Sådan bliver forskere til ekspertpersoner i medierne

I et samfund, hvor vi diskuterer begreber som fake news og alternative facts, er det vigtigt at holde fast i, at noget viden er bedre og mere kvalificeret end andet. Derfor bliver forskernes uafhængige kvalitetsviden, stadig mere vigtig – både i samfundet generelt og i den offentlige debat. Men hvordan arbejder man som forsker med at skabe en ekspertposition for sig selv, så man får mulighed for at deltage i den offentlige samtale om sit ekspertområde? Hvordan bliver man en thought leader, som omverdenen kender til og inddrager i samtalen?

Det ligger i forskerens DNA at skabe, dele og diskutere viden. Det er selve fundamentet for forskergerningen. Begrebet thought leadership refererer til, hvordan man kan arbejde strategisk med at skabe en position for sig selv som den, der er ekspert inden for et givet felt, hvad enten det er EU-lovgivning, stamcelleforskning, sprogforskning eller runer. Det gør forskere naturligvis allerede via eksempelvis forskningsartikler, konferencer, bøger og undervisning.

Optræden og synlighed i de traditionelle medier er vigtigt i bestræbelserne på at blive thought leader på et givet områd

Men hvis man som forsker ønsker at få en plads som ekspert og thought leader i den offentlige samtale og dermed nå en række målgrupper, som befinder sig uden for universitetet, må man også arbejde med thought leadership i relation til både traditionelle og sociale medier.

Den etablerede kilde er synlig 
En journalist fortalte os om en episode ved et middagsselskab. Han havde siddet ved siden af en professor, som beklagede sig over, at journalisterne aldrig henvendte sig til ham, når det gjaldt et specifikt emne. Da journalisten spurgte, hvad professoren helt konkret gjorde for at gøre journalister og offentligheden opmærksom på, at han havde denne viden, var svaret: ”Ikke noget særligt”.

Den etablerede kilde er dermed også den forsker, der er mest synlig i tv, aviser og radio

Vores pointe er, at én af vejene til at få din forskningsmæssige viden i spil i den offentlige samtale går via synlighed, så journalister, praktikere og andre grupper uden for universitetsverdenen ved, at du eksisterer. At etablere denne ekspertposition for dig selv, handler om at arbejde med thought leadership.

Optræden og synlighed i de traditionelle medier er vigtigt i bestræbelserne på at blive thought leader på et givet område. Udviklingen for alle forskere går fra at være ny kilde over erfaren til etableret kilde. Det illustrerer vi nedenfor via positioneringstrappen.

Øverst på trappen er den etablerede kilde, som har et stort netværk blandt journalister, og som har en lang række forskelligartede erfaringer med at optræde i medierne. Den etablerede kilde er dermed også den forsker, der er mest synlig i tv, aviser og radio, og her får mulighed for at kommunikere om sin forskningsmæssige viden.

Positioneringstrappen (Gravengaard & Rendtorff 2020: 86).

Skab og udnyt anledninger for at blive en etableret kilde
Vejen mod at blive en etableret kilde i de traditionelle medier handler overordnet om at gribe og skabe anledninger.

Når journalister kontakter dig, er det en anledning – og her agerer du primært reaktivt, fordi det er journalisten, der skaber anledningen. Du kan imidlertid også selv skabe anledninger, fx ved selv at kontakte en journalist – og dermed indtage en langt mere proaktiv rolle. Måske ønsker du at fortælle om et resultat fra din egen forskning, at sætte din forskningsbaserede viden i relation til noget, som netop er sket, eller måske  at tage del i en igangværende debat.

Pointen er, at du som forsker bør tænke strategisk over, hvordan du udnytter – og også i nogle tilfælde skaber – anledninger til at positionere dig i relation til journalister som en værdifuld kilde og demonstrere, hvad du kan og ved. Når anledninger håndteres på en måde, hvor samarbejdet med journalisten går godt, og hvor forskeren kommer til at optræde i medierne, bliver de samtidig defining moments (Gravengaard m.fl. 2019).

Mange af de forskere, vi har interviewet i forbindelse med bogen ’Forskningskommunikation’, kan beskrive disse defining moments, hvor de, populært sagt, tog et skridt op ad trappen. Det er typisk situationer, hvor man overvandt en udfordring; havde taget mod til sig til at ringe til en journalist og oplevede, at journalisten var positiv; eller man havde sin debut på tv, hvor man fandt, at det faktisk gik godt. I hvert tilfælde sagde forskeren til sig selv: “Ok, så gør jeg det”, klarede udfordringen og kunne efterfølgende mærke, at det medførte en forskel i relationen til journalister. Og endelig betød medieoptrædenen, at flere journalister kommer til at kende til forskeren.

Start din proces på de sociale medier
Sociale medier som fx LinkedIn og Twitter giver forskere spændende og effektive muligheder for at etablere sig som troværdig og relevant ekspert og thought leader. Ved selv at skabe indhold, kommentere på andres indhold og agere kurator i forhold til at dele det bedste, som andre har skrevet, kan du skabe en attraktiv identitet for dig selv som den, der har stor viden om og overblik over, hvad der sker på et givet felt – og som sorterer i og skaber viden ud fra den kolossale mængde af data og informationer, der findes.

På den måde bliver du eksperten, som både er producent af indhold samt kurator og digitalt filter for andres indhold – og som dermed skaber mening og retning i en verden præget af information overload. Og på den måde mødes din professionelle og faglige ekspertviden med følgernes interessefelter.

Dette er naturligvis ikke en position, som opbygges i løbet af bare en måned. Det kræver et langt sejt træk, hvor du kontinuerligt poster eget indhold, deler andres indhold, kommenterer andres opslag, deltager i udvalgte debatter og markerer dig i relation til relevante agendaer.

Læs også: Fagekspert eller samfundsdebattør – hvilken type forsker er du?