Direktionen i Region Midtjylland har truffet en beslutning om at føje to nye direktører til hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital (AUH). 44-årige Henrik Bech Nielsen fra Aarhus bliver den ene, skriver Region Midtjylland.
Henrik Bech Nielsen er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1998 og har senere udmærket sig med videreuddannelse i ledelse.
Fra 2009-2011 var han administrationschef i Skejby, og et halvt år forinden fungerede han som plan- og sekretariatschef i Hospitalsenheden Vest. Da Skejby og Århus Sygehus blev fusioneret i 2011, blev han udnævnt til administrationschef for det samlede universitetshospital, men siden 2012 har han været centerchef i Kræft- og Inflammationscentret.
Nu skifter han stol, til stor glæde for hospitalsdirektør, Poul Blaabjerg, der er sikker på, at Henrik Bech Nielsens erfaringer vil komme AUH til gode og bidrage til at højne kvaliteten på hospitalet:
– Henrik Bech Nielsen har bred administrativ ledelseserfaring inden for sundhedsområdet og har betydelige erfaringer med større forandringsprocesser. Han har derfor de kompetencer, der skal til, for at indgå på lige fod med den øvrige hospitalsledelse i opgaven med at løfte Aarhus Universitetshospital til det næste niveau, siger han.
Direktionen mangler stadig at finde den sidste af de to nye direktører og har slået stillinen op, i håbet om at finde en velegnet kandidat med læge- eller sygeplejefaglig baggrund.
Som en del af den udvidede ledelse, der i august blev det godkendt af regionsrådet, får Henrik Bech Nielsen ansvar for at opbygge, udvikle og lede Hospitalsstaben, så den kan levere effektiv, administrativ service og support til hospitals- og afdelingsledelser. Derudover bliver han kontaktdirektør for en række kliniske afdelinger.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























