15 mio. kr. til forskning i europæisk koloniarv

”Danmark skal sige undskyld til de Vestindiske Øer”; ”Sydafrikanske studerende vælter statue af Cecil Rhodes” ”Forsker siger, at Grønland stadig er en dansk koloni”.

Sådan lyder tre episoder, der alle har været aktuelle i medierne i de seneste år. Selvom vi ikke altid er bevidste om det, så påvirker arven fra kolonitiden nemlig stadig Europas relationer til omverdenen i dag.

På hvilke måder dét sker, vil et nyt forskningsprojekt nu undersøge.

Koloniarven påvirker Europas relationer

– Hvis vi fx kigger på et fænomen som øget mobilitet, der bl.a. giver sig udtryk i flygtningestrømme fra det afrikanske kontinent, så bliver det tydeligt, at de relationer der er mellem Europa og resten af verden i dag, stadig er vævet sammen af vores koloni-fortid.

Det fortæller Britta Timm Knudsen, lektor i Oplevelsesøkonomi og Begivenhedskultur, som er en af de forskere der står bag det nye forskningsprojekt ECHOES.

Projektet har fået bevilget 2 millioner euro af Horizon2020, og vil i løbet af de næste 3 år undersøge, hvordan kolonitiden forstås og forvaltes i udvalgte områder, og hvordan dét påvirker Europas relationer til omverdenen i dag.

Koloniarven fylder – bare ikke i forskningen

Og det er et ikke bare vigtigt – men også ret uudforsket forskningsfelt, tilføjer Brittas kollega, Casper Andersen, som er lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet og en anden af forskerne i ECHOES.

-Generelt har emnet været underbelyst, hvis vi sammenligner med andre sider af Europas mørke fortid, fx nazismen og kommunismen. Men samtidig har vi kunne se, at der er mange, der er optagede af koloniarven, og at der rundt om i verden er mange konflikter med betydning for Europa, som bunder i den europæiske koloniarv. Samtidig har man, når man endelig har forsket i koloniarven, for det meste fokuseret på påvirkningen på tidligere koloniserede områder – og ikke på Europa.

Ti byer i verden

Derfor er der flere europæiske hovedstæder blandt de ti byer, som forskningsprojektet vil tage udgangspunkt i. Forskerne vil alt i alt beskæftige sig med Warszawa, Amsterdam og Shanghai; Cape Town, Bristol og Marseille; Rio-Lissabon samt Nuuk-København.

Casper Andersen forklarer, hvorfor de udvalgte byer er særligt vigtige:

-Det koloniale fungerer tit på en akse, hvor der er en kolonial-ende og en metropol-ende – og derfor har vi begge ender med. Derudover har vi fokuseret på byer, hvor nogle af de her diskussioner om den koloniale kulturarv – kampe, opgør, gentækninger osv. – gør sig gældende. Det er også typisk de steder, hvor der har været en lang kolonial forbindelseslinje.

Gamle kolonimønstre skal brydes

ECHOES håber, at deres projekt ikke kun vil komme forskningen til gode – men også de borgere, der bor i de udvalgte byer.

-Vi ser i byerne både på officielle aktører, men også på grupper, som ikke har institutionel status, og vi vil gerne styrke sådan nogle grupper og skabe transnationale forbindelser ved fx at lave en stor afsluttende udstilling, fortæller Britta Timm Knudsen.

På den måde ønsker ECHOES at bidrage til en ny relation mellem koloniarvens efterkommere på begge sider. For kun sådan kan de gamle mønstre, som lige nu udmønter sig i fx flygtningestrømmene, blive brudt, mener Britta Timm Knudsen:

-Vi tror på, at de gamle bånd mellem os er nødt til at blive gentænkt, frem for at vi – som det ofte er tilfældet i dag – bare lader som om, de er et overstået kapitel. Vi vil gerne hen til et sted, hvor man har en ny slags relationer; hvor man kan lave samarbejder på meget mere lige vilkår, som kan overlejre de gamle ulige strukturer, slutter hun.

Projektet startede 1. februar i år, og forskerne har haft deres første møde i marts.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her.