EU´s sikkerhedsindustri beskæftiger i dag 4,7 millioner mennesker – men Europakommissionen spår, at industrien i de kommende år vil få vokseværk. Der er nemlig nok af udfordringer at tage fat på: ulovlig migration; cyber-kriminalitet og terrorisme – hvis man skal nævne et par stykker.
For at komme udfordringerne til livs har Europakommissionen allokeret ca. 6,3 milliarder til forskning – og innovation i sikkerhed. Du kan få del i pengene, hvis dit projekt falder inden for seks områder.
Grænsesikring, cyber-sikkerhed – og meget andet..
Som udgangspunkt kan alle typer af virksomheder og institutioner søge om støtte – men på nogle af de seks områder lægges vægt på specifikke samarbejder.
De seks områder er:
- Digital Sikkerhed (2,5 mia. kroner): Pengene vil bl.a. gå til projekter, der kan sikre, at digitale netværk designes og håndteres på en sikker måde. Et eksempel på et projekt, der tidligere har fået støtte på området, er SECURE, som har udviklet sikkerhedsløsninger til mobile enheder.
- Terrorisme og (cyber)kriminalitet (1 mia.): Vil du søge om støtte til dette område, er det et krav, at dit projekt tager udgangspunkt i et samarbejde mellem forskning, sikkerhedsindustri – og håndhævere. Tidligere har projektet DANTE fået støtte på området – det kan du læse om her.
- Krise – og katastrofehåndtering (næsten 1 mia.): Her lægges særlig vægt på projekter, der vil skabe principper for krisehåndtering, som kan bruges i fremtidige krisesituationer. Bl.a. projektet WATERWORLDS har tidligere fået støtte til at forske i social modstandsdygtighed i områder, der har været udsat for klimakatastrofer.
- Grænsesikring (930 mio.): Her har bl.a. projektet XP-Dite tidligere fået støtte. Projektet har udviklet en metode, der kan forbedre sikkerheden ved lufthavnes sikkerheds-checkpoints.
- Rummet og sikkerhedsunionen (670 mio.): Pengene går dels til projekter, der vil udvikle eller fremme et EU-netværk for sikkerhedsovervågning af rummet – og dels til projekter, der vil udvikle metoder til at forudsige de forandringer i rummet, som kan påvirke EU´s satellitter. HELIOS hedder et projekt, der tidligere har fået støtte på området.
- Marginaliserede grupper (220 mio.): Der lægges her vægt på projekter, der kan fremme social inklusion og projekter, hvor forskning samarbejder med strategisk udvalgte partnerlande – eller institutioner. Et projekt som MYPLACE har tidligere fået støtte på området; projektet undersøgte, hvorfor nogle unge føler sig fremmedgjorte.
De seks områder er beskrevet i rapporten ”Security Research and Innovation”, som Europakommissionen udgav i november 2017. Kommissionens mål er, at opdelingen vil føre til mere effektfulde projekter.
Sådan søger du
I Danmark har vi en god historik hvad angår Horizon2020: I december kom en slags ”midtvejsevaluering”, som bl.a. viste, at succesraten for danske ansøgninger var på hele 15 procent.
Vil du være en del af den gode statistik, så kan du søge om støtte til dit projekt frem til 23. august 2018.
Du kan læse mere om Horizon2020´s sikkerheds-program her
Du kan også læse hele rapporten fra Europakommissionen her
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























