Mange danske forskere og forskningsinstitutioner har i den forgangne uge modtaget et glædeligt opkald. I hvert fald hvis de har søgt et mobilitetsstipendium (Individual Fellowship) eller et forskeruddannelsesprogram (COFUND). EU´s program for forskning og innovation, Horizon 2020, har nemlig netop uddelt 170 millioner kroner til over 70 bevillingsmodtagere inden for dansk forskning – hvilket er en dansk rekord med 30 millioner mere end ved sidste års uddeling.
Pengene er blevet uddelt af Marie Sklodowska-Curie fonden, der som en del af Horizon 2020 støtter udvikling af forskeruddannelsesprogrammer samt interdisciplinær karriereudvikling.
76 Mobilitetsstipendier skal tiltrække internationale talenter
De 170 millioner vil komme dansk forskning til gode i form af blandt andet 76 såkaldte mobilitetsstipendier. Stipendiernes formål er at gøre det muligt både for danske forskere at vende hjem efter ophold på udenlandske universiteter, og for europæiske forskere at udvikle deres respektive karrierer i Danmark.
Blandt bevillingsmodtagerne er derfor også forskere fra blandt andet Italien og Kina, der altså nu kan forfølge deres videnskabelige ambitioner i Danmark.
Etableringen af 2 Phd-programmer
Udover mobilitetsstipendierne vil pengene fra Marie Sklodowska-Curie også gå til etableringen af to Phd-programmer. På den måde opfyldes en af hensigterne med Horizon 2020s støtte: at booste kvaliteten af danske forskeruddannelsesprogrammer eller at udvikle helt nye af slagsen.
Med den rekordhøje støtte fra EU er det altså ikke kun de specifikke bevillingsmodtagere inden for dansk forskning, der kan glæde sig, men også dansk forskning i sin helhed.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























