Forskningsminister Søren Pind har givet godt 70 mio kr. ekstra til de danske universiteter.
De 30.4 millioner kr. fordeles ligeligt mellem de otte universiteter, som får 3.8 mio. kr. hver til at styrke forskningen i anvendelsen af big data. Pengene skal bruges til at finde muligheder for hvordan virksomheder kan styrke brugen af kunstig intelligens og big data i deres forretningsgange, som f.eks. hvordan kundedata kan bruges til at udvikle produkter eller services som møder et behov hos kunderne.
Søren Pind ser også gerne, at pengene bruges på algoritmer og til at kigge på effekten af sociale medier:
– Med denne her ekstra bevilling til landets universiteter kan de alle sammen lave nye tiltag på et område, der hører fremtiden til. Jeg er optaget af, hvordan de store datasæt udnyttes bedst muligt, hvordan algoritmerne derinde reelt påvirker vores adfærd i dag, og hvilken effekt sociale medier har på vores unge. Jeg håber, forskningen kan gøre os klogere på for eksempel de områder, siger han.
Pengene er første konkrete udmøntning af den strategi for dansk forskning regeringen med Statsminister Lars Løkke Rasmussen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i spidsen lancerede kort før jul.
Søren Pind ser store muligheder for Danmark i den teknologiske udvikling:
– Danske virksomheder skal have et forspring og ligge forrest i feltet inden for nye teknologier som kunstig intelligens og store datamængder. Ved at styrke forskningen, har Danmark en gylden mulighed for at komme i front. Det vil bringe os godt ind i fremtiden, siger han.
Udover de 30.4 mio. kr. har Søren Pind også givet 10 mio. kr. til Københavns og Aarhus Universitet (5 mio. til hver), som skal understøtte deres strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet og DTU har fået 10 mio. kr. til at etablere en pilothub for digitale teknologier.
Projekt om virtuel læring
Endelig har Roskilde Universitet fået 20 mio. kr. til forskning i virtuelle læringsteknologier. Med pengene kommer RUC til at stå i spidsen for et nyt projekt, der skal udvikle virtuelle læringsteknologier og kortlægge, hvordan vi i fremtiden bedst anvender de nye teknologier i undervisningen.
RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, glæder sig over den nye bevilling, som hun mener kan skabe værdi langt udenfor universitetets mure:
– Danmark kan blive en frontløber på det læringsteknologiske område, fordi vi i særlig grad har mulighed for at kombinere teknologi med pædagogisk, social og kulturel viden. Styrken ved at forankre sådan en indsats på RUC er, at vi har en force inden for det tværfaglige. Det handler bl.a. om at forberede de studerende til en verden, hvor det virtuelle allerede er en integreret del af hverdagen – på tværs af fagdiscipliner, siger RUC’s rektor og professor i universitetspædagogik Hanne Leth Andersen.
Projektet placeres på Roskilde Universitet, men det er planen at invitere til et bredere samarbejde om virtuel læring, med andre uddannelsesinstitutioner og private virksomheder.
Virtuel læring kan f.eks. bruges til træning og undervisning i digitalt skabte rum, som man kender det fra virtual reality.
Teknologien kan også via avanceret simuleringsmetode give studerende mulighed for at foretage kemiske forsøg i virtual reality – eller for at deltage i internationale forhandlinger med globale partnere i et virtuelt rum.
– Virtuelle læringsteknologier rummer særlige muligheder på det naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område, men vi vil prioritere også at have andre typer læringsrum med. Projektet er en unik mulighed, som samtidig ligger i forlængelse af, at vi på RUC er i gang med at opruste vores udvikling af digital teknologi, siger Hanne Leth Andersen.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























