Evanthia K. Schmidt, lektor ved Center for Forskningsanalyse på AU
Universiteter står i dag over for en global virkelighed, der er mere uforudsigelig end nogensinde. Geopolitiske spændinger, klimaforandringer, teknologisk disruption og international konkurrence sætter de eksisterende universitetsmodeller under pres.
Denne usikkerhed udfordrer traditionelle måder at tænke uddannelse og forskning på og stiller samtidig nye krav til institutionernes rolle i samfundet.
I Europa er universitetsalliancer et af de mest markante strategiske svar på denne stadig mere uforudsigelige virkelighed. Disse netværk går på tværs af nationale grænser og forbinder institutioner i fælles uddannelses- og forskningsaktiviteter. Men vigtigst af alt ændrer de, hvordan universiteter opfatter og udøver deres samfundsrolle.
Strategiske muligheder – og krav – for Danmark
Siden lanceringen i 2019 har alliancerne udviklet sig hurtigt og fungerer nu som motorer for strategisk samarbejde og mobilitet mellem europæiske videregående uddannelsesinstitutioner. Alliancerne har især fået momentum gennem EU-initiativer som European Universities Initiative (EUI), der støttes af programmer som Erasmus+ og Horizon Europe og repræsenterer en bred vifte af institutionstyper og akademiske profiler.
Universiteterne kan styrke både deres internationale position og deres samfundsmæssige relevans.
I dag omfatter EUI 65 alliancer med over 570 institutioner, og alene sidste år blev 14 nye alliancer tilføjet. Resultatet er opbygningen af et helt nyt forskningsområde i hastig udvikling.
De mange alliancer viser, at universiteter ikke længere kan operere isoleret. De skal navigere i et komplekst landskab af politiske interesser og finansieringskilder og koordinere strategier for at tackle fælles udfordringer. Samtidig skal de forberede studerende på en virkelighed, hvor globale problemstillinger kræver tværfaglig og grænseoverskridende tænkning.
Læs også: Modregningsmodel spænder ben for dansk og europæisk forskning
For Danmark betyder det, at universiteterne kan styrke både deres internationale position og deres samfundsmæssige relevans. Alliancer giver adgang til nye læringsmiljøer, større forskningsnetværk og større mulighed for at påvirke europæisk uddannelses- og forskningspolitik. Det forudsætter dog, at strategiske partnerskaber betragtes som en central del af universiteternes langsigtede samfundsmission og ikke blot som et supplement til eksisterende aktiviteter.
Danmark må fjerne barrierer og investere strategisk
Det skaber muligheder, men stiller også krav. Alliancer kan fungere som katalysatorer for innovation, vidensdeling og internationalt samarbejde, men de kræver samtidig strategisk ledelse, en fælles vision og stærk organisatorisk forankring.
Det er på tide, at Danmark ser alliancerne som en strategisk investering og ikke som et tilvalg.
Ad hoc-samarbejder er ikke tilstrækkelige; varige alliancer forudsætter langsigtet engagement og politisk opbakning.
Det er ikke længere nok at se internationale samarbejder som tilvalg eller enkeltprojekter. For at alliancerne kan udnytte deres fulde potentiale, må Danmark prioritere strategisk engagement. Universiteterne skal have klare nationale rammer og støtte til at indgå i alliancer. Tværnationale initiativer kræver investeringer både i uddannelsesprogrammer, fælles forskningsprojekter og administrativ koordinering.
Læs også: “One size fits all”-målsætninger spænder ben for EU’s innovationskraft
Sidst, men ikke mindst, kræver det fjernelse af barrierer: nationale regler, akkrediteringskrav og bureaukrati må tilpasses, så alliancer kan fungere som effektive samarbejdsplatforme
Alliancer som Europas nye vidensmotorer
Men alliancerne er mere end samarbejdsplatforme. De er strategiske instrumenter, der kan styrke universiteterne som samfundsaktører, innovationslaboratorier og politiske aktører i Europa. Hvis Danmark lader mulighederne passere, risikerer vi at stå uden for de netværk, hvor fremtidens europæiske uddannelses- og forskningsstrategier formes.
I en tid med usikkerhed bliver universitetsalliancer derfor ikke blot et spørgsmål om internationale relationer, men om Danmarks fremtidige videnproduktion og universiteternes samfundsmæssige relevans. Det er på tide, at Danmark ser alliancerne som en strategisk investering og ikke som et tilvalg.
Forsiden lige nu:
Valget kan flytte milliarder i forskningen: Fire centrale aktører tegner tre forskellige fremtider
VALGKAMP. Dansk Industri, DM, Danske Universiteter og Lundbeckfonden peger på tre mulige retninger for dansk forskning efter valget, alt efter om vi ender med en blå, rød eller midterregering. Samtidig deler de en bekymring for, at besparelser og politiske prioriteringer kan svække Danmarks fremtid som forskningsnation.
Moderaterne: Forskningspolitikken må ikke blive for kortsigtet eller præget af skiftende politiske vinde
VALGKAMP. Ifølge Moderaterne er forskning en af de vigtigste investeringer i Danmarks fremtid. Derfor har partiet en klar ambition om som minimum at fastholde en-procents målsætningen efter d. 24. marts. Samtidig advarer partiet om, at kortsigtede bevillinger og politiske skift risikerer at bremse de gennembrud, der skal løse fremtidens kriser fra klima til sikkerhed.
Open Access blev kuppet af de store forlag – med en ny model kan vi tage kontrollen tilbage
DEBAT. Open Access har udviklet sig til et dyrt system med dobbeltbetaling for offentligt finansieret forskning. Diamond open access tilbyder en ny vej, hvor målrettede tilskud til non-profit tidsskrifter kan bryde afhængigheden og sikre fri, retfærdig adgang til viden.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























