Følg anbefalinger og gør forskningsfradraget permanent

Af Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Lif

Det var med spænding, at life science industrien modtog de nye anbefalinger fra Life Science Rådet om den kommende forsknings- og innovationsindsats i Danmark.

Heldigvis var der mange gode takter i anbefalingerne, og hvis de følges af politikerne, kan de for alvor skubbe Danmark fremad som life science nation, i den skarpe konkurrence vi har lige nu med resten af verden.

Og det allervigtigste er at gøre forskningsfradraget permanent.

Rådet anbefaler, at det nuværende – men midlertidige – fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling på 130 pct ikke udfases fra årsskiftet.

Og det er et meget positivt signal fra Rådets side, for det kan ikke gå hurtigt nok med at sikre, at forskningsfradraget bliver gjort permanent.

Fradraget er et vigtigt incitament for at få danske virksomheder til at forske mere, men også til at få flere udenlandske life science virksomheder til at placere forskningsinvesteringer og lægge arbejdspladser i Danmark. Dermed er forskningsfradraget direkte med til at sikre ny og bedre medicin til patienterne.

En politisk aftale fra januar måned rummer allerede et håndslag om en permanent forhøjelse af fradraget for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling på 130 pct, som står til at udløbe i 2022.

Problemet er bare, at finansieringen fortsat mangler, og der er ikke budgetteret med en fortsættelse på regeringens udkast til Finansloven.

Derfor håber vi i Lif, at anbefalingen fra Life Science Rådet kan påvirke politikerne i de kommende forhandlinger om Finansloven.

For når politikerne sender uklare signaler, så får det selvfølgelig indflydelse på, hvilke beslutninger, der bliver taget i virksomhederne. Hvis man ikke ved, om man kan få lov til at trække fradraget for forskning fra næste år, så risikerer vi, at det får indflydelse på planlægningen af den kommende forskning, og det er uholdbart.

Forskning er den direkte årsag til en stor del af Danmarks konkurrencekraft, jobskabelse og eksport, så vi trænger til en afgørelse om forskningsfradraget snart.

Derudover er det også glædeligt, at Life Science Rådet anbefaler at opprioritere de offentlige forskningsmidler til life science området – bl.a. med afsæt i forskningsreserven.

Den private life science forskning står for over en tredjedel af al privat forskning i Danmark, men det kan kun lade sig gøre med en tæt sammenhæng med offentlige forskningsmiljøer og adgang til deres kompetente medarbejdere.

Så offentlige investeringer i life science forskning er helt afgørende, hvis vi skal bringe life science i Danmark op på next level og er samtidig en forudsætning for kvalitet og udvikling i sundhedsvæsnet til gavn for patienterne.

En opprioritering af forskningsmidlerne til life science, i de kommende politiske forhandlinger om forskningsreserven, vil sikre, at Danmark fortsat kan være en førende life science nation.

Life Science Rådet ser også gerne, at der kommer flere innovative løsninger i sundhedsvæsenet via offentlig-private partnerskaber. Derfor sigter Rådet mod at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal konkretisere en model med tilhørende finansiering.

I Lif har vi tidligere foreslået en sundhedsinnovationsfond, som danner udgangspunkt for det arbejde, som Life Science Rådet nu sætter i gang.

Vi mangler hænder alle steder i vores sundhedsvæsen, og vi er nødt til at se andre veje end de gængse for at løse problemerne. Det er derfor oplagt, at vi skal afdække, hvordan innovation og nye teknologier kan aflaste sundhedsvæsenet, og med en fond baseret på offentlige investeringer, eventuelt suppleret af private midler, kan vi afprøve og implementere nye sundhedsløsninger i stor skala, hvad enten det drejer sig om lægemidler, diagnostik eller digitale løsninger.

Kun på den måde kan vi fortsat have et effektivt sundhedsvæsen med plads til såvel rettidig behandling, som omsorg for dem, der har brug for det.