Husk fordelene ved Nordisk forskningssamarbejde

I disse dage samles nordiske parlamentarikere til den årlige hovedsession i Nordisk råd. I år mødes de i Oslo, og det bliver en uge, hvor nordisk samarbejde, nordisk kultur og betydningen af det nordiske fællesskab fremhæves og hyldes.

Et af de områder, hvor det nordiske samarbejde fungerer bedst og er mest udbredt, er forskningssamarbejdet. Norden har sin egen institution, NordForsk, som har til opgave at støtte nordisk forskningssamarbejde. I nært samarbejde med forskningsrådene i de nordiske lande udvælger vi satsningsområder og tildeler forskningsmidler. Årligt tildeler vi ca. 250 millioner kr. til nordiske fællesprojekter.

Når vi udvælger satsningsområder, lægger vi stor vægt på, at forskningen skal give en identificerbar, nordisk merværdi. Vi ser på to slags merværdi. Merværdi, som skabes, fordi forskningen foregår i Norden, og merværdi, som skabes, fordi den kun kan opnås igennem nordisk samarbejde.

Aspekter i den første kategori er opbygning af kritisk masse, omkostningseffektivitet, deling af data/infrastruktur/ressourcer, opbygning af netværk og kompetenceudvikling. Udviklingen af nye produkter og processer, der kan lede til patenter og innovation både i privat og offentlig sektor, er en anden, forventet effekt, som vurderes under den første kategori. Forskning, der kan danne grundlag for udformning af politik, øget bevidsthed om Norden og nordisk samarbejde er også vigtig.

Merværdi, som opnås ved at bygge på specifikke nordiske styrker og ved at adressere specifikke, nordiske samfundsudfordringer, tilhører næste kategori. Dette omfatter forskning, hvis formål er at studere unikke natur-, geografi eller sociale fænomener i Norden eller at benytte data eller samlinger, som kun findes i de nordiske lande.

For eksempel har de nordiske lande meget gode sundhedsdata og andre informationer om indbyggerne. Hver for sig har de nordiske lande relativt få indbyggere, og ved mange sygdomme har man for få tilfælde i hvert land til at kunne udføre god forskning. Til sammen er vi 27 millioner i Norden, og ved at samle data fra flere lande får vi et bedre grundlag for at gennemføre god forskning til indbyggernes bedste.

Forskning, som bruger sundhedsdata fra flere lande, bidrager til at forbedre folks sundhed på flere måder. Denne type forskning er vigtig for udvikling af nye mediciner, bedre diagnostiske metoder og bedre sundheds- og velfærdstjenester.

Indsamling og brug af data fra flere lande i samme studie giver en række tekniske, etiske og juridiske udfordringer. Dette er noget, som optager de nordiske parlamentarikere. Jeg er glad for, at de under årets session i Nordisk råd vil diskutere, hvordan man fra myndighedernes side kan nedbryde forhindringerne for det nordiske forskningssamarbejde omkring sundhedsdata og samtidig ivaretage etiske principper og indbyggernes integritet og privatliv på en god måde.

Arne Flåøyen, direktør hos NordForsk