På universiteterne ligger frafaldet op mod de 20% indenfor det første år viser tal fra Forskningsministeriet og ca. 30% set på hele uddannelsesforløbet. Det koster samfundet og institutionerne penge, og det koster de studerende tid.
En vej til at undgå det, er at indføre adgangskvotienter, som man nu gør på Science and Technology på AU, der for fremtiden vil kræve, at studerende har mindst syv i snit:
– Med det nye optagelsessystem sætter vi fokus på at hjælpe de studerende med at afklare deres studievalg og få dem ind på det rette studie. Det er med til at mindske frafaldet og sikre, at de undgår unødige nederlag og studieskift, når de er bedre klædt på i forhold til det, der venter dem på studierne. Det er spændende verdener, der åbner sig via vores fag, men det er vigtigt, at man ved, at det ikke altid er lette fag at give sig i kast med, ” siger prodekan for uddannelse Finn Borchsenius i en pressemedelelse fra Aarhus Universitet.
Adgangskvotienter flere steder
Med de nye adgangskvotienter lægger Aarhus Universitet sig op af en rapport fra EVA, der lavede en analyse af det store frafald tilbage i 2015, og hvor det bl.a. hedder:
– Når universiteterne anvender karaktergennemsnittet som adgangsbegrænsning bidrager det til, at mindske frafaldet og dimittendledigheden og øge det faglige niveau, sammenlignet med hvis universiteterne så bort fra karaktergennemsnittet. Analysen viser dermed, at anvendelse af karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse har en række positive konsekvenser i forhold til de studerendes succes på universitetet.
I øvrigt også en tendens også KU har taget op med adgangskvotienter på langt de fleste uddannelser fra 2018 på 6.0.
På AU er formålet ud over at mindske frafaldet også at få fat på de ”rigtige” ansøgere:
– Formålet er ikke at uddanne færre, men at finde de rigtige. Vi vil forsat gerne uddanne alle der har evnerne og motivationen til at gennemføre vores uddannelser. Målet er at styrke kvaliteten i vores uddannelser og skabe bedre dimittender. Det opnår vi blandt andet ved at sikre, at de studerende har både lyst og evner til at give sig i kast med vores uddannelser, siger Niels Chr. Nielsen, dekan på Science and Technology
I første omgang er rammer adgangskvotienten kvote 1 søgende i fysik (hvor der ikke var nogen adgangskvotient i 2017), IT og datalogi. Men fra 2019 vil der være adgangskvotient på alle fakultets uddannelser, og desuden et krav om mindst 7.0 i Matematik A. De erfaringer man høster fra de tre fag, skal i 2019 bruges til at udforme optagelsen for de øvrige fag.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























