Der er ingen tvivl om, at viden bliver mere og mere efterspurgt. Vi ser på daglig basis, at de store udfordringer og udviklinger, som vores klode står over for, efterlader et stort behov for at give svar og løsninger. Derfor er det vigtigt, at vi styrker den danske forskning og sikrer, at Danmark også i de kommende år får plads i fronten af vidensudvikling. Det drejer sig ikke mindst om de globale klimaudfordringer, som kalder på handling baseret på allernyeste viden.
Når forskningen og vidensmedarbejderne er så centrale for samfundsudviklingen, må vi værne om, at forskere ved universiteterne og forskningsinstitutionerne kan søge korrekte svar og uhindret kan bidrage til samfundsdebatten.
I 2019 vil vi i Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag. Det skal sikres gennem en prioritering af forskningen og ved et konstant vågent øje over forskningsfriheden, som desværre er under pres.
Forskningsfrihed er universiteternes DNA
I det forgangne år har rapporter og undersøgelser dokumenteret, at forskere oplever at være underlagt pres fx i forhold til timingen af, hvornår deres forskningsresultater offentliggøres, eller at resultaterne helt eller delvist bliver ændret mod forskerens anbefalinger. Det er meget problematisk, for forskningsfriheden er universiteternes DNA. Vi vil og må ikke acceptere pres på forskerne. Det er helt afgørende for DM at fortsætte med at sætte fokus på vigtigheden af forskningsfriheden.
I Dansk Magisterforening hylder vi hvert år forskningen og forskernes vigtige drivkraft i den samfundsmæssige ideudvikling. Her i januar uddeler vi for 12. gang DM’s forskningspriser, som anerkender den fremragende forskningsindsats inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Vi uddeler de to priser som en manifestation af, at mangfoldigheden blandt forskerne og deres engagement i at søge svar, der er videnskabeligt funderede, er afgørende for vores samfundsudvikling. Grundforskning giver os ny viden om verden – viden for videns skyld og ikke viden, der lige nu og her kan omsættes kommercielt.
Fri og strategisk forskning
I et demokratisk videnssamfund er det naturligt at drøfte, hvordan forskningsmidlerne bedst fordeles. Netop forholdet mellem fri forskning og strategisk forskning bliver uundgåeligt et tema i forskningsdebatten i 2019.
Den frie forskning har i flere år været underprioriteret, og det er brandærgerligt
Jeg anerkender fuldt ud, at den strategiske forskning giver vigtige svar på store samfundsudfordringer og til udvikling af produkter og løsninger i virksomheder. Det arbejder mange af vores medlemmer med, og der laves også solid grundforskning indenfor strategiske områder. Men vi har også som videnssamfund et ansvar for at sikre den frie forskning.
Den frie forskning har i flere år været underprioriteret, og det er brandærgerligt. For når forskerne slippes fri til at undersøge netop det, som de er allermest nysgerrige efter, kan der opstå nye spændende erkendelser og opdagelser, som ingen havde kunnet forudse. Så derfor skal vi i de kommende år slå et slag for den frie forskning.
Samarbejde på tværs af fagligheder
Der har været en tendens til, at forskning og vidensmedarbejdere bliver set som en modsætning til produktion og faglærte medarbejdere. Det er helt forkert. Danmarks udvikling afhænger af vores evne til at samarbejde på tværs af fagligheder.
Danmark har stærke forskningsmiljøer indenfor miljø og lifescience. Det er også områder, hvor vi har både viden og produktion. Det skyldes, at vi har vidensarbejdere og forskere, der kan komme med nye svar på udfordringerne, men også fordi vi i Danmark har mange andre faggrupper, der står klar til at optimere produktionen. Mange DM-medlemmer arbejder allerede med at styrke sammenhængen mellem produktionen og viden. Det gør de i store virksomheder som Novo Nordisk og Velux men også i mindre produktionsvirksomheder.
Jeg har store ambitioner for dansk forskning og danske vidensmedarbejdere. Og har en helt fundamental tro på, at viden og forskere gør Danmark både klogere og rigere. Men det kræver, at politikerne i 2019 tør satse på forskningen som en væsentlig drivkraft for Danmark.
Det er ikke tilstrækkeligt, at regeringen fortsat ser målsætningen om 1 procent af BNP til offentligt forskningsfinansiering som et loft frem for et gulv. Det er uholdbart, at vi forpasser muligheden for at styrke forskningens og vidensarbejdernes muligheder for at styrke det danske samfund og adressere de store udfordringer, som Danmark og verden står over for. Politikerne bør styrke forskningen, hvis de vil udvikle Danmark.
Camilla Gregersen er formand for Dansk Magisterforening.
