Tænk din forskningskommmunikation som et flow og få mest mulig effekt

Når du planlægger din forskningskommunikation, kan du med fordel betragte den som et flow.

Typisk vil mange kommunikationsindsatser nemlig tage udgangspunkt i enkeltstående begivenheder, fx lancering af en ny bog, publicering af resultater, afholdelse af seminar eller lignende – og disse begivenheder vil tjene som anledninger, der gør kommunikation relevant. 

Det, der nemt kan ske i denne proces, er, at man som forsker prioriterer selve lanceringen meget højt og derfor knytter kommunikationen meget tæt til denne specifikke begivenhed – både når det gælder selve indholdet af kommunikationen og timingen af den. 

Flow er et forløb af aktiviteter
Vores råd er, at du meget bevidst forstår din kommunikationsindsats som et flow i stedet for en enkeltstående og isoleret lancering. Det betyder, at du kan opdele dine kommunikationsaktiviteter i før, under og efter selve begivenheden – fx lancering af bog, publicering af artikel, konference osv. Denne måde at tænke på medfører nemlig pludselig et meget bredere perspektiv, som giver mulighed for flere typer af aktiviteter, og du sikrer dig, at du husker at prioritere aktiviteter, både før og efter du har lanceret. På den måde bliver din kommunikationsindsats ikke bare et enkelt LinkedIn-opslag den dag, din nye bog udgives, eller din nye undersøgelse offentliggøres. 

Tænk: før, under og efter
FØR kan man fx arbejde med at skabe forventninger til konferencen eller bogen. Man kan øge sit kommunikationsniveau omkring det emne, som begivenheden omhandler – og man kan give et indblik i processen, fx analyse af data, feedback på artikel, forberedelse til konference, nye talere osv.

UNDER er den traditionelle kommunikation, som vi kender: Nu er bogen udkommet, her er bogreceptionen, nu er artiklen online, konferencen er i gang, oplægsholder NN diskuterer dette emne ….. osv. osv.

EFTER konferencen er afholdt, og bogen er udgivet, kan man både arbejde med at skabe opfølgende kommunikation, fx omkring hovedpointer, slides, talere, video osv., og man kan kommunikere om nye perspektiver på det hovedemne, som man nu har kommunikeret om i en periode.

Denne tænkning kan illustreres således:

En kommunikationsplan sætter aktiviteterne i system
Når du tænker flow i stedet for blot lancering, betyder det, at du får brug for at skabe et overblik over dine forskellige kommunikationstiltag. Det kan du gøre vha. et ret enkelt skema, hvor du kombinerer aktivitet med tid. Resultatet bliver en slags kalender, hvor du både har kommunikationsaktiviteter og deres tidsmæssige placering. 

Læs også: Sådan bliver forskere til ekspertpersoner i medierne

Et udsnit af en konkret kommunikationsplan kunne se ud som nedenfor. 

Her udgiver forskeren en bog i uge 8 og afholder en konference om bogens emne i forbindelse med udgivelsen i uge 10. Kommunikationsaktiviteterne i forbindelse med disse to begivenheder er placeret både før, under og efter, at begivenhederne finder sted. 

Før udgivelsen er der fokus på at skabe omtale af bogen og konferencen på de sociale medier, udgive et white paper, som også er en del af konferenceindholdet, samt kontakte journalister fra relevante medier – og sørge for at hjemmesiden er helt opdateret. 

Under bogudgivelsen og konferencen er disse to hovedbegivenheder i centrum – og forskeren håber på, at nogle af de journalister, som vedkommende har kontaktet forud, vil bruge tid på interview og medieomtale af bogens emne. 

Efter konferencen bliver indholdet fra selve dagen versioneret til artikler og videoer til til sociale medier og hjemmesiden. 

I alle tre faser planlægger forskeren desuden en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier.

Tag udgangspunkt i kommende begivenheder – og grib mulighederne
Når du skaber en plan for din forskningskommunikation, behøver du naturligvis ikke planlægge et helt år i detaljer. Men det er altid en god begyndelse at finde og markere de vigtige begivenheder i sin kalender – og at sætte tid af til at overveje, hvordan man kan skabe forskningskommunikation i relation til disse begivenheder. 

Når vi her taler om begivenheder, kan det både være noget, du selv skaber – fx foredrag, gæsteforelæsninger, delresultater osv. – og det kan være begivenheder, som skabes af andre – fx Folkemøde, folketingsvalg eller fodbold-VM. 

Samtidig opstår der jo masser af ting undervejs – der kommer en nye medielovgivning, Trump begynder at diskutere et nyt emne, der er politiske spændinger i Tyrkiet og en række andre ting. Denne type begivenhed, som finder sted i omverdenen, kan også fungere som en mulighed for, at du som forsker kan igangsætte noget i forhold til traditionelle medier, på sociale medier eller måske begge dele. 

I øjeblikket er Covid-19-situationen, #MeToo-debatten, stigende huspriser, Dansk Folkepartis krise alle eksempler på begivenheder, man som forsker kan betragte som anledninger til at kommunikere om sin forskningsmæssige viden – enten for at bringe flere fakta på bordet, vurdere ideer og deres konsekvenser eller analysere relationer og historik inden for et givet område.