Skrevet af David Budtz Pedersen er professor ved Aalborg Universitet. Han forsker i kommunikation, ledelse og evaluering af forskning og teknologi.
I slutningen af sidste år lancerede regeringen en ny national forsknings- og innovationsstrategi. I alle fejringstalerne glimrede specielt to hovedområder ved deres fravær: human- og samfundsvidenskaberne. Strategien nævner dem ikke med et ord. Og det er et problem. For skal vi møde fremtidens udfordringer, kræver det ikke kun teknologi men i høj grad menneske-, kultur- og samfundsforståelse, skriver David Budtz Pedersen.
Det er sæson for nye reformer og strategier på universiteterne. Senest har to væsentlige udmeldinger gjort sig bemærket ved deres betydning for fremtidens forsknings- og innovationslandskab.
Innovation handler ikke kun om at udvikle nye teknologier
Det drejer sig om regeringens forsknings- og innovationsstrategi og den politiske aftale fra forrige uge, der gør innovation til en ligeværdig opgave på universiteterne ved siden af forskning og uddannelse.
Aftalen ligger tæt op ad anbefalingerne fra Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel. Taskforcen pegede især på fire centrale behov: at gøre innovation og iværksætteri til en kerneopgave på forskningsinstitutionerne, at skabe bedre rammer for erhvervssamarbejde, at give virksomheder lettere adgang til forskningsinfrastruktur, og at sikre mere attraktive og enkle vilkår for udnyttelse af forskning og intellektuel ejendom.
En snæver forståelse af innovation
Den politiske aftale er på mange måder et seismisk skifte. Ikke blot indebærer aftalen ændringer i universitetsloven ved at sætte fokus på universiteternes iværksætteri og samfundsnytte. At forskning og uddannelse ikke alene skal ledsages af samarbejde med det omgivende samfund, men at det nu konkretiseres i form af innovation, vil føre til store ændringer på universiteterne.
Problemet er imidlertid, at strategien og målaftalen hviler på en snæver forståelse af, hvad innovation er – og hvordan innovation opstår. Innovation forstås i strategien primært som teknologisk udvikling, der kan patenteres, kommercialiseres og skaleres gennem startups og licensaftaler.
En sådan forståelse passer bedst til det teknisk-naturvidenskabelige område, men dækker kun en begrænset del af den samlede innovationsproces. Innovation handler ikke kun om at udvikle nye teknologier, men i lige så høj grad om nye måder at organisere, regulere, implementere, anvende og legitimere viden og teknologier i samfundet.
Læs også: Ny rapport: Humanioras samfundsbidrag er stort, men dens stemme er for svag
Innovationspolitik i dag er baseret på en antagelse om, at der er en mere eller mindre lineær vej fra forskning til forretningsskabelse. Denne vej indebærer typisk, at forskerne gør en opdagelse i laboratoriet, som indkapsles i et patent eller en startup, som universiteterne hjælper videre ved at tilbyde rådgivning og infrastruktur. Med tiden skal den nystartede virksomhed enten tiltrække investeringer eller sælges videre til en større virksomhed, der kan udnytte teknologien til at skabe nye produkter.
Denne model har mange meritter. Den har vist sin værdi inden for biomedicin, informationsteknologi, materialevidenskab, energiforskning, og andre teknisk-naturvidenskabelige områder, hvor nye opdagelser omsættes til forretningsidéer. Men det er langt fra al innovation, der starter med en videnskabelig opdagelse og derfra bevæger sig frem til et nyt produkt.
Sådan opstår innovation i human- og samfundsvidenskaberne
Inden for samfunds- og humanvidenskaberne (SSH) er det sjældent sådan, at forskere eller studerende gør en enkeltstående opdagelse, som kan beskrives i et patent. De få empiriske studier, der eksisterer af innovation fra human- og samfundsvidenskaberne, viser, at de ikke starter ”indefra” i laboratoriet, ved skrivebordet eller i biblioteket.
Kun en mindre del af den innovation, SSH skaber, bliver til nye virksomheder.
De starter ofte ”udefra” ved at forskere udvikler nye løsninger, som designes, afprøves og skaleres i samarbejde med eksterne partnere. Innovation handler ikke kun om teknologi.
Inden for SSH viser innovation sig ofte i nye organisationsformer, nye ledelses- og styringsmodeller, nye evaluerings- og beslutningsværktøjer, nye datapraksisser, nye former for borger- og brugerinddragelse, nye måder at forstå markedslogikker på i et hurtigt udviklende samfund eller nye kulturelle og kommunikative løsninger.
