negative reaktioner.
Udviklingen er katastrofal. Også for samfundet.
Jeg er ikke i tvivl om, at tallene er steget siden 2021, hvor vi gennemførte undersøgelsen. For ph.d.-studerende er tallene i øvrigt endnu mere grelle. Her afholder tæt på hver tredje sig fra at udtale sig om emner relateret til deres forskning i offentligheden af frygt for negative reaktioner.
Udviklingen er katastrofal. Også for samfundet. Forskere og andre eksperters bidrag til og deltagelse i den offentlige debat beriger og kvalificerer vores fælles samtale med viden, fakta og kontekst.
Læs også: Hver tredje ph.d.-studerende tør ikke tage del i den offentlige debat
Netop viden, fakta og kontekst er det mest effektive værn mod den udbredte misinformation og fake news, som ofte sender den offentlige debat ud på vildspor. Og som desværre er symptomatisk for vores tid.
Arbejdspladser skal tage trusler mod medarbejdere alvorligt
Meninger skal kunne brydes, holdninger udveksles og argumenter slås. Sådan er det i et samfund, som det danske.
Det er selvsagt helt ok at være uenig med forskere og eksperter. De er sommetider også uenige om forskningsproces og resultater. Udfordrende spørgsmål og kritisk vurdering ligger i forskningens DNA, og alle former for konstruktiv og faglig kritik kan bidrage til kvaliteten af viden og udvide de perspektiver, som skabes.
Men trusler, intimidering og personlig chikane er fuldstændig uacceptable. En trussel er én for meget. Husk på, at trusler og chikane kan have endog store konsekvenser for den enkelte.
Læs også: DM-forperson: – Vi risikerer, at forskere, der sidder med uundværlig viden, ikke tør at træde frem
Derfor er det helt afgørende, at arbejdspladserne tager tilfældene alvorligt. Medarbejdere, der har været udsat for chikane, trusler eller det der er værre, skal ikke sidde alene og efterladt tilbage.
Konkret skal arbejdspladserne have en politik med klare retningslinjer, der kan håndtere situationerne og hjælpe medarbejderne. Det er desværre ikke tilfældet alle steder i dag.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























