Teknologisk oprustning er vejen til et bedre og mere sikkert Europa

Af: Juan Farré, adm. direktør Teknologisk Institut, formand for GTS-foreningen, bestyrelsesmedlem i EARTO og Eurotech, medlem af regeringens rådgivende gruppe for dansk forsvarsindustri og medstifter af NFC.

Vi befinder os i en verden af usikkerhed, geopolitiske spændinger og teknologiske kapløb. Donald Trumps tilbagevenden til magten har brutalt vækket Europa fra illusionen om amerikansk teknologisk beskyttelse.

Mens Kina er på økonomisk og teknologisk himmelflugt, dokumenterer både Draghi-, Heitor- og Letta-rapporten, hvordan Europa sakker bagud på teknologi, konkurrenceevne og forsvar – alt imens der atter føres krig på kontinentet. Samarbejde på tværs af landegrænser og verdensdele har aldrig været så vigtigt – og samtidig så risikabelt – som nu.

I denne tid, hvor Europa kalder på stærkt lederskab og klare løsninger, kan vi mindes Winston Churchills ord: ‘Plans are of little importance, but planning is essential.’ Spørgsmålet er, hvordan vi sammen kan sikre, at Europas fremtid bliver både sikker, handlekraftig og bygger en bedre fremtid.

Store problemer kalder på ”dual use”-løsninger

“Hvordan kan vi bruge den samme Euro flere gange?” Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af EU-kommissionen som en del af forberedelserne til det danske EU-formandskab. 

Svaret ligger i høj grad i “dual use” teknologi. Den teknologi, der skal gøre vores samfund bedre, vores liv lettere og fremtid grønnere, er den samme teknologi, der skal beskytte os og gøre Europa mere sikker.

Når vi udvikler civile løsninger, skal de med strategisk klogskab kunne anvendes militært og i forsvaret – og omvendt. Dette koncept bliver afgørende i en tid, hvor medlemslandene næppe vil øge deres bidrag markant, samtidig med, at der skal investeres kolossale summer i sikkerhed og forsvar.

Vi skal udvikle en fælles europæisk, teknologisk kapacitet. Det kræver, at komplekse sikkerheds- og industrielle udfordringer opdeles i mindre dele, som kan løses af civile virksomheder uden behov for klassificerede sikkerhedstilladelser. Dermed er der ikke længere en sikkerhedsrisiko i at samarbejde.

Læs også: EU er hægtet af i kritisk kapløb om teknologier

På den måde kan vi aktivere og skærpe konkurrencedygtigheden hos flere af Europas små og mellemstore virksomheder, der tilsammen udgør rygraden i det europæiske industrilandskab og i forvejen arbejder med teknologi, der kan skabe en bedre fremtid.

Tillid er den nye valuta

“Trust is the new currency” er blevet et centralt mantra og var et gennemgående tema på dette års World Economic Forum i Davos. Her kunne jeg som paneldeltager konstatere en markant ændring i tonen omkring teknologisamarbejde. Denne nye virkelighed afspejler sig tydeligt i praksis. På Teknologisk Institut har vi det seneste halvandet år oplevet, hvordan virksomheder, der tidligere aldrig ville samarbejde, nu må opbygge tillid til hinanden. Det er afgørende for at skabe europæiske løsninger på komplekse problemer med korte deadlines. 

Her spiller de 350 europæiske Research and Technology Organisations (RTO) en nøglerolle, da de i over 60 år har arbejdet med at nedbryde og opbygge teknologiske løsninger. De står ikke bare klar til at sikre vejen mod større teknologisk resiliens og uafhængighed i Europa – de udgør også et vitalt bindeled i det internationale teknologisamarbejde. RTO er det, der i Danmark hedder Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS).

For mens vi styrker Europas position, må vi samtidig erkende, at ingen verdensdel kan stå alene i mødet med fremtidens udfordringer. Særligt forholdet til Kina kræver en ny og mere nuanceret tilgang. Vi skal væk fra den blåøjede, åbne tilgang og i stedet fokusere på et bevist og intelligent teknologidiplomati.

Vi kan ikke lukke os fra en trussel – vi må byde den op til dans og finde den rette balance mellem beskyttelse og samarbejde især, når Europa fortsat køber over 50% af sine kritiske varer af Kina. Det skaber et gensidigt afhængighedsforhold.

Læs også: Forskning er blevet et våben i den nye verdensorden

Den svære balancegang afspejles også i den danske regering: Få dage efter, at statsministeren i sin nytårstale nævnte Kina i forbindelse med trusler mod Danmark og Europa, rejste uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til Kina for at drøfte muligheder og udfordringer i det dansk-kinesiske forskningssamarbejde i nøje udvalgte tematikker. Det illustrerer præcis den kompleksitet, vi står overfor og vigtigheden af teknologidiplomatiet.

Geopolitik er sekundært

Planetens tilstand kalder på strategisk samarbejde, ikke isolation. Hvis planeten går af lave, så bliver geopolitiske spændinger sekundære bekymringer. Det handler om at balancere beskyttelse og vidensdeling klogt, for vores fælles fremtid står på spil. 

Europa har alle forudsætninger for at lede denne udvikling. Vi har infrastrukturen gennem RTO’erne, der har en unik tradition for at være bindeled mellem interesser og kulturer. Vi har tilmed de innovative virksomheder, der gerne vil gøre en forskel. Nu handler det om at udnytte disse styrker intelligent og strategisk.

Læs også: DI: Europas fremtid afhænger af højere ambitioner for forskningen og Danmark bør gå forrest

Det forestående EU-formandskab er en oplagt mulighed til at tage en diskussion om, hvordan det bedst sker – ikke mindst når rammerne for de nye EU-forskningsprogrammer skal aftales. 

RTO’erne og GTS’erne melder klar til tjeneste, når beslutningerne skal træffes og fremtidens teknologier udvikles. Jeg bidrager gerne i den videre dialog om, hvordan vi kan mobilisere de europæiske SMV’er til hurtig handling for en sikker fremtid for Europa.