Disse faktorer har enorm indflydelse på mange af de processer, der gør danske virksomheder succesfulde – og er en afgørende betingelse for at udvikle og udnytte nye teknologier.
Læs også: Humanistiske forskere får et år fri til at arbejde med samfundets helt store problemer
Analyser fra OECD viser, at kun en mindre del af den innovation, SSH skaber, bliver til nye virksomheder. Det betyder ikke nødvendigvis, at SSH er mindre innovativ, men at formaterne for vidensspredning og videnssamarbejde er anderledes.
For eksempel viser analysen, at SSH-viden finder vej til virksomheder gennem samarbejdsaftaler, netværk, rådgivning, konsulentydelser, læringsforløb osv. Og det kan i høj grad betale sig at regne disse netværkseffekter med, når universiteterne skal opgøre – og styrke – deres innovationsindsats.
Udvikler vigtige kompetencer
Et eksempel er de kreative industrier, der omfatter design, arkitektur, turisme, medier, kulturarv og kommunikation. I Storbritannien vurderes den kreative industri at udgøre 2,3 millioner arbejdspladser med en samlet omsætning på 1008 milliarder kroner om året (2021). Sektoren er i vid udstrækning drevet af kompetencer, der har deres afsæt i SSH forskning, uddannelse og samarbejde.
Således bidrager SSH med kompetenceinfrastruktur inden for grøn turisme, oplevelser, computerspil og film, fx i form af viden om oplevelsesdesign, brugerrejser, kvalitetssikring, kulturforståelse osv.
Læs også: Forskningscenter vil vise humanisternes værd over for samfundets helt store udfordringer
Samtidig er det kun en lille del af den samlede innovation inden for de kreative industrier, der bliver opgjort. Det skyldes, at fokus i evalueringer for det meste er på patenter og nystartede virksomheder, hvorimod dynamiske effekter og bidrag til innovation inden for andre områder ikke tælles med.
Sammenlignet med de tusindvis af studier, der er publiceret om innovation inden for det farmaceutiske og bioteknologiske område, findes der kun en håndfuld studier af SSH innovation. Denne vidensmangel er et stort problem for de forskere og fonde, der ønsker at styrke området. Og det gør, at diskussioner om virkemidler og strategi ofte famler i blinde.
For at højne modenhed på området kræver det således tre ting:
For det første er det nødvendigt, at SSH-miljøerne påtager sig opgaven med at tydeliggøre, hvor og hvordan vi bidrager til innovation. Strategiske partnerskaber er med til at løfte viden ud i samfundet. Men typisk er disse partnerskaber forskellige fra projekt til projekt og mangler værktøjer til at skalere og kommercialisere løsninger og produkter. Det skal universiteterne blive bedre til at beskrive. Innovation starter ofte med det gode samarbejde, hvori partnerne udvikler og tester løsninger sammen.
For det andet kræver det, at regering, fonde og universiteter udformer virkemidler og støtteordninger, der gør det enkelt for SSH-forskere at realisere det kommercielle potentiale – hvad enten det er gennem opstart af nye virksomheder eller samarbejde med eksisterende brancher.
Når Danmarks forsknings- og innovationsstrategi ikke adresserer human- og samfundsvidenskaberne, er det ikke blot en forglemmelse men et styringsproblem.
Universiteter og fonde skal gribe chancen og skabe infrastruktur, der beriger værdikæden fra partnerskaber til produktudvikling. Et konkret forslag er, at Danmark etablerer en SSH Accelerator, der har fokus på at skalere SSH resultater til kommercielle løsninger.
For det tredje må partierne bag ’Aftale om styrket viden- og teknologioverførsel’ invitere til en bred dialog om, hvordan innovation opstår og hvad der driver innovationssamarbejder.
En del af svaret er kendt fra eksisterende erfaringer. En anden del kræver, at man tænker nyt og helhedsorienteret. Innovationsfonden, forskningsrådene, og de danske private fonde bør indgå i dialogen med fokus på langvarige og bæredygtige løsninger for Danmark.
Når Danmarks forsknings- og innovationsstrategi ikke adresserer human- og samfundsvidenskaberne, er det ikke blot en forglemmelse men et styringsproblem.
Som videnssamfund risikerer vi at investere massivt i teknologisk udvikling uden samtidig at styrke de kompetencer, der skal sikre implementering, anvendelse og samfundsmæssig værdi. Det skader konkurrenceevnen og forstærker en kulturkløft, der har eksisteret alt for længe. Et målrettet program for SSH innovation vil skabe robuste, ansvarlige og effektive innovationsprocesser på tværs af samfundet.
