Pengene er blevet bevilliget på et bestyrelsesmøde d. 5 september, og skal bruges til at oprette et Steno Diabetes Center ved hhv. Odense og Århus universitetshospitaler – hver med 1,4 mia i ryggen. Tidligere har fonden givet knap 3 mia. til et diabetes center i hovedstaden, der er under opførsel, og endvidere er der fra fonden indikeret en forventet beløbsramme på 700 mio. til region Nordjylland i 2017.
Med den nye centre ønsker fonden at være med at tilbyde den bedste diabetes behandling i verden:
– Med etableringen af centrene styrkes rammerne for en forbedret patientcentret behandling og forebyggelse af senkomplikationer. Endvidere styrkes forskning, uddannelse og samarbejde på tværs af sektorerne. Målet er, at de, der har sygdommen, skal leve længere og bedre, og at færre danskere skal have diabetes, siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
Pengene bliver bevilliget efter nøje overvejelse og på baggrund af udarbejdelsen af drejebøger for centrenes etablering og drift, med deltagelse af stor bredde, fra patienter til fagpersonale.
Naturligt nok vækker bevillingerne nok stor glæde i regionerne. De løber over 10 år med mulighed for forlængelse. Fonden vil finansiere de omkostninger, der dækker de supplerende aktiviteter knyttet til forebyggelse af senkomplikatio ner, klinisk forskning, tværsektorielt samarbejde og uddannelse vedrørende diabetes. Herudover vil fonden også finansiere opførelsen og indretningen af de nye brugervenlige bygninger.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























