Danske virksomheder er fyldt med kloge hænder og hoveder, der er fyldt med gode idéer. Det er dem, vi lever af. I et globaliseret samfund har vores gode idéer aldrig været vigtigere.
Desværre har vi i den seneste tid set en udvikling, der går den forkerte vej. Danmark ligger i dag under EU’s Barcelona-målsætning om et investeringsniveau for privat forskning og udvikling på 2 pct. af bnp. De danske rammevilkår for forskning og udvikling sakker bagud i forhold til vilkårene i mange af de øvrige europæiske lande. Helt konkret ligger Danmark på en 18. plads i EU, når det kommer til udviklings- og forskningsordninger.
Der er behov for stærkere incitamenter til, at virksomheder investerer mere i at opfinde og udvikle nye idéer og produkter i Danmark. Konkret foreslår vi, at man hæver skattefradraget for forsknings- og udviklingsaktiviteter på dansk grund fra 100 pct. til 150 pct. Derfor er vi også glade for, at regeringen anerkender det store potentiale, der ligger i et øget fradrag på forskning og udvikling.
En mulig model kan være at hæve satsen til 125-130 pct. og samtidig aftale, at satsen løbende skal justeres for at nå et konkurrencedygtigt niveau. Vores forslag om et skattefradrag på 150 pct. vil enkelt og effektivt bringe Danmark tilbage i toppen i den globale konkurrence.
Beregninger fra konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz viser, at det øgede fradrag vil medføre en lang række umiddelbare samfundsøkonomiske gevinster. Ved at øge fradraget til 150 pct. vil der på kort sigt blive skabt hele 8.500 arbejdspladser på tværs af sektorer og brancher, og det vil samtidig bidrage med et varigt løft i bnp på mere end 20 mia. kr.
Virksomheder, der investerer i nytænkning og udvikling, producerer mere, eksporterer mere og ansætter flere. Forslaget vil altså ikke alene betyde en vækst i antallet af videnstunge arbejdspladser, men i høj grad også bidrage til, at vi i fremtiden både fastholder og skaber nye faglærte og ufaglærte job i Danmark.
Det går godt for Danmark, og det er vi glade for. Men vi skal også tænke på fremtiden. Vores forslag vil skabe tusindvis af nye private arbejdspladser på kort sigt og ikke mindst sikre vækst og beskæftigelse for mange små og mellemstore virksomheder nu og i fremtiden. Det er nemlig ikke kun i Østerild, Bjerringbro og Valby, at rigdommen skabes – men i hele Danmark.
Klummen er skrevet af Rig på ideer, som er en sammenslutning af de 14 virksomheder: http://www.rigpaaideer.dk
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























