DFIR: De Økonomiske Råd risikerer at smide barnet ud med badevandet med deres patent-fiksering

Skrevet af Frede Blaabjerg, professor på AAU og formand for DFIR, Mette Birkedal Bruun, professor på KU og næstformand i DFIR, Jes Broeng, direktør, DTU Entrepreneurship, og medlem af DFIR samt Poul Toft Frederiksen, chief scientist i Grundfos og medl. af DFIR.

De Økonomiske Råd (DØRS) anbefaler, at virksomhedernes ansøgninger om patenter tillægges større betydning, når det offentlige bevilger midler til forskning og innovation i den private sektor. Det er en problematisk vej at gå, mener Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR).

DFIR har med stor interesse læst DØRS’ analyse af effekter af den offentlige forskningsstøtte til private virksomheder. Det er et vigtigt emne. Andelen af forsknings- og udviklingsaktive små og mellemstore virksomheder i Danmark er faldet over en årrække, mens forsknings- og udviklingsinvesteringerne koncentreres i færre og større virksomheder.

Den private forskning og innovation skal styrkes, hvis vi skal sikre Danmarks vækst og velstand i en verden præget af geopolitiske spændinger. Den erkendelse har allerede fundet vej fra Draghi-rapporten til Europa-kommissionens Competitiveness Compass og til statsministerens nytårstale i år.

DØRS’ resultater peger da også på, at den offentlige støtte øger de private virksomheders egne investeringer i forskning og udvikling såvel som eksport og markedsandele. Det sidste kan betragtes som udtryk for kvalitetsforbedringer af virksomhedernes varer og services. Den offentlige støtte opnår altså sit formål om at øge danske virksomheders forskning og innovation og derigennem Danmarks velstand.

DFIR advarer mod overdreven vægt på patenter

Imidlertid kan DØRS ikke dokumentere, at forskningsstøtten fører til patenter og patentcitationer, der kan betragtes som indikatorer for videnspredning og patenternes videnskabelige værdi.

I DØRS’ optik kan offentlig støtte til private virksomheders videnproduktion retfærdiggøres, hvis den viden, der produceres, spredes og dermed kommer hele samfundet til gavn og ikke kun kan aflæses på de enkelte virksomheders bundlinje.

Læs også: Historisk bedrift: Kun to industrigiganter overgår DTU på patent-liste

Det er dog problematisk og paradoksalt, at DØRS anbefaler, at private virksomheders intention om at søge om patenter skal tillægges større betydning som bedømmelseskriterium end i dag, når offentlige fonde og programmer bevilger midler til forskning og innovation i den private sektor.

Det er for det første uklart, om et krav om patentering vil øge antallet af patenter. Tværtimod er der risiko for, at det vil afholde små og mellemstore virksomheder fra at søge offentlig forsknings- og udviklingsstøtte. Det skyldes, at flere små og mellemstore virksomheder ikke har tilstrækkelige ressourcer til patentansøgningsprocessen endsige til at beskytte et patent globalt.

Her bør det betænkes, at et patent kun har retskraft i det eller de lande, hvor det er bevilget, men kan læses over hele kloden. Videnspredningen er således global, men beskyttelsen lokal. Det kan også afholde selv større virksomheder fra at patentere deres viden og teknologi.

Derudover patenterer virksomhederne i nogle brancher kun sjældent deres teknologiudvikling grundet en kort innovationscyklus. Det er tilfældet inden for f.eks. softwareudvikling, herunder udviklingen af morgendagens AI-løsninger, der vil få stadig større betydning for dansk konkurrenceevne på tværs af brancher. 

Læs også: DFIR: Dansk forskning bør agere i verden som en snusfornuftig købmand

Derudover er patenter og patentcitater et meget snævert effektmål for den lokale videnspredning og patenternes kvalitet endsige for den samfundsøkonomiske værdi af den offentlige støtte til den private sektors forskning og udvikling.

Videnspredning sker også uden patenter

Som DØRS selv anerkender, kan der være flere kanaler for videnspredning. En stor del af videnspredningen sker formodentligt, når teknologien kommer på markedet eller gennem medarbejdermobilitet, men også gennem andre dele af innovationsfremmesystemet.

Endelig belyser DØRS ikke de nye teknologiers bredere samfundseffekt. Den nye teknologi kommer samfundet til gavn, hvis den indgår i produkter og services i form af nye og bedre løsninger, uagtet om det kan aflæses på én eller flere virksomheders bundlinje.

DØRS finder netop, at især bevillinger på det grønne område øger de private virksomheders egne forsknings- og udviklingsinvesteringer såvel som eksport og markedsandele. Den offentlige støtte må derfor formodes at bidrage til at indfri de grønne målsætninger Og er derfor et supplement til afgifter på forældet og forurenende teknologi.