Grådighed har gjort os sårbare – nu må vi investere forskningsmidler i vores sikkerhed

Skrevet af Rasmus Larsen, professor på DTU Compute og nyligt afgået prorektor på samme universitet.

Dødssynden grådighed har kompromitteret vores økonomiske og nationale sikkerhed. Draghi-rapporten konstaterer, at vi i EU har ladet vores velstand og vækst bygge på billig russisk gas, billig kinesisk arbejdskraft og amerikanske sikkerhedsgarantier uden at vi har omsat gevinsterne i investering i fremtiden, i reformer og i forskning og uddannelse.

I Danmark har vi underprioriteret forskning, der understøtter vores Forsvar og sikkerhed og universiteterne har tidligere ukritisk åbnet dørene for den kinesiske stats talentprogrammer og negligeret at lave risikovurderinger ved internationale samarbejder, ansættelser, gæsteforskere og adgang.

Danmark og vores alliancer står ubøjeligt bag Ukraines kamp for frihed og forsvar mod Ruslands invasion den 24. februar 2022 herunder med militær støtte. Krigen demonstrerer gang på gang teknologispring, hvor evnen til hurtig innovation forhindrer modparten i at få et overtag.

Vi skal opbygge et forsvar

Vi er udsat for terrortrusler og cyber- og fysiske angreb på vores energi-, transport- og forsyningsinfrastruktur og her udfordres vi løbende på vores evne til at efterforske, forudse, opdage og forhindre angreb. Svaret og afskrækkelsen af vores fjender både for egentlig krig og hydride angreb er (også) et vidensberedskab og et forsknings- og innovationsøkosystem, der kan understøtte forsvar, myndigheder og industri.

Vi ligger langt efter vores allierede når det gælder forsvarsteknologisk forskning. Alene Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge, som understøtter forsvar og industri, har et budget på 1,3 milliarder norske kroner (2023) og mere end 800 årsværk. I Danmark har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse oprettet et kontor ”Danish Defence Innovation Unit” og Universiteter og GTS’s Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) er sat i gang med årlige bevillinger fra forskningsreserven på  30-40 millioner kroner.

Læs også: Universitetsledelser skal rustes til at tackle en farligere virkelighed

Der er en efterspørgsel i alle Forsvarets værn og forsvarsindustrien for opskalerede F&I programmer og triple helix-samarbejde og internationalt samarbejde i vores alliancer. Universiteter og GTS’er er klar.

Det, der kræves nu, er politisk prioritering, så dette vigtige spørgsmål ikke falder mellem stolene i Forsvarsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Beredskabsministeriet.

Trusselbillede stiller nye krav til universiteter

De danske universiteter har stoppet aftaler om nye kinesiske statssponsorerede ph.d.-stipendier i Danmark. Anbefalingerne fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Udvalg vedrørende Rådgivning om Internationale Samarbejder (URIS) om risikovurderinger ved samarbejder, ansættelse, gæster og adgang er implementerede.

Imidlertid udvikler trusselsbilledet sig: efterretningstjenesterne hæver trusselsniveauet for uretmæssig teknologioverførsel særlig fra Kina, Rusland og Iran; stormagtsrivaliseringen og det globale teknologikapløb om, hvor værdier og vækst skabes, stiller nye krav til universiteters evne til at værne om de data og informationer myndigheder og virksomheder betror os; og et øget omfang af forsvarsteknologisk forskning stiller nye sikkerhedskrav.

Læs også: DFF samler forskningsspidserne for at lægge en slagplan mod Kina og andre trusler

Der er behov for at kunne omsætte risikovurderinger til indhegning af projekter og programmer med konkrete sikkerhedsniveauer for adgang. Dermed vil der blive skabt en klarhed for alle forskningsprojekter og -samarbejder.

Når dette er erkendt er det kun dødssynden, dovenskab der forhindrer os i at gøre noget ved det.