Nej, vi skal ikke være blinde over for truslerne. Men det skader ikke kun de andre lande, når vi lukker døren
DEBAT. Janus Juul Eriksen slår fast, at han ikke lukket øjnene for spionage-truslen mod dansk forskning, men påpeger at vi heller ikke skal undervurdere konsekvenserne af det, vi giver afkald på. Det er naivt at tro, at udvekslingen af viden kun foregår i én retning.
På panelet deltog endvidere uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, chef for Center for Innovations- og Videnssikkerhed i Politiets Efterretningstjeneste (PET), Karen Lund Petersen, daværende prorektor (og nuværende rektor) for Københavns Universitet, David Dreyer Lassen, samt Ole Kirk, selvstændig konsulent og medlem af bestyrelsen i DFF.
I ugerne op til mødet havde jeg haft mulighed for at vende diverse synsvinkler med kollegaer i universitetsverden om det at navigere et stadigt omskifteligt geopolitiske landskab. Disse snakke gik bl.a. på rekrutteringsvanskeligheder, risikoen for indsnævringer af forskningsområder og et voksende incitament til at agere mindre åbent over for potentielle internationale samarbejdspartnere.
Videnskab og forskning er fundamentalt set internationale aktiviteter. Når det er sagt, er intet menneske som bekendt en ø, og vi forskere – yngre såvel som mere etablerede – er ikke blinde over for dette.
Vi anerkender alle fuldt ud, at uafhængig og basal grundforskning nødvendigvis i højere grad end førhen bør balanceres forsvarligt mod en ny geopolitisk verdensorden og potentielle risici for vores videnssikkerhed, som denne afstedkommer.
Ingen procedurer og usmagelige kampagner
Dog er spørgsmålet, hvor mange muligheder, vi reelt stiller til rådighed for både os selv og for vores internationale forskere at gribe, hvis vi bliver tvunget til at udvise for megen rettidig omhu? Hvis vi fremmedgør vores udenlandske kollegaer gennem mildest talt usmagelige PET-kampagner, gør vi det i sagens natur ualmindeligt svært at overbevise internationale talenter om at slutte sig til vores rækker på de danske universiteter.
TEMASERIE: DANMARK SOM FORSKNINGSNATION I EN FORANDRET VERDEN
Her på Science Report sætter vi i kommende tid sætte fokus på, hvordan Danmark agerer som forskningsnation i en forandret verden præget af geopolitisk usikkerhed og med en stigende intens konkurrence om viden og teknologier.
Gennem baggrundsartikler, interviews og en debatserie med centrale aktører fra og med relation forskningsverdenen vil vi facilitere en diskussion om, hvordan vi definerer en dansk forskningsnation, der står stærkest muligt i den globale konkurrence – uden at vi hverken forholder os naivt til sikkerhedshensyn eller giver fuldkomment køb på forskningens idealer om åbenhed, samarbejde og transparens.
Alt det samme bør vi alle udvise påpasselighed. Overførsel af viden og forskningsskik finder i praksis sted som led i den daglige arbejdsgang i laboratorier og de nære forskningsmiljøer snarere end via traditionel formidling, og dette er værd at have for øje. Igen, ingen er blinde over for dette.
Spørgsmålet er dog, hvem vi lukker døre for.
Der foreligger i dag ingen klare og åbne procedurer for at forhindre spionage og videnslæk. Enhver form for screening i en rekrutteringsfase er i vidt omfang overladt til os forskere, og vi har reelt intet oplyst grundlag at foretage en sådan på.
Eksplicit devaluerende og respektløse kampagner, som til dels også portrætterer os universitetsansatte som naive, bidrager med intet positivt, ej heller i denne henseende. Derimod har vi i rekrutteringsøjemed brug for håndgribelig hjælp og et klart sæt af vejledende principper at arbejde efter. Hvem vil hjælpe os og – afgørende – hvem vil bære det juridiske ansvar, hvis noget går galt?
Potentiel bjørnetjeneste
På tværs af panelet herskede der tilbage i september en forståelse for, at den nuværende model – eller mangel på samme – omkring, hvordan man udviser årvågenhed og rettidig omhu i rekrutteringssammenhæng, nødvendigvis risikerer at efterlade de af os, som søger at tiltrække internationale talenter til vores stillingsopslag (PhD/postdoc), i penible situationer.
Det er endvidere naivt at tro, at udvekslingen af viden kun foregår i én retning for nuværende
De sidste par år har vi set eksempler på universitetsspionage, både herhjemme og i andre dele af Skandinavien, og som reaktion herpå er eksplicitte baggrundstjek på forskere fra udvalgte lande, heriblandt Kina, nu blevet implementeret for at søge at mindske risikoen for en gentagelse. Her er fokus særligt blevet skærpet omkring konkrete forskningsområder som rumfart og biotech samt kritiske teknologier som f.eks. AI og kvanteforskning.
Hvad som til gengæld måske nok ræsonnerede mindre med de fleste af panelets andre deltagere var, da jeg påpegede, at vi med den nuværende linje og politik også er i risiko for at gøre os selv en bjørnetjeneste ved at begrænse vores muligheder for fri forskning i samarbejde med visse internationale partnere.
Så sent som forud for Christina Egelunds rejse til Kina tilbage i januar, hvor uddannelses- og forskningsministeren skulle tilpasse de dansk-kinesiske ramme- og samarbejdsaftaler inden for uddannelse, forskning og innovation, udtalte hun i en pressemeddelelse, at den danske tilgang til samarbejdet med Kina på visse udvalgte forskningsområder fortsat vil begrænses.
Beslutningen skal træffes med åbne øjne
Spørgsmålet er dog, hvem vi lukker døre for, hvis vi fra dansk side lægger yderligere restriktioner på mobiliteten Danmark og Kina imellem og mulighederne for videnskabeligt samarbejde? Hvor påpasselighed over for spionage nødvendigvis bør vægtes højt, så er det samtidig også en kendsgerning, at internationale studerende og forskere ofte er mindst lige så kvalificerede til diverse stillingsopslag her til lands, som f.eks. hjemlige kandidater er det.
Det er endvidere naivt at tro, at udvekslingen af viden kun foregår i én retning for nuværende, og at det derfor kun vil skade andre lande, hvis vi lukker vores døre i, og dermed lukker os om os selv. Dette er værd at have med i overvejelserne, når vi også i fremtiden snakker om rettidig omhu.
Hvis vi også fremover skal kunne konkurrere med nationer som USA og Kina på både forskning og innovation, er det altafgørende, at vi fortsat anerkender, hvordan forskning som oftest ikke bedrives i isolation, men derimod i brede internationale samarbejder uden videre skelen til geografi og landegrænser.
FORMIDLING. Kun få kvinder og ingen forskere med minoritets- eller udenlandsk baggrund er blandt de 50 mest citerede eksperter i 2025. Det rejser spørgsmål bekymrende spørgsmål om bredde og repræsentation i det danske medielandskab.
ARBEJDSMILJØ. Det er ikke politisk indblanding, men forskningssystemets egne strukturer, der udfordrer forskningsfriheden. Prekære ansættelser skaber et pres, som ifølge DUA former både emner og metoder med alvorlige udsigter for forskningen.
KLIMA. Langt størstedelen af store virksomheders udledninger ligger i værdikæden. Men klimaforskningen mangler i dag både data og metoder til at håndtere den del af klimaaftrykket, anerkender førende klimaforsker.
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Nødvendig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
