Mange danske forskere og forskningsinstitutioner har i den forgangne uge modtaget et glædeligt opkald. I hvert fald hvis de har søgt et mobilitetsstipendium (Individual Fellowship) eller et forskeruddannelsesprogram (COFUND). EU´s program for forskning og innovation, Horizon 2020, har nemlig netop uddelt 170 millioner kroner til over 70 bevillingsmodtagere inden for dansk forskning – hvilket er en dansk rekord med 30 millioner mere end ved sidste års uddeling.
Pengene er blevet uddelt af Marie Sklodowska-Curie fonden, der som en del af Horizon 2020 støtter udvikling af forskeruddannelsesprogrammer samt interdisciplinær karriereudvikling.
76 Mobilitetsstipendier skal tiltrække internationale talenter
De 170 millioner vil komme dansk forskning til gode i form af blandt andet 76 såkaldte mobilitetsstipendier. Stipendiernes formål er at gøre det muligt både for danske forskere at vende hjem efter ophold på udenlandske universiteter, og for europæiske forskere at udvikle deres respektive karrierer i Danmark.
Blandt bevillingsmodtagerne er derfor også forskere fra blandt andet Italien og Kina, der altså nu kan forfølge deres videnskabelige ambitioner i Danmark.
Etableringen af 2 Phd-programmer
Udover mobilitetsstipendierne vil pengene fra Marie Sklodowska-Curie også gå til etableringen af to Phd-programmer. På den måde opfyldes en af hensigterne med Horizon 2020s støtte: at booste kvaliteten af danske forskeruddannelsesprogrammer eller at udvikle helt nye af slagsen.
Med den rekordhøje støtte fra EU er det altså ikke kun de specifikke bevillingsmodtagere inden for dansk forskning, der kan glæde sig, men også dansk forskning i sin helhed.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























