Trumps massakre på forskning åbner europæiske muligheder – men EU skal steppe op i en fart

Af Janne Gleerup, forperson for den akademiske fagforening DM

For mig står nogle morgener i forbløffelsens tegn, andre i vredens. Alt for få udløser lettelsens suk.

Sådan tror jeg, at de fleste af os har haft det siden den 20. januar, når vi vanen tro tjekker nyhedsstrømmen i morgentimerne. Efter Donald J. Trump har gjort sit indtog i Det Hvide Hus er forudsigelighed nemlig blevet afløst af uforudsigelighed, sandhed af løgne, viden af uvidenhed og tillid af mistillid og mistænksomhed.

Faktum er, at vi lever en tid, hvor gårsdagens dystopi er morgendagens virkelighed. Det er en anderledes, absurd og alvorlig virkelighed på så mange niveauer og i så mange dimensioner, at det nærmest er uoverskueligt.

Men den uforudsigelige hvirvelvind af usandheder og kaos skaber også muligheder for europæisk forskning.

EU skal investere langt mere

Sandheden er nemlig, at Trumps brutale nedskæringer i de statslige institutioner har ramt amerikansk vidensarbejde hårdt, både direkte og indirekte. Det samme gælder beskæringer af bevillinger og hårde politiske krav om øget kontrol med landets universiteter.

Det er en grotesk og uholdbar situation for amerikansk forskning. En situation, som har fået europæiske universiteter til skrue op for deres rekrutteringstiltag målrettet forskere, der i dag forsker ved amerikanske institutter.

På sin vis er Trumps massakre på dele af amerikansk forskning en stor mulig for Europa. Vi kan blive den sikre havn for viden og forskning, hvor forskerne får rammerne til at drive forskning på højeste niveau.

Læs også: Panikken spreder sig i amerikansk forskning – men Trumps angreb kan blive en gevinst for Danmark

Det kalder dog på massive investeringer i europæisk forskning, der i dag halser efter budgetterne i USA og Kina.

Tal fra Eurostat viser, at USA i 2022 investerede 6.570 milliarder kroner (3,6 pct. BNP) i forskning og innovation, mens Kina alene fra 2022 til 2023 løftede sine investeringer med 8,1 pct. til 3.100 milliarder kroner (2,6 pct. BNP). Til sammenligning anvender EU 2,2 procent af BNP til forskning og innovation. Det svarer til 2.500 milliarder kroner.

Fra Trump til trumf

Med andre ord er det indlysende, at vi i EU og Danmark bør skrue markant op for investeringerne i forskning og innovation, så vi skaber en langt stærkere europæisk forskningsinfrastruktur, hvor forskningsfriheden er hellig og forskeres og forskningens vilkår attraktive.

Pointen er, at vi via forskning kan sikre, at vores demokratiske samfund bliver fyrtårne for viden, nye løsninger og nye produkter, alt imens Trump vælter rundt som en elefant i en glasbutik. Men det kræver, at EU stepper op i en fart.

Læs også: EU er hægtet af i kritisk kapløb om teknologier