Socialdemokratiets kulturpolitiske ordfører, Mogens Jensen, deler i et indlæg til Altinget sin frustration over regeringens beskæringer på kulturområdet og påpeger, at de mange forandringer kalder på ny viden og forskningsmæssig refleksion:
-I en periode, hvor teknologien ændrer kulturvaner så hurtigt, at end ikke de rigeste virksomheder kan følge med, hvor staten skærer dramatisk i støtten, og hvor forståelsen af dannelse og kulturens værdi er i konstant omstøbning, efterspørges der viden, viden, viden, skriver han.
Kritikken er rettet mod regeringen og kulturminister Mette Bock (LA), der blandt andet har afvist ideen om at oprette et Kulturens Analyseinstitut.
Besparelser og omstruktureringer indenfor kultursektoren øger kun behovet for analyse og dokumentationsmodeller, der kan afdække kulturens betydning for samfundet, mener han. Og noget tyder på, at forskning i kulturpolitik har været et overset område i en længere periode.
I 2014 udkom en norsk rapport om kulturpolitikforskning i Norden på bestilling af Nordens ministerråd. Rapporten, som er udarbejdet af Telemarksforskning, kunne blandt andet konkludere, at feltet ikke prioriteres i samme grad i Danmark som i flere af de andre nordiske lande:
-Forskningsfeltet præges imidlertid af en mangel på finansieringskilder, både for myndighedsbetjent forskning og akademisk forskning, så aktiviteten er derfor lavere her end i enkelte af de andre nordiske lande. Kulturpolitikforskningen, som udføres ved de danske forskningsmiljøer, er primært finansieret af regionale og lokale myndigheder og almennyttige fonde. Statslige instanser bidrager i lille grad til finansiering af forskningen i kulturpolitik i Danmark.
Mogens Jensen håber, til trods for Mette Bocks tidligere udmeldinger, at kommunerne og staten kan gå sammen om at skabe et uafhængigt Kulturens Analyseinstitut, som med finansiel støtte fra fondene kunne sætte skub i forskningen.
– Fondene kan og skal ikke styres af politikerne, men i en faglig dialog kunne der nok godt findes en model om et uafhængigt forskningsmiljø for kultur og kunst, hvor også fondene, såvel som kulturliv og politikere, kan se en samfundsfordel i det, skriver han.
I indlægget til Altinget henviser han yderligere til forskere og politiske kolleger, der i tråd med hans opråb, efterspørger måling, videndeling og forskning af et kulturliv i konstant forandring.
Forsiden lige nu:
Valget kan flytte milliarder i forskningen: Fire centrale aktører tegner tre forskellige fremtider
VALGKAMP. Dansk Industri, DM, Danske Universiteter og Lundbeckfonden peger på tre mulige retninger for dansk forskning efter valget, alt efter om vi ender med en blå, rød eller midterregering. Samtidig deler de en bekymring for, at besparelser og politiske prioriteringer kan svække Danmarks fremtid som forskningsnation.
Moderaterne: Forskningspolitikken må ikke blive for kortsigtet eller præget af skiftende politiske vinde
VALGKAMP. Ifølge Moderaterne er forskning en af de vigtigste investeringer i Danmarks fremtid. Derfor har partiet en klar ambition om som minimum at fastholde en-procents målsætningen efter d. 24. marts. Samtidig advarer partiet om, at kortsigtede bevillinger og politiske skift risikerer at bremse de gennembrud, der skal løse fremtidens kriser fra klima til sikkerhed.
Open Access blev kuppet af de store forlag – med en ny model kan vi tage kontrollen tilbage
DEBAT. Open Access har udviklet sig til et dyrt system med dobbeltbetaling for offentligt finansieret forskning. Diamond open access tilbyder en ny vej, hvor målrettede tilskud til non-profit tidsskrifter kan bryde afhængigheden og sikre fri, retfærdig adgang til viden.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























